Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konstantinopel - Konstantinov - Konstantins-Buen - Konstanz - Konstanz-Konciliet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Verdenskrigen blev K. besat af
Ententemagternes Tropper under Anførsel af en eng.
General. (Litt.: Af Beskrivelser over K., baade
indgaaende statistiske og populært kauserende,
gives der en overordentlig Mængde. Bl. de
betydeligste er v. Hammer, »K. und der
Bosporus« [2 Bd, Pest 1822]; Th. Gautier,
Constantinople [Paris 1853]; E. de Amicis,
Constantinopoli [Milano 1881; dansk Overs.
1888]; Mordtmann, »Führer durch K.« [K.
1881]; Leonhardi, »K. und Umgebung«
[Zürich 1885]. En udmærket Vejledning for
Fremmedbesøg er Afsnittet om K. i Meyer:
»Türkei und Griechenland«).
J. Ø.
Konstantinov [kanstan’tinåf], 1) Kredsby i
Polen, 40 km V. f. Brest Litowsk, 2000 Indb.
— 2) Fabrikby i Polen, 10 km V. f. Lotz, med
Bomuldsvæveri, 5000 Indb.
G. Ht.
Konstantins-Buen, Triumfbue i Rom, ved
den nordlige Indgang til Dalen mellem Cælius-
og Palatiner-Højen, hvor Gaden fra Porta
Capena udmundede i Via Sacra, opført til Minde
om Konstantin den Store’s Sejr over Maxentius
i Nærheden af Ponte Molle (312 e. K.). K. er
en af de bedst bevarede Triumfbuer fra
Oldtiden; den har 3 Portaabninger og paa hver
Side 4 korinthiske Søjler. Den rige plastiske
Udsmykning stammer for største Delen fra
ældre Bygninger, bl. a. en Triumfbue fra Trajan’s
Tid. Langt ringere end disse Skulpturer er i
kunstnerisk Henseende de Relieffer, der
hidrører fra Konstantin’s egen Tid og forestiller
Scener af Kejserens Liv.
C. B.
Konstanz [kån’stants], 1) K.,
Landskommissariatsdistrikt i Republik Baden, er 4169 km2
med (1910) 325924 Indb. 2) K. (tidligere
Kostenze, Kostentz og siden Hus’ Tid efter
den tschekk. Form Kostnitz) By i Baden,
Hovedstad i Landkommissariatsdistriktet K.,
ligger ved den schweiziske Grænse ved Rhinens
Udløb af Boden Søen. K. har (1919) 30119 Indb.,
hvoraf de fleste kat. og er Sædet for Kreds- og
Distriktsøvrighederne, en Landret, en Amtsret,
en Filial af Rigsbanken og et Handelskammer.
Byen bestaar af den gl. Stad, der endnu til Dels
er omgivet af Mure, samt 4 Forstæder,
Kreuzlingen, Paradies, See- og Petershausen, deraf
de tre sidstnævnte paa højre Rhinbred
forbundet med den øvrige By ved en Jernbanebro. Af
Bygninger maa nævnes Domkirken, der er
grundlagt 1048 og danner en korsformet
Søjlebasilika med en smuk Hovedportal (1470) og
en pragtfuld Udsigt fra Taarnet,
Rosgarten-Mus. med en hist. og naturhistorisk Samling,
Kancellibygningen med Byens Arkiv,
Insel-Hotel, opr. Dominikanerkloster med Hus’ Fængsel,
og Kaufhaus (1388) med sin store med
Freskomalerier smykkede Sal, i hvilken Pave Martin
V blev valgt 1417. K. har et Gymnasium, opr.
Jesuiterkollegium, en Industri- og Handelsskole,
en Øjenklinik. Industrien frembringer
Kemikalier, Trævarer, Maskiner, Møbler og Sæbe.
K. er efter den alm. Antagelse anlagt c. 378
af Romerne mod Alamannerne og blev 560 Sæde
for Biskoppen, der dog som oftest residerede
i Meersburg, medens Domkapitlet befandt
sig i K. I K., der var fri Rigsstad
1192—1548, sluttede Frederik Barbarossa en Fred med
Lombarderne 1183. 1414—18 afholdtes her en
Kirkeforsamling, som lod Hus (1415) og
Hieronymus brænde. Da K. ivrig sluttede sig til
Reformationen, mistede den 1548 sin Rigsfrihed
og kom under Østerrig, der med Magt
undertrykte Reformationen. K., som i sin
Blomstringstid talte 40000 Indb., gik nu tilbage og
kom 1805 til Baden. 1827 blev Bispedømmet
flyttet til Freiburg som Ærkebispedømme.
(Litt.: Ruppert, »Die Chroniken der Stadt
K.« [K. 1890—92]; Leiner, »K. und seine
Umgebung« [Zürich 1893]).
G. Ht.
Konstanz-Konciliet [kån’stants-] (ell.
Kostnitz-Konciliet) holdtes 1414—18 i Konstanz
(Kostnitz). Dets Opgave var tredobbelt: 1) causa
fidei, Værn af den kat. Tro over for Kætterne
(Hus), 2) causa unionis, Kirkens Enhed under
een Pave (den havde da tre), 3) causa
reformationis, Kirkens Reform paa Hoved og
Lemmer. Trængt fra forsk. Sider, ikke mindst fra
Kejser Sigismund, nødtes Pave Johannes XXIII
til at aabne Mødet 5. Novbr 1414. Der var mødt
en Mængde Præster af alle Grader fra alle
Europas Lande, Ombud fra Konger, Stæder og
Univ., mange Fyrster, Grever og Adelige,
Købmænd og Kunstnere, Gøglere og løse
Fruentimmer; man talte 25000 Fremmede i Konstanz.
Alt var ordnet paa det bedste, baade hvad Mad
og Logi angik, og for rigelige Fornøjelser var
der sørget, det hele var som en moderne
Verdensudstilling, og ligesom en saadan skulde det
være en Fredskongres for hele Europa;
bagefter vilde da Kejseren gøre et Tog til det
hellige Land. — Afstemningsmaaden blev først
drøftet, mange vilde, at Stemmeretten skulde
udvides ogsaa til det menige Præsteskab, men
det endte med en Beslutning om, at der ikke
skulde stemmes efter Hoveder, men efter
Nationer (den tyske, hvortil Nordboerne regnedes,
den fr., den eng., og den ital. samt den sp.,
som senere kom til). Hovedlederen paa
Kirkemødet, Franskmanden Pierre d’Ailly, hævdede
under Forsamlingens Tilslutning, at et
Kirkemøde stod over Paven. Pave Johannes XXIII lod
sig bevæge til at nedlægge Tiaraen, men 21.
Marts 1415 flygtede han og tilbagekaldte sin
Tronfrasigelse. Kirkemødet besluttede da, at et
retteligt i den hellige Aand forsamlet Kirkemøde
har sin Magt umiddelbart fra Kristus, og at
enhver, selv Paven, skal lyde det. Iflg. denne
Beslutning blev Paverne Johannes XXIII og
Benedikt XII afsatte, Gregor XII havde frivilligt
trukket sig tilbage, og saaledes var
Pavesøndringen endt. Man forhandlede samtidig
Kætterspørgsmaalet, og det endte med, at Hus blev
brændt 1415 og Hieronymus 1416; de, der var
værst imod Hus, var de samme, som var værst
imod Paven (d’Ailly, Gerson). Under
Forhandlingerne om Reformer af Kirkens Hoved og
Lemmer (ɔ: af Paven og Kirkens Embedsmænd)
kom det til stormende Optrin, men saa
enedes man om at vælge en Pave, før man
besluttede om Reformer, og de tilstedeværende
Kardinaler gik i Konklave, som for denne ene Gang
var blevet udvidet med 6 kirkelige
Medvælgere af hver af de 5 Nationer. Ud af Konklavet
gik 11. Novbr 1417 Kardinal Colonna som Pave
Martin V. Af Frygt for, at Pavens Magt skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
