Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konjekturalkritik - Konjiveram - konjugal - Konjugation - Konjugation - konjugere - konjugerede Diametre - Konjunktion - Konjunktioner - Konjunktiv - Konjunkturer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tankegangen ell. Urigtigheder af reel Natur,
som man ikke tør antage, at Forfatteren selv
kan have gjort sig skyldig i. Man maa dernæst
søge at udfinde, hvorledes Forfatteren omtr.
maa have udtrykt sig, og saa sammenholde sit
mere ell. mindre bestemt formulerede Udtryk
for den udkrævede Tanke med den forefundne
Overlevering i dens sandsynlig ældste Form.
Saa kommer det an paa, om man har Fantasi,
Kombinationsevne og Held nok til at finde en
Læsemaade, der tilfredsstiller alle de
Fordringer, som Stedet kræver, foruden at den helst
maa være af den Art, at Fejlens Opstaaen
bliver let og naturlig at forklare. En
Forudsætning er det naturligvis, at Kritikeren er nøje
inde i Forfatterens hele Tankegang og
sproglige Udtryksmaade og kan stille sig for Øje alle
de Forestilliriger, han har kunnet have ell. har
kunnet forudsætte hos sine Læsere, da han
nedskrev de paagældende Ord. K. er til alle
Tider bleven dyrket af Filologerne; en af dens
genialeste Dyrkere var R. Bentley; i 19. Aarh.
kan bl. a. nævnes Madvig og Hollænderen
Cobet. Men det kan ikke nægtes, at K. ofte
udøves med overdreven Iver, ja næsten
sportsmæssig, og af de talløse Konjekturer, som
fremkommer, er det kun en ringe Brøkdel, der
har nogen større Sandsynlighed for sig. I den
sidste Tid har der ogsaa begyndt at gøre sig
en mere forsigtig Retning gældende, og ofte
foretrækker man, naar ikke en aldeles
indlysende Konjektur afgør Sagen, at lade
Overleveringen blive staaende, hvad enten man —
maaske efter en grundigere Undersøgelse af alle
i Betragtning kommende Omstændigheder —
anerkender Muligheden af, at Forfatteren kan
have udtrykt sig som overleveret, ell. opgiver
Stedet som i det mindste foreløbig haabløst.
(Litt.: Madvig, Adversaria critica I [Kbhvn
1871]).
H. H. R.
Konjiveram (Conjeeveram), By i
Distriktet Chingleput i den indobritiske Prov.
Madras med (1911) 53864 Indb., overvejende
Hinduer, 1746 Muhammedanere, 139 Kristne.
M. V.
konjugal (lat.), ægteskabelig.
Konjugation (lat.) er i Grammatikken
Benævnelse paa Verbernes Bøjning i Tid, Maade,
Art, Person, Tal o. l. Man taler saaledes om at
konjugere et Verbum, en Sprogbrug, der
ikke stemmer med den klass. lat., hvorefter
man brugte declinare om enhver Ordklasses
Bøjning, medens conjugatio kun brugtes om
Sammenføjningen til een Klasse med samme
Bøjningspræg, en Bet., der jo endnu er bevaret,
naar man taler om 1. ell. a-K., om stærk og
svag K. o. s. v. I den semitiske Grammatik
bruges K. paa en noget anden Maade, idet man
derved forstaar saadanne Ændringer af
Verbalroden, som i andre Sprog betegnes ved
Afledninger som kausative og intransitive Verber
o. l.
O. Jsp.
Konjugation (zool.), se
Infusionsdyr.
konjugere, se Konjugation.
konjugerede Diametre, se Diameter.
Konjunktion (lat.) kaldes den Stilling af to
Himmellegemer i vort Solsystem, hvorved de
set fra Jorden har samme Længde. Smlg.
Aspekter.
J. Fr. S.
Konjunktioner (ell. Bindeord) hedder i
Grammatikken de Ord, der bruges til at knytte
Ord ell. Sætninger sammen, f. Eks. og i
»Manden og Konen«, »Manden kom, og Konen gik«,
da i »Manden kom, da Konen gik« (medens da
i »Manden kom; da gik Konen« er et
Adverbium).
O. Jsp.
Konjunktiv (lat.) er det grammatiske
Udtryk for en af Verbets Maader, som især bruges
til at fremstille noget som blot tænkt. K. kaldes
ikke sjælden Subjunktiv (fr. subjonctif); som
dansk Oversættelse bruges i Reglen
forestillende Maade ell. Forestillemaade. K.’s Rolle i
nyere Dansk er meget indskrænket i
Sammenligning med det ældre Sprog ell. andre
beslægtede Sprog; nu findes den næsten kun i stivnede
Formler, ønskende som i »Længe leve Kongen!«
»Vel bekomme!« ell. indrømmende som i »Det
være nu, som det vil«.
O. Jsp.
Konjunkturer (lat.) er en i Handelslivet
gængs Betegnelse for det Sammenspil af
Aarsager, som bevirker væsentlige Udslag i
Priserne paa Varer, Ejendomme, Værdipapirer
etc., naar disse Udslag er af en vis Varighed.
Rygter vil — selv om de bevirker væsentlige
Prisudslag — ikke kunne betragtes som K.,
ligesom ejheller kunstig Prisopskruning f. Eks.
ved cornering og egl. ejheller kunstig
Neddriven af Priserne, f. Eks. ved dumping.
For alle de Varer, der frembringes ved
Jordens Dyrkning, saasom Kornsorterne, Kaffe,
Te, Bomuld, og andre Varer, som hører til
Menneskenes vigtigste Forbrugsartikler, og som
spiller en Hovedrolle i Verdenshandelen, er det
Vejrliget under Plantens Vækst og
Indhøstningen, som fremfor ialt paavirker Prisretningen.
En rig Høst vil virke trykkende paa Priserne
og omvendt. En under særlig gunstige
Vejrforholdstedfunden Indhøstning kan have en
saa heldig Indflydelse paa. Varens
Beskaffenhed, at Efterspørgselen stiger, og Muligheden
for at opnaa højere Priser indtræder. Men
ogsaa andre Forhold gør deres Indflydelse
gældende. Er f. Eks. nyt Land i stor Maalestok
indtaget til Dyrkning, vil dette ved at bringe
forøgede Mængder af vedk. Vare i Markedet
bevirke et Prisfald, hvis ikke Efterspørgselen
er steget i samme Grad, og kan for saavidt
siges at skabe ugunstigere K. for Afsætningen
end hidtil, medens omvendt Forbrugerne vil
kunne gøre deres Indkøb til billigere Priser,
saa at K. for dem bliver gunstigere. Hvor det
drejer sig om Raastoffer ell. Halvfabrikata for
Industrien, er saaledes K. gunstige, naar der er
rigeligt med Raastoffer til rimelig Pris, og livlig
Efterspørgsel efter den fremstillede Vare, og
ugunstige, naar Forholdet er omvendt, hvilket
kan angive, at vedk. Industri ingen
Eksistensberettigelse har.
Omsætningen af Varerne paavirkes f. Eks.
ofte af Forandringer i Toldforholdene i
Indland og Udland. For Varer som Korn, Kul og
andre, af hvilke Tilførslerne til mange Lande
sker ad Søvejen i hele Ladninger, øver
Skibsfragterne en betydelig Indflydelse paa Priserne
paa saadanne Steder.
Knaphed paa Varer eet St. og Ophobning af
samme Varer andetsteds vil bevirke respektive
gunstige og ugunstige (Afsætnings-) K., hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
