Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kopernikus, Nicolaus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sendtes til Bologna for at studere Jura og tillige
drive matematiske og astronomiske Studier;
hertil kom ogsaa Beskæftigelse med det gr.
Sprog, som K. fandt nødvendigt at lære for at
faa nærmere Kendskab til de gr. Astronomers
og Filosoffers kosmologiske Ideer. Ved
Paasketider 1500 indtraf han i Rom og holdt her
under sit Ophold til ind i det flg. Aar stærkt
besøgte offentlige Foredrag, formodentlig over
kosmiske Anskuelser. Midsommer 1501 er K. i
Frauenburg, hvor han under sit Ophold i
Italien havde faaet et Kanonikat, men kun for
at faa sin Permission forlænget for at fortsætte
sine Studier i Italien, hvorhen han drager ud
paa Efteraaret 1501 for i Padua at afslutte
sine juridiske Studier og under et treaarigt
Ophold smst. (1503—06) at uddanne sig som
Læge. Efter et tiaarigt Ophold i Italien rejste
K. 1506 hjem og afsluttede hermed sine Lære-
og Vandreaar. Han var nu i sin bedste Alder,
havde erhvervet sig grundige Kundskaber i
Matematik og Astronomi, var en Kender af de
klassiske Sprog og deres Litteratur og havde,
for bedre at kunne udføre sine Kaldspligter,
drevet teologiske og juridiske Studier og
navnlig gennemforsket de Omraader, hvor disse
Videnskaber berører hinanden, idet han havde
taget Doktorgraden i den kanoniske Ret, og
desuden opsøgt en Videnskab, som var ganske
forsk. fra de hidtil nævnte, og som efter
Samtidens Anskuelse næppe syntes forenelig med
hans kirkelige Stilling, idet han havde
erhvervet sig omfattende Kundskaber i
Lægevidenskaben, og det ikke alene teoretisk, men ogsaa
praktisk. — Efter Onkelens Ønske vendte K.
ikke tilbage til Frauenburg, men tog Bolig paa
dennes Embedsgaard, Slottet Heilsberg, for at
være her til Hjælp, og har under dette sit
Ophold udviklet de kosmologiske Ideer, han
havde undfanget i Krakov og plejet i Italien; i
denne Tid blev Grundtrækkene udarbejdede til
det udødelige Værk, som K. efter sit eget
Sigende var beskæftiget med in quartum
novennium. Men ved Siden heraf har han fundet Tid
til at fortsætte sine humanistiske Studier;
derom er hans latinske Oversættelse af Theofylax’
Epistler det bedste Bevis; den udkom i Krakov
1509 under Titlen: Theophylacti Scholastici
Simocati epistolæ morales rurales et amatoriæ
interpretatione latina. Fra K.’s Haand besidder
vi endnu en Oversættelse fra Græsk til Latin,
nemlig af et Brev fra Pythagoræeren Lysis til
Hipparch, hvilket for K. havde saa meget
større Interesse, fordi saavel i Begyndelsen som
i Slutningen af dette Skr. den i den
pythagoræiske Skole brugelige Praksis at lade
Mesterens Læresætninger kun blive tilgængelige for
de Indviede, bliver meget stærkt fremhævet.
Gentagne Gange senere udtaler K. sin fulde
Sympati hermed.
Efter Onklens Død 1512 forlod K. Heilsberg
og vendte tilbage til Frauenburg for endelig,
halvandet Decennium efter sin Optagelse i det
ermlandske Kapitel, at tage Bolig i sit
Domstifts Hovedsæde, som han allerede 1516 maatte
ombytte med Slottet Allenstein for at overtage
Forvaltningen af de Ejendomme, Kapitlet ejede
i den sydvestlige Del af Ermland; hermed var
han beskæftiget til 1521, afbrudt ved et Aars
Ophold i Frauenburg (Novbr 1519—Novbr 1520).
I denne Tid udarbejdede han sin Betænkning for
at bringe sit Lands fortvivlede Finanser igen
paa Fode, indleverede den 1522 til Landdagen
i Graudenz og fremlagde den paa Landdagene
i Elbing 1528 og 1529, affattet i det latinske
Sprog (Monete Cudende Ratio). Efter
frugtesløse Forhandlinger i Elbing 1530 befattede K.
sig ikke mere med dette Spørgsmaal. Han
vendte tilbage til sit stille Studerekammer i
Domen i Frauenburg, som han kun enkelte
Gange senere forlod for enten at besøge sin
Ven Tiedemann Giese (s. d.) ell. som Læge at
yde sin Biskop, Mauritius Ferber, Hjælp; 1541
blev han konsuleret helt fra Königsberg og
maatte efter Opfordring fra Hertug Albrecht
rejse dertil. Sin Tid delte han mellem sit
gejstlige Embede og Udarbejdelsen af sit Hoveds
værk, som han stadig filede paa og ikke kunde
bekvemme sig til at udgive, da han ikke ansaa
sine Undersøgelser for afsluttede. Trods den
Ensomhed, han levede i, voksede dog Ryet om
denne Domherre oppe ved Frisches Haff. Og
maatte man end finde sig i, at han ikke vilde
efterkomme den Opfordring, der blev stillet til
ham af det lateranske Koncil 1514, at yde
Hjælp til en Reformation af Kalenderen, fordi
man endnu ikke kendte Solens og Maanens
Bevægelse saa nøje, at man jo ikke om nogen Tid
vilde være i lige saa stor Uoverensstemmelse
med dem, hvis der nu blev foreslaaet en
Forandring ved Beregning af Kalenderen — blev
han dog tvungen til at give efter for alle de
Opfordringer, som blev rettede til ham om at
gøre sit System bekendt for den lærde Verden.
I et lidet Værk, betitlet: Commentariolus de
hypothesibus motuum coelestium a se
constitutis (en kritisk Udgave findes i 2. Bd af Prowe),
sammenstiller han Grundprincipperne for sin
heliocentriske Lære ved Siden af et kort
Tilbageblik paa de hidtil herskende kosmiske
Anskuelser og giver tillige, med Udeladelse af alt
lærd Apparat, en fuldstændig Oversigt over
det ny System. Hvornaar denne Forløber for
det store Værk er affattet, er ikke saa nøje
bekendt. Det er nedskrevet for Meningsfæller i
Modsætning til hans Epistola contra
Wernerum, der var et aabent Brev til hans
Studiekammerat Wapovski i Anledning af dennes
Forespørgsel ang. Werner’s Skrift: De motu
octavæ sphæræ, hvori Werner behandler
Problemet om Præcessionen og Trepidationen.
Detle Brev er først offentliggjort i
Warszawa-Udgaven fra 1854 samt af Curtze i »Mitth. des
Copp.-Vereins in Thorn«, Hæfte I, og af Prowe i
dennes 2. Bd om K. At Ryet end mere voksede
ved Udbredelsen af Commentariolus, er
selvforstaaeligt; men nu blev Kravet paa at faa selve
Værket end stærkere, kun af dette vilde man
faa det fulde Bevis for det ny Systems
Rigtighed. Men K. var stadig uvillig til at udgive sit
Hovedværk ell. give en Afskrift af det, som
Kardinal Nicolaus Schönberg fra Rom 1536
havde anmodet ham om; han var endnu ikke
færdig med den sidste Afpudsning af
Manuskriptet, som havde ligget fuldt udarbejdet hos
ham siden 1530. — Det var først, da Rheticus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
