Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konkurrenceforbud - konkurrere - Konkurs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I førstnævnte Fald er det klart, at Vedtagelsen
er fuldt ud rimelig og naturlig, selv om
Forpligtelsen er meget vidtgaaende og paalægger
strenge Følger af Overtrædelse. Den er da ikke
alene dikteret af Hensynet til ikke at paadrage
Virksomheden Konkurrence, men ogsaa af
Hensynet til at sikre, at Deltageren ell.
Funktionæren anvender sin fulde Arbejdskraft i
Virksomhedens Tjeneste.
Anderledes stiller det sig, naar Forpligtelsen
angaar Forholdet efter Fratrædelsen. Her er
det som Hovedregel alene Hensynet til at
udelukke Konkurrence, der har ført til Vedtagelse.
Til en vis Grad er dette naturligvis ogsaa en
fuldt ud berettiget Interesse, der sikrer den
tidligere Principal ell. Kompagnon mod, at
hans Forretning ødelægges ved en illoyal og
samvittighedsløs Konkurrence. Der har da
heller ikke i dansk Ret hersket Tvivl om, at
saadanne Vedtagelser efter alm.
Retsgrundsætninger er gyldige. Paa den anden Side er det klart,
at vigtige Samfundshensyn taler for, at den
enkelte ikke bør kunne underkastes alt for store
Indskrænkninger i sin Næringsfrihed og derved
hindres i at udfolde sine Evner til Gavn for
Samfundet, ja, maaske endog i at fortjene det
fornødne til sig og sin Familie. Adskillige
fremmede Lovgivninger (saaledes den tyske
Handelslovbog §§ 74—76) har da ogsaa begrænset
Gyldigheden af saadanne Aftaler baade i
Henseende til Tid, Sted og Omfang i øvrigt. Her i
Norden har vi en i det væsentlige fælles Regel
i den skandinaviske Aftalelov, for Danmarks
Vedk. L. Nr 242 af 8. Maj 1917 § 38. Efter
denne Bestemmelse kan man ganske vist som
Hovedregel gyldigt paatage sig saadanne
Forpligtelser, men de er dog ikke forbindende,
naar de gaar videre end paakrævet af Hensynet
til at udelukke Konkurrence ell. utilbørligt
indskrænker den enkeltes Erhvervsadgang. Denne
Regel er jo ganske skønsmæssig, og Grænsen
mellem gyldige og ugyldige Vedtagelser maa
trækkes af Domstolene. Man har altsaa i dansk Ret
ikke trukket bestemte Grænser, f. Eks. i Tid,
for Vedtagelsens Gyldighed, i Erkendelse af at
Forholdene er saa forskelligartede, at enhver
saadan Grænse vilde virke for vilkaarligt. —
Efter Reglen i Aftaleloven er Forholdet i øvngt
det, at man maa lægge Vægt paa Forholdene i
det Øjeblik, Overtrædelsen — ell. den
paastaaede Overtrædelse — sker, ikke paa
Forholdene ved Kontraktens Oprettelse. En opr.
gyldig Vedtagelse kan altsaa senere blive
uforbindende f. Eks. derved, at den efter
Kontrakten berettigede ophører at være Deltager og
interesseret i den Virksomhed, K. skal værne.
Endvidere er Kontrakten kun ugyldig i det
Omfang, hvori den er for vidtgaaende. — Hvad
ang. Følgerne af Overtrædelsen vil denne
hyppigt bestaa i en Konventionalbøde, der
erlægges til den berettigede. Den alm. Regel i
Aftaleloven om, at en saadan Bod af Domstolene
skønsmæssig kan nedsættes, naar dens
Erlæggelse i dens Helhed findes aabenbart ubillig,
kommer ogsaa til Anvendelse i det
heromhandlede Forhold. Saafremt der ikke er truffet
nogen Aftale om Følgerne af Overtrædelse, vil
Retsvirkningerne af Aftalen være, at der kan
nedlægges Forbud (s. d.) mod Overtrædelsen,
og — saafremt Aftalen er Led i en mere
omfattende Kontrakt — at denne bliver
uforbindende for den anden Part p. Gr. a.
Misligholdelse. Endelig vil den berettigede kunne fordre
Erstatning for det Tab, han har lidt ved
Overtrædelsen. Paa et enkelt Omraade har Loven
(Aftalelovens § 38, 2. Stk.) fundet Anledning til at
give mere detaillerede Regler om Vedtagelsens
Gyldighed. Det er i det Tilfælde, at
Forpligtelsen er paataget af en Funktionær over for
Principalen. Her udelukkes Vedtagelsens
Gyldighed ganske, hvis Fratrædelsen skyldes
Kontraktsbrud fra Principalens Side, ell. at
Funktionæren afskediges uden at have givet rimelig
Anledning dertil, ɔ: Afskedigelsen skal ligge i
hans — ikke nødvendigvis tilregnelige —
Forhold. Derimod har man ikke i dansk Ret
(saaledes som i norsk) opstillet nogen Sondring
imellem, om Funktionæren er af højere ell.
lavere Art. Men naturligvis vil Domstolene
kunne tage ogsaa denne Omstændighed i
Betragtning ved deres Afgørelse af, om K. gaar
videre end paakrævet.
Et vigtigt Moment ved Vedtagelser om K. er
Hensynet til, at Funktionæren har faaet Indblik
i en Fabrikationshemmelighed e. l., som han
kan gøre en konkurrerende Virksomhed
bekendt med ell. selv benytte til at iværksætte en
saadan. Mod denne Fare haves et særligt Værn
i L. om Bestemmelser mod uretmæssig
Konkurrence og Varebetegnelse af 6. Maj 1901 §
11, hvorefter det er strafbart at give andre
Meddelelser om saadanne Hemmeligheder, for
saa vidt et kontraktligt Tillidsforhold derved
krænkes.
A. D. B.
konkurrere (lat.), være med i en
Konkurrence, kappes; Konkurrént, den, der
konkurrerer, Medbejler.
Konkurs (af lat. concúrsus, ɔ:
Sammenløben), Fallit ell. Bankerot, den alm.
Opgørelse og Afvikling af en insolvent Skyldners
samtlige Gældsforhold, der under en Rets
Kontrol finder Sted til alle hans Kreditorers
Fyldestgørelse — modsat den Fyldestgørelse af
enkelte Kreditorer, der sker ved individuel eller
dog ikke samtlige Kreditorer omfattende
Retsforfølgning. Det er Skyldnerens Insolvens, der
er Forudsætningen for den særlige
Konkursforfølgning. Saa længe hans Midler sætter ham
i Stand til at dække alle Kreditorer fuldt ud,
maa enhver Fordringshaver være henvist til
særlig Forfølgning. Men naar hans Midler ikke
strækker til, bør ikke den Fordringshaver, der
kommer først — og hvis Ret ikke er bedre end
de andres — fyldestgøres forud for de andre,
der senere er komne til ell. ved Kundgørelsen
af Insolvensen vil strømme sammen for at faa
Dækning, men de bør alle have samtidig og
forholdsvis Dækning (concursu partes fiunt).
Hensynet til Kreditorernes fælles Interesse er
altsaa Hovedøjemedet for K.; men ved Siden
heraf kan K. ogsaa være i selve Skyldnerens
Interesse, dels fordi han derved overhovedet
kan faa afviklet den mest trykkende Del af sin
Gæld, dels fordi han derved maaske kan
opnaa en lempelig Akkord.
Ved Siden af den totale, alle Kreditorer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
