Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kopp, Hermann - Koppa - Kopparbergs Län - Koppay, Josef - Koppel, Valdemar - Koppel-rick - Kopper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved megen Lærdom og Grundighed, selv om
senere Undersøgelser viser, at de paa fl. Punkter
kan trænge til Korrektion. K. har ogsaa haft
stor Bet. for den fys. Kemi; han har udført
fortrinlige Arbejder om Sammenhængen mellem
Forbindelsernes kem. Konstitution og deres fys.
Egenskaber, om Forholdene mellem Stoffernes
Molecularvægt, Kogepunkt og Vægtfylde og om
Relationerne mellem Isomorfi og Atomvolumen
m. m. Tillige var K. Liebig’s Medarbejder ved
Udgivelsen af »Jahresbericht über die
Fortschritte der Chemie« og af »Annalen der
Chemie und Pharmacie«. Han udgav 1863
»Lehrbuch der theoretischen Chemie« som en Del af
Graham-Otto’s store Lærebog i Kemi. — K.
virkede i Heidelberg til sin Død; han havde
modtaget Tilbud om Lærerstillinger ved fl. tyske
Univ., men han afslog dem alle, væsentlig p.
Gr. a. de stærke Venskabsbaand, som knyttede
ham til den berømte Robert Bunsen, der
virkede i Heidelberg som Prof. i Kemi i en lang
Aarrække.
(O. C.). R. K.
Koppa, gr. Bogstav (q), svarende til det
fønikiske Koph og det lat. q. Det forsvandt
imidlertid meget tidlig af den alm. Brug og
bevaredes kun som Taltegn med Betydning 90.
H. H. R.
Kopparbergs Län [’kåparbærjs-’læ.n],
ogsaa kaldet Falu Län, omfatter Dalarne med
Undtagelse af Orsa Finmark, der hører til
Gefleborg Län. Dets Areal er 29870 km2, og
Indbyggerantallet var (1920) 254216. Se i øvrigt
Dalarna og Falu grufva.
G. Ht.
Koppay [’kop.ai], Josef, ung. Portræt- og
Genremaler, f. 15. Marts 1857. K. lærte først
Bygningskunst ved Wien-Akademiet, derpaa
Maleriet bl. a. under Makart og Canon, kom
1884 til München, derpaa 1887 som Hofmaler til
Madrid; Opholdet her blev dog kort, og han
rejste over Paris til Berlin. K. har fortrinsvis
malet med Pastel- og Vandfarver og især
vundet Ry som Portrætmaler: »Kong Ludvig paa
Paradeseng 1886«, »Alfons XIII som Barn«, H.
Ibsen, Lenbach, P. Lindau o. a. Endvidere
»Spansk Danserinde«, en Rk. Fremstillinger
over Emnet »Et Kys« m. v.
A. Hk.
Koppel, Valdemar, dansk Journalist, f.
i Kbhvn 10. Septbr 1867, blev Student 1885, tog
Skoleembedseksamen 1891. K. begyndte som
Journalist ved Dagbladet »København« 1889 og
kom Efteraaret 1892 til »Politiken«, hvortil han
med et enkelt Aars Afbrydelse senere har været
knyttet, og i hvis Redaktion han nu indtager
en ledende Stilling som politisk Medarbejder.
Under Mærkerne Observator og Christensen
har han gjort sig kendt som satirisk Causør.
Med Titlen »Christensen, en Københavners
Betragtninger og Tilskikkelser« udkom en Række
af hans Causerier, først 1906 paa Tysk, derefter
paa Dansk og Svensk. Sammen med Anton
Melbye omformede K. senere denne Artikelrække til
Lystspillet »Hr. Christensen«, opført Efteraaret
1907 paa Dagmar-Teatret. K. har bl. a. oversat
Anatole France’s »Dronning Gaasefod« paa
Dansk. Han er f. T. Medlem af Kbhvn’s
Borgerrepræsentation.
C. B-s.
Koppel-rick [’kåpə£-’rik],
Steeplechaseforhindring, Grøft med Hæk ell. Stakit foran.
Kopper (Variolæ), ogsaa kaldet Smaa-K.
(eng. small-pox, fr. petite vérole), er en
Sygdom, som synes at have været kendt allerede
i Oldtiden, men om hvilken dog paalidelige
Efterretninger først haves fra en noget senere
Tid. Den er nu udbredt over hele den
civiliserede Verden, men forekommer hyppigere i
enkelte Lande end i andre, er f. Eks. mere alm.
i Syd- end i Nordeuropa og i det hele alm.
i Lande uden Vaccinationstvang end i saadanne,
hvor denne er indført. K. er en meget smitsom
(kontagiøs) Sygdom, skaaner i Alm. dem, der
allerede en Gang tidligere har gennemgaaet
den, angriber derfor ligesom tilsvarende
Infektionssygdomme særlig Børn, hvoraf
Benævnelsen Børne-K. er opstaaet. Dette Forhold er
til Dels forandret ved Vaccinationen. Den
overføres ved Berøring fra en Koppepatient, men
ogsaa indirekte gennem Klæder, Linned etc.,
som en saadan har benyttet, og Smitstoffet er
i Stand til at bevare sin Smitteevne i meget
lang Tid. Smitten maa antages at være knyttet
til en Mikrob; men det er hidtil ikke lykkedes
at paavise denne. Sandsynligvis optages
Smitstoffet gennem Luftvejene. Sygdommen lader sig
ogsaa overføre til Børn i Moders Liv, saa at
Børn kan fødes med fuldt udviklede K.
Sygdommen optræder i Reglen epidemisk, er i
visse Egne endemisk, hærger som andre lgn.
Sygdomme især fattige og lidet hygiejniske
Bykvarterer. K.’s Inkubationstid kan sættes til
10—14 Dage, i hvilket Tidsrum der ingen
Symptomer er til Stede. Disse indfinder sig pludselig
med stærk Kulderystelse, høj
Legemstemperatur (omkr. 40°), Smerter i Ryggen, især over
Lænderne, Hovedpine og alm. Febersymptomer,
og undertiden fremkommer samtidig et
Forløberudslæt, saakaldet Rash, der som en mere
diffus ell. mere plettet Rødme især findes paa
Underlivet, men atter svinder. Dette
Begyndelsesstadium (Stadium invasionis) varer i Reglen
i 3 Dage. Paa 4. Dag begynder da
Eruptionsstadiet (ell. Stadium floritionis).
Karakteristisk for dette er, at Feberen, der hidtil
har holdt sig høj, nu gaar betydelig ned eller
ganske ophører, og nu fremkommer det egl.
Koppeudslæt, der først fremtræder som røde
Knopper, begyndende i Reglen i Panden, derfra
bredende sig ned over Ansigtet og over hele
Legemet. Disse Knopper (Papler) faar snart
paa Spidsen en lille Blære, der tiltager i
Størrelse, medens dens i Beg. klare Indhold bliver
mælket, og til sidst ganske materieagtig
(purulent) udvikler sig til den saakaldte
Koppepustel, der har en Fordybning i Midten (Umbo)
og er omgivet af en rød Zone (Halo). I dette
Stadium, Suppurationsstadiet, der er
fuldt udviklet, naar Patienten er 8—9 Dages
Tid henne i Sygdommen, stiger Feberen igen
(Suppurationsfeberen), men falder da paa ny,
idet Sygdommen nu gaar over i Eruptionens
sidste Stadium, Stadium exsiccationis, i hvilket
Pustlerne tørrer ind og danner Skorper (fra
Sygdommens 13.—14. Dag), som saa under
Rekonvalescensen efterhaanden falder af, idet de
efterlader karakteristiske fordybede Ar
(Koppear), der holder sig hele Livet. — I enkelte
Tilfælde tager Sygdommen et sværere Forløb,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
