Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konstantin I (Hellenernes Konge) - Konstantinograd - Konstantinopel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Situationen yderligere ved Kongens farlige Sygdom.
12. Juni 1917 maatte han abdicere til Fordel
for sin næstældste Søn og tog med sin ældste
og sin yngste Ophold i Schweiz, hvorfra han
vedligeholdt Forbindelse med den hjemlige
Opposition mod Venizelos. Da Kong Alexander var
død 25. Oktbr 1920, og Prins Paul, som Venizelos
vilde have til hans Efterfølger, vægrede sig ved
at tage den Plads, der tilkom hans Fader,
medmindre Folket erklærede det for sit Ønske, kom
Rigsdagsvalgene 14. Novbr til at staa for ell.
mod K., der nu fralagde sig al politisk
Tyskvenlighed og godkendte Principperne i
Grækenlands Udenrigspolitik. At K.’s Tilhængere
vandt 2/3 af Rigsdagsmandaterne, skyldtes for
en stor Del tilfældige Fordele,
Valgkredsordningen gav dem; men Stemningsomslaget var
nu i Gang, og den paafølgende Folkeafstemning
viste et saa overvældende Flertal for den tidl.
Konge, at Venizelisternes Beslutning om at
holde sig borte ikke er tilstrækkelig Forklaring.
19. Decbr modtoges K. af sin jublende
Hovedstad. Hans fremtidige Stilling maatte dog
afhænge af, at Venizelos’ store udenrigspolitiske
Resultater ikke forspildtes. Ententemagterne
anerkendte ham foreløbig ikke og vægrede sig
ikke blot ved at tvinge Tyrkerne til at fuldbyrde
deres Indrømmelser til Grækenland, men søgte
endog paa London-Konferencen Marts 1921 at
skaffe dem gunstigere Kaar. Det Felttog,
Grækenland nu aabnede paa egen Haand for at
hævde Smyrna-Territoriet, gik i Beg. uheldigt.
Juni drog K. selv til Smyrna for at tage
Overkommandoen og i Juli vandtes store Sejre.
Overfor Terrænets Vanskeligheder og
Tyrkernes Sejhed gik Felttoget dog snart i Staa, og
K. vendte hjem for at søge ny Udveje. Ethvert
Haab om at faa virkeligt Medhold hos nogen
Ententemagt skuffedes stadig. I Eftersommeren
1922 svandt K.’s sidste Udsigt, idet ogsaa England
modsatte sig Grækenlands Forsøg paa at hente
Erstatning for de lilleasiatiske Uheld ved at
rykke mod Konstantinopel, og en uventet,
voldsom tyrk. Offensiv kastede de gr. Tropper
tilbage mod Smyrna, der maatte opgives 8. Sept.
Da det truede med, at Nederlaget ogsaa vilde
koste Grækenland det nyerhvervede Trakien,
udbrød der Opstand i Hæren og Flaaden, og
tvungen af Revolutionen i Hovedstaden
abdicerede K. atter 27. Septbr til Fordel for Prins
Georg.
P. L. M.
Konstantinograd [kanstan’tinågrat], By i det
sydvestlige Rusland, Ukraine, Guv. Pultava,
ligger 80 km ØSØ. f. Pultava og har c. 7000
Indb., hvoriblandt mange tyske Kolonister.
Fabrikation af groft Soldatertøj.
G. Ht.
Konstantinopel, officielt benævnet
Dar-i-Seadet ɔ: Lyksalighedens Hus, ell. Bab-i-Seadet,
Lyksalighedens Port, i det daglige tyrkiske
Sprog kaldet Asitane ell. Stambul, af de
slaviske Nationer betegnet som Zarigrad ɔ:
Kejserstaden, er Hovedstaden i det osmanniske Rige,
beliggende paa 41° n. Br. og 28° 58′ ø. L.
(Grw.) ved den sydl. Ende af Bosporus, paa begge
Sider af den herfra mod NV. indskaarne Havarm
»det gyldne Horn« (Oldtidens Chrysokeras).
Som det tusindaarige Bindeled mellem to
Verdensdele, mellem Orienten og Occidenten er
K. en af Verdens ejendommeligste og mest
brogede Byer, som derfor ogsaa kun vanskelig
lader sig bedømme retfærdig ud fra et enkelt
Synspunkt; K. besidder Østerlandets særlige
Tiltrækningskraft i Forening med
Middelhavsbyernes livfulde Farvepragt og med en
moderne europæisk Residensstads sociale og
økonomiske Særpræg; alt efter som man drager den
ene ell. den anden af disse Sider i Forgrunden,
vil Dommen komme til at lyde forsk. Som Type
for den orientalske Kultur kan K. ikke staa
Maal med de mere uberørte Byer i det indre
som Konia ell. Damaskus, i sydlandsk Ynde
maa den vige Pladsen for adskillige
Middel-havsbyer som Neapel ell. Alger, ligesom den
som moderne militært og merkantilt
Rigscentrum i Rang kommer efter de fleste af Europas
øvrige Storbyer; men det, som gør K.
enestaaende, er netop Foreningen af alle disse saa
forskelligartede Elementer paa een og samme
Plet; her mødes og brydes Ø. og V., Fortid og
Nutid, Barbari og Civilisation, Traditionens
Poesi og Forretningslivets Prosa.
Enstemmig anerkendt fra alle Sider er K.’s
naturskønne Beliggenhed. Paa begge Sider af
»det gyldne Horn« gaar Jordsmonnet meget
stejlt opad (det hele Terrains kuperede
Beskaffenhed fremgaar ogsaa af, at Havdybden i
Bosporus paa meget korte Afstande varierer
betydelig); Byens Beliggenhed bliver derved stærkt
amfiteatralsk, og dette i Forbindelse med det
gyldne Horns ejendommelige Form
frembringer en Afveksling og en Rigdom paa
Perspektiver som næppe noget andet Sted; den,
navnlig i den ældre Bydel, frodige Vegetation, og
de mange Minareter, den orientalske
Bygningskunsts særlige Frembringelser, forhøjer
yderligere det betagende Indtryk, der har inspireret
Digtere som Byron til de mest begejstrede
Beundringsudbrud. Derimod er det ikke altid
Begejstring, der har lydt over Byen set indvendig
fra, og navnlig indtager det berømte
»orientalske Svineri« en fremskudt Plads i de Rejsendes
Skildringer. I Virkeligheden er dette dog
næppe større end i de fleste andre sydlandske
Byer, og i det sidste Aarti har den kommunale
Administration just paa dette Omraade en Del
glædelige Forandringer at opvise. Derimod er
der i Retning af Brolægning og Husenes
Renholdelse i det indre endnu meget tilbage at
indhente, førend K. kan komme paa Siden af
Europas andre Storstæder. —
Topografisk Beskrivelse.
Midtpunktet i hele K. er den østligste af de to
Broer, der fører over det gyldne Horn og
forbinder det egl. Stambul med de N. f.
Bugten liggende Staddele, Galata og Pera.
Denne Bro, der er omtr. 700 m lang, blev
opført i ny, moderne Skikkelse umiddelbart før
Verdenskrigen; den kaldes i Modsætning til
den anden Jeni Köprü (ɔ: Nybro) ell. blot
Galata-Broen. Den tjener som
Udgangspunkt for de talrige Smaadampere, der
besørger Trafikken paa Bosporus og det gyldne
Horn. Paa denne Bro mødes Alverdens
Nationaliteter, Europæere og Orientalere, i en evig
afvekslende Vrimmel. Den S. f. Broen liggende
Staddel er den egl., gl. By, der indtager
samme Omfang som Middelalderens byzantinske
Kejserstad. Den danner en Trekant, der paa de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
