Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konkrement - konkret - Konkretioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Kalk ell. Urater, som kan findes i Muskler
og Led. Fortrinsvis anvendes Navnet K. for
saadanne stenagtige Dannelser, der udvikles i
Udførselsvejene fra store Kirtelorganer ell.
i disse selv (Nyrer, Lever,
Spytkirtler, Pankreas, Prostatakirtelen),
endvidere om lignende Masser, der
forekommer i enkelte andre Organer (Lunger,
Bronchier, Lymfekirtler,
Mavetarmkanal o. a. St.)
Grundlag for K.-Dannelsens Beg. er som
Regel et organisk Materiale (Blod, Epithel,
Slimhindedele, henfaldent afdødt Væv o. l.), i og
paa hvilket de første Udfældninger finder Sted,
og som binder og sammenholder disse,
hvorefter K. vokser ved gentagen ell. vedvarende
Udfældning. Ogsaa fremmedartede, udefra
indførte Stoffer ell. Legemer (Haar, Plantedele,
Naale o. desl.) kan danne Grundlaget for K.
ell. udgøre disses væsentlige Bestanddel.
De udfældede Stoffers Natur og Oprindelse
er meget forsk. i de forsk. K. De i Nyren,
særligt i Nyrebækkenet, Urinlederen og
Urinblæren udviklede alm. forekommende K.
(Nyregrus, Nyresten, Blæresten)
bestaar af Urinsyre og Urater, fosforsur, kulsur
ell. oxalsur Kalk, samt fosforsur
Magnesiaammoniak (Tripelfosfat), der hver for sig ell.
hyppigere i Blanding kan danne K. ell. dets
Hovedmasse. I de hyppigste af alle i Galdeblæren
og Galdegangen udviklede K. (Galdesten)
er de udfældede Stoffer Kolesterin,
Galdefarvestof og Kalk. I de fleste andre K., forsaavidt
som disse ikke bestaar af udefra indførte
Substanser, er Hovedbestanddelen fosforsur og
kulsur Kalk.
Ogsaa Aarsagerne til de kem. Processer, der
betinger Udfældningen og dermed
K.-Dannelsen, er meget forsk. For K.’s Udvikling i
Urinvejene er Stofskifteanomalier (Diateser),
ved hvilke Urinen bringes til at indeholde
forskellige Salte i større Mængde, end den kan
holde opløst (urinsur, oxalsur D., Fosfaturi) af
største Bet. Ogsaa overdreven, sædvanemæssig
Nydelse af oxalsyreholdig Planteføde (Druer,
Tomater, Appelsiner, Rhabarberrod) kan være
Aarsag til Dannelse af K., bestaaende af
oxalsur Kalk. Hovedaarsag til Forøgelse ell.
Dannelse af K. i Urinvejene er i et stort Antal
Tilfælde Betændelse, ved hvilken der som Følge
af Bakteriers Virksomhed i Urinen spaltes
Urinstof og fremkommer Forbindelser, der
udfældes (særligt fosforsur Magnesiaammoniak).
Udviklingen af Galdesten forklares
ved Samvirken af Aarsager af analog Natur.
Ændringer af Stofskiftet maa saaledes antages
at kunne forandre Galdens Sammensætning og
særligt kunne forøge dens Indhold af
Cholesterin, saaledes at der herved betinges
Udfældninger. Vanskelighed for Galdens Afløb til
Tarmen tilskrives Bet. af talrige Patologer, og
Betændelsesprocesser betragtes som en
Hovedaarsag, men mod disse Anskuelser rejses meget
vægtige Indvendinger.
De fleste K. i andre Organer fremkommer
ved Optagelse af Kalk i afdødt Væv ell.
Betændelsesprodukter. Udfældning og Aflejring af
Kalk i stagnerende Sekret betinger saaledes
Dannelsen af Bronchialsten (Lungesten),
der udvikles i kronisk betændte og sygeligt
udvidede Bronchier, og paa tilsvarende Maade
opstaar K. i Spytkirtler (Spytsten),
Pankreas og Tonsiller. I Mavesækken er
Grundlaget for K.-Dannelsen udefra indbragte
fremmede Legemer (Haar, Plantetraade o. desl.,
se Bezoarsten). Hos fordrukne Haandværkere,
der af Mangel paa Adgang til andre alkoholiske
Drikke sædvanemæssigt nyder Møbelpolitur,
kan saaledes Shellak udfældes i Maven og
danne meget store K. i denne. Ogsaa i Tarmen
dannes Grundlaget for K. (Tarmsten) ikke
sjældent af fremmede Legemer som de
omtalte, hyppigst dog vistnok af faste, haarde,
stagnerende Ekskrementmasser.
De af K. fremkaldte sygelige Symptomer,
der for fl. K.’s Vedk. (Galdesten, Nyresten) ofte
er yderst voldsomme, skyldes K.’s mekaniske
Indvirkning paa de omliggende Væv, der let
bliver Sædet for Tryksaar og Betændelser og
herved helt kan gennembrydes. Af
overordentlig Bet. er saaledes Gennembruddet ved
K.-Dannelse i Galdeblæren og i Appendix
vermicularis, Blindtarmens Tilhæng, ved hvis
Gennembrydning en Betændelse (Appendicitis) kan
brede sig til Underlivshulen. Efter Kirurgiens
enorme Fremskridt i den nyere Tid er
operativ Fjernelse af K. stedse kommet mere og
mere i Forgrunden bl. Metoderne til
Behandling af de ved K. fremkaldte Sygdomsprocesser.
Johs. F.
konkret (lat.) betegner i Modsætning til
abstrakt et Emne, der findes, eksisterer, er til
Stede i, ell. hvis Eksistens er bundet til et
bestemt Tidspunkt ell. Del af Tidsforløbet (og et
bestemt Sted ell. Omraade af Rummet). Naar
der i Zoologien tales om Hesten, menes
dermed »alle Heste«, ell. det fælles for »alle
Heste«; i Modsætning hertil er den Hest, jeg i
Øjeblikket ser gaa ude paa Gaden, en k. Hest.
Undertiden benyttes k. relativt, saaledes at et
Begreb (en Klasse), hvis Omfang er en Del af et
andet, betegnes som mere k. end dette andet;
f. Eks. er det noget mere k., man holder sig
til, naar man taler om Drøvtyggere, end naar
man taler om Pattedyr i Alm.
Edg. R.
Konkretioner (af lat. concretio,
»Sammenvoksning«) kaldes visse klump- (sjældnere
plade-) formede Legemer, som hyppig findes i
Sand, Ler, Skifer, Kalk o. a. Bjergarter; det
karakteristiske for K. er, at de er dannede
senere end den Bjergart, som omgiver dem, og
at de er opstaaede, ikke i opr. hule Rum
(saaledes som Sekretionerne), men i selve
Bjergarten ved langsom Ansamling af et ell. andet
i opløst Form tilført Stof. De inderste Partier
af K. er de ældste, og K. er vokset udad til alle
Sider, idet efterhaanden mere Substans satte
sig uden paa det allerede udskilte. Ved nogle
K.’s Dannelse udskilles Stoffet simpelt hen i
Bjergartens Porer (Eks. kalkholdige
Lerklumper i Ler, kalkholdige Sandklumper i Sand);
i andre Tilfælde skubbes den omgivende
Bjergart til Side (ell. den opløses),
efterhaanden som K. vokser, og denne kommer da til at
bestaa af det udskilte Stof i ren Tilstand (Eks.
Svovlkisklumper i Kridt). Ved Ituslagning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
