Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kompagnikolonne - Kompagniskab - Kompagnon - kompakt - Kompaktater - Kompan - komparabel - Komparation - Komparativ - komparativ - Komparator - Komparent - komparere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kompagnikolonne [-pa’ni-] var en sluttet
Kolonne med Delingsfront, i hvilken Delingerne
(Pelotonerne) stod bag hinanden med en
normal Afstand af 7 Skridt, hvilken Afstand dog,
naar Omstændighederne gjorde det ønskeligt,
kunde formindskes. K. nævnes allerede i det
Preuss. Eksercerreglem. af 1812 og fremtræder af
og til paa Valpladsen i Krigen 1814—15, men som
en mere tilfældig Formation. Først langt senere
faar den sin Bet. som Kampformation, nemlig
da de forbedrede Ildvaaben bevirkede, at den i
Kampen anvendte Bataillonskolonne viste sig at
frembyde et for stort Maal for Ilden og at
være for ubøjelig og tung i Terrainet. Som
reglementarisk Kampformation i 1. Linies Kamp
indføres K. af Danmark og Preussen og da
først i Danmark ved Reglementet af 1842 og
senere i Preussen 1847, i Norge 1862. Den
spillede en fremtrædende Rolle i disse Staters
Krige under Angrebet, der efter at være forberedt
af Skytter førtes frem i K., hvilket, navnlig i
Beg., gav Anledning til en stærk Spredning
og gav Kompagniet en for stor Selvstændighed,
der vanskeliggjorde den højere Ledelse. Først
i Krigen 1870—71 lærte man til fulde, at
Fremløb selv med saa smaa Kolonner som K. ikke
lod sig udføre i Bagladegeværets intensive Ild.
K. blev derefter ikke en Kampformation, men
kun en Bevægelses- og Beredskabsformation,
og ogsaa som saadan anvendes den nu ikke
mere.
(B. P. B.). E. C.
Kompagniskab [-pa’ni’-], en
Sammenslutning af fl. Personer i et navngivent
Interessentskab (s. d.).
Kompagnon [-pan’jåŋ]. Firmadeltager,
sædvanlig personlig hæftende Deltager i et
navngivent Interessentskab (s. d.).
Ch. V. N.
kompakt (lat.), sammentrængt, fast og tæt
sammenpakket.
Kompaktater (lat.), Overenskomster. Mest
kendte er de bøhmiske K. ell. Prag- ell.
Basel-K., der blev vedtagne paa Koncilet i Basel 30.
Novbr 1433, og hvori der tilstodes Hussitterne
i Böhmen visse Indrømmelser, af hvilke den
vigtigste var Tilladelsen til at bruge Nadveren
under begge Skikkelser. Denne Overenskomst
blev stadfæstet af Landdagen i Iglau 5. Juli 1436.
Men den herved erhvervede Ret blev stadig
truet fra Rom, der kun højst ugerne var gaaet
med til denne Indrømmelse. 31. Marts 1462
ophævede Pius II K.; imidlertid kæmpede
»Utra-kvisterne« fremdeles for deres Ret, og først 1567
blev Ophævelsen gennemført. Men da var ogsaa
Hussitismen i Færd med at uddø.
(J. P. B.). A. Th. J.
Kompan, se Kumpan.
komparabel (lat.), til at sammenligne,
sammenlignelig.
Komparation (lat. comparatio,
»Sammenligning«) er i Grammatikken Benævnelsen for
Adjektivers og Adverbiers Gradbøjning.
Man skelner imellem 3 Grader: 1) Positiv
(første Grad, Grundform), f. Eks. stor, 2)
Komparativ (anden Grad, højere Grad), f. Eks. større,
3) Superlativ (tredie Grad, højeste Grad), f. Eks.
størst. K. foregaar i vor Sprogæt opr. ved
Endelser (rig, rigere, rigest), hvortil efter
Omstændighederne kan komme Omlyd (større,
størst); ved nogle af de hyppigst brugte Ord
bruges forsk. Stammer, f. Eks. god, bedre,
bedst. Men der er mere og mere Tilbøjelighed
til at udtrykke de højere Grader ved et
foransat Adverbium, som i mere begavet, mest
begavet; ligesaa paa eng. med more, most, paa
fr. med plus, le plus. Paa de romanske Sprog
er egl. Superlativ helt opgivet, idet det blot
udtrykkes ved at gøre Komparativ bestemt: le
plus grand ami, den største Ven, mon plus
grand ami, min største Ven. — Inkomparabitia
(lat.) ɔ: de Adjektiver ell. Adverbier, der iflg.
deres Bet. ikke kan gradbøjes, f. Eks. dobbelt,
forrige. Ord, som egl. hører til denne Klasse,
kan dog af og til i overført Bet. kompareres,
f. Eks. han kom mere trekantet ned ad
Trappen end hans Broder.
O. Jsp.
Komparativ (lat.), anden
Sammenligningsgrad, se Komparation.
komparativ (lat.), sammenlignende;
sammenligningsvis, betinget.
Komparator (lat.), Redskab til
Sammenligning af Længder. To lodrette Mikroskoper er
anbragte i passende Afstand over et Bord, paa
hvilket man kan lægge de Genstande, hvis
Længder skal sammenlignes. Mikroskoperne
bæres af en vandret Stang og kan forskydes
langs ad denne, uden at deres lodrette Stilling
forandres. Hvert Mikroskop har i sit
Billedplan et Traadkors, og i det mindste det ene
maa være forbundet med en Finskrue, ved
hvis Hjælp den endelige Indstilling kan
foretages. Vil man med en saadan K. maale
Afstanden mellem to Tværstreger paa en Stang,
lægges Stangen paa Bordet under
Mikroskoperne, der flyttes, indtil Stangens to Streger viser
sig hver i sit Mikroskop som gaaende gennem
Traadkorsenes Midtpunkter. Nu tages Stangen
bort, og en Maalestok anbringes i dens Sted,
saa at Billedet af dens Nulstreg gaar gennem
Midten af det ene Mikroskops Traadkors. I det
andet vil man da som Regel se, at Midten af
Korset ligger mellem to Delestreger paa
Maalestokken. Lad dette være Streger, hvis
Afstand fra Nulstregen er 112 og 113 mm. Man
flytter da Mikroskopet ved Hjælp af Finskruen,
til Streg 112 gaar gennem Korsets Midte. Er
Skruegangens Højde 1/2 mm, og har man
maattet dreje Skruen 1 32/100 Omgange, saa er
Mikroskopet flyttet 0,66 mm, og den udmaalte
Længde er 112,66 mm; Brøkdele af en
Omdrejning aflæses paa en inddelt Skive, der er
fastgjort til Skruens Hoved. Ved Sammenligning
af Metermaalestokke med Normalmeteren har
man Brug for en K., hvis Mikroskoper maa
have en særdeles paalidelig Opstilling, men som
til Gengæld kun behøver at kunne forskydes
gennem ganske smaa Afstande. Man fæster dem
til Stenpiller, der staar paa et solidt Underlag,
og de Maalestokke, der skal sammenlignes,
kører paa et Slags Bord hen under
Mikroskoperne. Stængers Udvidelse ved Varme kan
maales meget nøjagtig med en saadan K.
K. S. K.
Komparent (lat.), Komparentinde,
den, der møder for en Ret ell. Øvrighed.
komparere (lat.), egl. sammenligne, er det
grammatiske Udtryk for at bøje Adjektivet i
Grader, se Komparation.
O. Jsp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
