Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kopernikus, Nicolaus - Kopervik - Kopf, Joseph v. - Kophta - Kopi - Kopiblæk - Kopibog - Kopiering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
l’astronomie moderne, I [Paris 1821]; Prowe,
»Nicolaus Coppernicus« [Berlin 1883, 2 Bd tillige med
1 Bd »Urkunden«, smst. 1884]; Curtze,
Reliquiæ Copernicanæ [Leipzig 1875]; Hipler,
Spicilegium Copernicanum [Braunsberg 1873];
Prowe, De patria Copernici [Thorn 1860]
samt en Afh. i Sybel’s »Historische Zeitschrift«
[1822; behandler K.’s formentlige polske
Oprindelse]; J. L. E. Dreyer, History of the
planetary systems from Thales to Kepler 1906 Kap.
XIII: »Copernicus« S. 305—44). — Statuer af K.
findes i Varszava (1830), et Mesterværk af
Thorvaldsen, forsynet med den for sig selv talende
Inskription: Nicolao Copernico Grata Patria, og
i Thorn (1853) af Tieck med Inskription: N.
C. Thoronensis, Terræ Motor, Solis Coelique
Stator.
J. Fr. S.
Kopervik, Ladested paa Karmøen i
Rogaland Fylke, ligger ved en paa Øens Østside
indgaaende Bugt og havde (1920) 1696 Indb.
Ladestedet fik sine Rettigheder 1866 og har
offentlig Skole, Sparebank, Post- og
Telegrafstation samt Toldstation. Næringsvejene er
Fiskeri og Søfart. Af industrielle Anlæg mærkes
et Par mek. Værksteder og Motorfabrikker. En
Kobberkisgrube er nu nedlagt. Stedet omtales
allerede som Strandsted i Midten af 18. Aarh.,
men fik først sit Opsving med
Vaarsildefiskeriets Opkomst i Beg. af 19. Aarh. Herredets
Areal er 29,3 km2. Antagen Formue 1920 var
2859500 Kr og Indtægt 786125 Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«: »Stavanger Amt« af Boye
Strøm [Kria 1888]).
(J. F. W. H.). M. H.
Kopf, Joseph v., tysk Billedhugger, f. 10.
Marts 1827 i Unlingen (Württemberg), d. 2.
Febr 1903 i Rom. K., der i sin Ungdom maatte
arbejde som Murer og Træskærer, og først
sent, i München og Freiburg i. Br.,
uddannedes i Kunst, naaede 1852 paa sin Fod til Rom,
hvor Cornelius og Overbeck tog sig af ham, og
hvor han fortsatte sin Udvikling under
Wagner’s Ledelse. Hans Kunst med dens højt
udviklede Marmorteknik og formskønne
Fremstilling skaffede ham fornemme Velyndere,
saaledes det württembergske Hof, for hvilket han
udførte »De fire Aarstider«, den yndefulde »Gr.
Danserinde«, to store Marmorkaminer for
Residensen i Stuttgiart m. m. Andre ansete Værker
er en Springvandsgruppe i Villa Oranienbaum
ved Petrograd, Grupperne »Josef og Potifars
Hustru«, »Nymfe, omfavnende en Satyrherme«,
»Saaret Kriger« og særlig »Pietà« for den ny
kat. Kirke i Stuttgart. Af Portrætter (Buster,
Relieffer, Statuer) har K. modeleret nogle
Hundrede: Buster af Kejser Vilhelm og Kejserinde
Augusta, Kongen (Karl) og Dronningen af
Württemberg, Schnaase, Lübke, Gregorovius
og A. Achenbach etc. (Litt.: K.,
»Lebenserinnerungen eines Bildhausers« [1899]).
A. Hk.
Kophta [-f-], efter en Fortælling, som
næppe er kommet op før i 18. Aarh., en gl ægypt.
Vismand, der skulde have været i Stand til at
virke Undere o. s. v. K. spiller især en Rolle
i nogle til Dels fra Frimureriet udsprungne,
mere ell. mindre fantastiske Samfund, saaledes
i den af Cagliostro 1782 stiftede
teosofisk-mystiske Forening, som han kaldte Ⱦgyptisk
Mureri«, og hvis Styrer — en Værdighed,
Cagliostro selv beklædte — førte Navnet Stor-K.
Goethe behandlede 1791 Stoffet i et Lystspil.
K. er rimeligvis en Fantasiskikkelse, dannet af
Ordet »Kopter«.
V. S.
Kopi (lat.), Genpart, Gengivelse,
Efterligning, Afskrift.
Kopiblæk, se Blæk.
Kopibog, en Bog med Blade af stærkt
Silkepapir, som bruges til deri at kopiere
Skriftstykker, idet det skrevne, som maa være
udført med Kopiblæk (se Blæk), ved Hjælp
af en Kopipresse (se Kopiering)
presses mod Silkepapiret, efter at dette først er
befugtet. Derved overføres saa meget af
Blækket til Silkepapiret, at det skrevne kommer til
at staa klart og læseligt derpaa, uden at
Skriftstykket dog taber noget i Tydelighed. Fremfor
enhver anden Kopieringsmaade har denne,
foruden at være meget hurtig, navnlig ogsaa den
Fordel, at den rigtig udført er aldeles ufejlbar;
man er sikker paa at have en absolut nøjagtig
Kopi af det afsendte Skriftstykke. K. bruges
navnlig af de Næringsdrivende til Kopiering af
alle Breve, Fakturaer, Regninger o. s. v. før
Afsendelsen og maa i enhver
Næringsvirksomhed betragtes som en af de vigtigste Bibøger
til Bogholderiet. K. er pagineret og forsynet
med et Register, hvori daglig for hvert
kopieret Skriftstykke indføres Adressatens Navn og
Pagina i K. Se
Handelskorrespondance og Bogholderi.
(C. V. S.). Th. O.
Kopiering kaldes i Alm. enhver, saa
nøjagtig som muligt udført Efterligning af et ell.
andet Forbillede, og man taler saaledes om K.
af en andens Stemme, Manerer, Malemaade
o. s. v. Specielt betegner K. den fuldstændig
nøjagtige Gengivelse af en Tegning ell. et
Skriftstykke, der opnaas ved forsk. mek. Midler, ell.
den blotte Afskrift af et Brev e. l. Til K. af et
Skriftstykke benyttes nu næsten altid
Overføring af den med Kopiblæk (se
Blæk) udførte Skrift paa et fugtigt Papir, der
maa være gennemsigtigt, for at man kan læse
Spejlskriften fra Bagsiden, ell. ogsaa saa let
gennemtrængeligt, at det fra Originalen
opsugede Blæk slaar igennem Papiret. Naar
Kopipapiret, tyndt ulimet Papir, er
tilstrækkelig gennemtrængeligt for Blækket, kan man ved
at, lægge mange Ark fugtigt Papir oven paa
Originalen og udøve et kraftigt Tryk derpaa
faa mange Kopier paa een Gang. Trykket
udoves enten ved, Hjælp af en alm.
Kopipresse, der enten kan være en Skruepresse eller
en Vægtstangspresse, og da under Anvendelse
af en Kopibog, ell. derved, at Original og
Kopipapir, der da anvendes i Form af en lang
Strimmel, samlede fiøres mellem et Par Valser,
af hvilke da den ene samtidig kan besørge
Fugtningen af Papiret. K. af Skrift kan ogsaa
udføres ved Hjælp af Hektografen eller
samtidig med Udfærdigelsen af Originalen, idet
man under denne lægger et med Fedt og
Farvestof bestrøget Stykke Papir, »Kopierpapir«,
Kalkerpapir, og derunder igen
Kopipapiret. Dette kan i saa Tilfælde godt være limet,
da det modtager Kopien i rigtig Stilling, ikke
som Spejlskrift. Denne Fremgangsmaade
benyttes bl. a. ved K. paa Skrivemaskiner. K. af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
