Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koraller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samme Art baade en klumpformet Brændingsform
og en forgrenet Stillevandisform. Dernæst maa
Strømmen stadig tilføre rigelig Næring, derfor
er Revet mægtigst paa Øens Vindside, ligesom
Væksten er kraftigst paa Ydersiden af Revet;
indad dør K. efterhaanden ud. Endvidere
kræves en meget høj Varmegrad, under 20° C.
trives de ikke, og de foretrækker Temp. helt op
mod 30°. De findes da væsentlig i et Bælte paa
begge Sider af Ækvator til 20° n. og s. Br.,
men Strømforholdene her har en stor
Indflydelse; paa Fastlandenes Vestkyster, hvor
Strømmene mest gaar mod Ækvator ell. bort fra
Kysten, saa der fremkaldes Opstigning af koldt
Bundvand, findes de kun faa Steder, medens
de med de varme Strømme lejlighedsvis kan
trænge langt uden for Vendekredsene, saaledes
ved Bermudas Øerne (32° n. Br.). Størst
Udvikling naar de i Stillehavet, Omraader af det ind.
Hav, Vestindien og det røde Hav. Endelig kan
de ikke trives dybere end 55 m og sjælden ved
30 m; dybere findes kun døde (sænkede) Rev.
Det vil af det anførte indses, at K. normalt,
ɔ: hvor ingen Forskydning af Vandlinien har
fundet Sted,, findes i Rev langs med Kysten og
saa langt ud, som deres Maksimaldybde findes,
hvor Revet da falder meget brat nedad; paa
Banker, der naar tilstrækkelig højt op, vil der
dannes ringformede Rev med en Lagune i
Midten; her kan de nu vokse op lige til
Vandskorpen, saa de endog en Tid kan være
blottede ved Ebbe; Dyrene er da trukket ind, saa
kun et slimet Overtræk dækker Kalkmassen, de
kan da taale den stærke Tropesol. Brændingen
river store Stykker ud og slynger dem op paa
Revet, men Hullerne vokser til igen, derved
kan ogsaa uden Hævning dannes Øer paa
Revet, der ligger tørre selv ved Højvande.
Blokkene knuses til Sand, og opskyllet Tang,
Drivtømmer o. l. danner efterhaanden en frugtbar
Bund for de af Havet medførte Plantefrø. Ved
Højvande, naar man i stille Vejr ror hen over
Revet, byder det et enestaaende pragtfuldt
Skue med de mest brogede Farver. Talrige Dyr
er knyttet til Revet og finder Beskyttelse i de
mange Smuthuller; uden alt for stor Fare kan
de da ofte have prægtige afstikkende Farver;
andre er dog ogsaa af ganske samme Farve
ell. Overfladeform som de K., de lever imellem
(visse Fisk og Krabber). Fisk, Krebsdyr, Orme
og Pighude findes i overdaadig Mængde. Nogle
er nøjere knyttet til Revet, visse decapode
Krebsdyr findes i galleagtige Dannelser paa
K., saaledes at kun en lille Aabning tillader
Vandet at strømme ind; enkelte Snegle
omdannes saaledes, at de undgaar at omvokses af
Koralmassen.
Der skelnes mellem 3 Former af Koralrev:
Kystrev, Voldrev og Ringrev. Kystrev kan som
omtalt slutte sig helt til Kysten ell. er kun
adskilt ved en smal Kanal. Voldrev (Barriererev)
findes i større Afstand, indtil 50 km fra Kysten,
adskilt ved en bred sejlbar Kanal; det største
findes ved Nordøstkysten af Australien, det er
c. 1700 km langt, er opmaalt og afmærket med
Fyr. Ringrev (Atoll, Koralø) danner en
Ringvold af meget forsk. Form og Størrelse, lige
fra ganske smaa paa et Par km Længde til
nogle paa 150—200 km. Revets Bredde er
hyppigst c. 400 m; det omgiver en Lagune med selv
i voldsomme Storme roligt Vand, o. fl. Kanaler,
ofte sejlbare, kan føre derind; Lagunen er snart
ganske lavvandet, snart dybere, indtil 100 m
og mere. Ved Ebbe er hele Revet blottet, ved
Flodtid er der hyppigst en Krans af smaa Øer,
men mange Atoller danner ogsaa da en sluttet
Ring om Lagunen. Det er forsøgt at forklare
Revformerne uden at tage Hensyn til mulige
Niveauforandringer (Stilstandsteorier, Murray
o. a.), og mange Atoller er muligt ogsaa paa
den tidligere omtalte Maade opstaaet paa
Banker, hvoraf der i de store Have findes saa
mange, vistnok næsten altid af vulkansk
Oprindelse; Lagunen er da temmelig lavvandet. Det
har imidlertid vist sig, at man ikke kan
undgaa at tage Hensyn til Niveauforandringer, de
har tværtimod meget stor Bet. Hævede
Koralrev er alm. ved tropiske Kyster, Brændingen
splitter dem i Reglen snart i et stort Antal
meget smaa Øer. Endnu større Bet. har
Sænkninger, idet det har vist sig, at Revet ofte udgaar
fra langt større Dybde, end K. kan bygge.
Darwin’s Sænkningsteori, der hviler paa en
omhyggelig Undersøgelse af talrige Koralrev, gaar
da ud paa at vise, at de forsk. Revformer kan
afledes af hverandre; efter den er alle Rev
udviklet af Kystrev; idet Revet sænkes, bygger
K. videre, og idet Afstanden fra Kysten
forøges, omdannes det til Voldrev. Har Revet
været om en Ø, kan denne til sidst helt forsvinde,
og Revet bliver til et Ringrev. Talrige Ringrev
er sikkert dannet paa denne Maade; som
Overgangsformer kan findes ringformede
Voldrev med nogle Smaaøer i Midten, maaske
Rester af den forsvundne større Ø, men andre har
næppe nogen Sinde omgivet en Ø, men kun en
Banke, hvorpaa den ofte forbavsende flade
Lagunebund kan tyde; en senere Sænkning viser
sig da ved Koralkalkens Dybde under
Havoverfladen, ligesom Lagunen kan være dyb.
Voldrev er derimod sikkert altid dannet under en
Forskydning af Vandlinien. Imidlertid kan det
samme jo ske, hvis det er Havet, der er steget,
og som fremhævet af Daly maa det i Istiden
have været lavere end nu. Af Ismassernes
formodede Mægtighed kan man endda
nogenlunde regne ud, hvor meget (60—70 m), ligeledes
maa Havtemperaturen have været saa lav, at
K. uddøde over store Strækninger, og under
den lave Vandstand nedbrødes talrige Øer og
Kyster til en Dybde noget under den daværende
Havflade. Da efter Istidens Ophør Temp. steg,
begyndte K. atter at bygge paa Bankerne, og
 |
| Fig. 8. Koralø. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
