Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kommunestyrelse - kommunicere - kommunicerende Rør - Kommunikant - Kommunikationer - Kommunikationsmidler - Kommunikativdekret - Kommunion - Kommunionsbog - Kommunisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Af Kommunestyrets Beslutninger skal der som
Hovedregel indsendes Udskrift til
Fylkesmanden. Er en Beslutning vedtaget med mindre
Flertal end 2/3, maa Sagen i Reglen behandles
paa ny. Bliver der heller ikke da 283 Flertal for
en positiv Beslutning, kan Mindretallet forlange
i Mødet, at den forelægges Kongen til Afgørelse;
Kongen kan da stadfæste ell. forkaste det, som
er vedtaget. I Sager ang. Optagelse af Laan,
Udgifter, som skal udredes af Kommunen i et
længere Tidsrum end de næste 5 Aar, ell.
Afhændelse af betydeligere fast Ejendom, skal
Kongens Approbation erhverves, inden
Beslutningen faar Gyldighed.
Ved Siden af Kommunestyret er visse
Funktioner, som vedkommer forsk. Grupper af
Anliggender, henlagt under særlige Fagstyrer,
saasom Skolestyre, Fattigstyre, Helseraad,
Værgeraad, Ligningsnævn og Ligningsraad,
Menighedsraad, Bygnings- og
Reguleringskommission, samt i Søbyerne Havnestyre. Disse
kommunale Institutioner varetager hver sine
Forvaltningsgrene, men mangler
Bevillingsmyndighed; denne tilkommer nemlig kun K.
selv.
Alle Herreder i et Fylke danner en
Fælleskommune, Fylkeskommunen, hvis retslige
Repræsentant er Fylkesmanden. Fylkeskommunens
Styre er Fylkestinget, som bestaar af
Ordførerne i Fylkets Herreder; det træder sammen til
ordinært Møde en Gang hvert Aar. Af sin egen
Midte vælger Fylkestinget Formand og
Varaformand for hele Samværet. Fylkesmanden tager
Del i Forhandlingerne, dog uden Stemme. I hver
Fylkeskommune skal der være et Fylkesudvalg;
dette bestaar af Fylkesmanden som Formand og
4 andre Medlemmer, som Fylkestinget vælger
af sin egen Midte ell. bl. andre, der er bosat i
Fylkeskommunen. Se i øvrigt
Amtsformandskab og Amtsudvalg.
K. Ø.
kommunicere (lat.), meddele, bekendtgøre;
staa i Forbindelse med hinanden; modtage
Alterens Sakramente, gaa til Alters.
kommunicerende Rør (Rør, der staar i
Forbindelse med hinanden), som er delvis
fyldte med Vædske, der er i Hvile, danner et
vigtigt Eksempel til Læren om Vædskers Ligevægt
(se Hydrostatik). Trykket er lige stort i
alle Punkter af samme vandrette Plan, hvor i
Rørsystemet disse Punkter end vælges, naar
man kan naa fra det ene Punkt til det andet
ad en Vej, der helt ligger i samme Vædske.
Fri Overflader af Vædsken i Rørene vil staa
lige højt, hvis de er underkastede samme Tryk
— f. Eks. hvis de alle paavirkes af Atmosfærens
Tryk — og kan forbindes med hverandre som
før nævnt. Byernes Vandledninger er k. R.,
men da Vandet i Rørene som Regel ikke er i
Hvile, gælder det her ikke, at Trykket er lige
stort i Punkter, der ligger i samme Højde.
Strømmer Vandet fra et Punkt A til et Punkt
B, der ligger i samme Højde, vil Trykket
være mindst i B, og den Højde, hvortil Vandet
overhovedet kan naa, vil være mindst for de
Steder, der ligger længst fra Vandværket. —
I en Tekedel staar Vandet i samme Højde i
Tuden og i selve Kedlen, saa det meget forsk.
Tværsnit af disse to Dele af Karret har ingen
Indflydelse paa Højden. Kun naar man har
at gøre med meget snævre Rør, viser der sig
en kendelig Afvigelse fra denne Regel (se
Kapillaritet). — Hvis man i et Rør af Form
som et U hælder noget Kvægsølv og over dette
i den ene Gren noget Vand, vil Kvægsølvet i
denne Gren synke lidt, medens det stiger i den
anden. Naar Vædsken er kommet i Ro, vil
den lodrette Afstand fra de to Vædskers
Skilleflade til Vandets Overflade være 13,6 Gange
saa stor som Afstanden til Kvægsølvets, ɔ: de
to Vædskers fri Overflader ligger i Højder over
Skillefladens Plan, der forholder sig omvendt
som Vædskernes Vægtfylder. Dette Forhold,
der selvfølgelig ogsaa gælder for andre
Vædsker, bruges undertiden ved Sammenligning af
to Vædskers Vægtfylde.
K. S. K.
Kommunikant (lat.), Altergæst.
Kommunikationer (lat.) i Betydningen
Forbindelseslinier og Meddelelsesmidler spiller i
den moderne Krigsførelse, saavel strategisk
som taktisk set, en overordentlig Rolle og er
af største Bet. for de kæmpende Hære lige fra
Mobiliseringsøjeblikket m. H. t. Koncentration,
Opmarch og Fremmarch af Nutidens store
Armeer og under hele Krigens Førelse m. H. t.
Operationer paa og uden for selve
Krigsskuepladsen, Forsyninger, Evakutioner m. m. K.
er i snævrere Forstand: Veje, Floder, Kanaler,
Jernbanelinier, Broer og Færger, men i
udvidet Bet. kan hertil henføres alle
Meddelelsesmidler, som kan blive til Nytte for Hæren,
saasom Telegraf, Telefoner, Radiotelegrafer,
Signalforbindelser, Ballon- og Flyvervæsen,
Automobiler. Cykler, Brevduer o. s. v. Hvor
saadanne K. ell. Meddelelsesmidler ikke forefindes
i tilstrækkelig Mængde ell. er blevne ødelagte,
maa de anlægges, anskaffes ell. retableres; paa
den anden Side bør saadanne Konstruktioner,
som ikke er til Nytte for egne Tropper,
ødelægges for ikke at komme Fjenden til gode. Læren
om K.’s Benyttelse, Anlæg, Ødelæggelse og
Retablering danner en meget vigtig Del af den
moderne Krigsvidenskab.
Sch. P.
Kommunikationsmidler, se
Samfærdselsmidler.
Kommunikativdekret. Dekret, hvori kun
indeholdes en Meddelelse om et eller andet.
Kommunion (lat.: Samfund, Fællesskab),
det kirkelige Fællesskab, hvori Menighederne
staar til hverandre, ell. hvori den enkelte staar
til Menigheden, men bruges sædvanlig (efter 1.
Korr. 10, 16) om den hellige Nadver.
L. M.
Kommunionsbog, den Bog, hvori Listen
over Altergæsterne indføres. Den anskaffes af
Kirkeejeren og føres og opbevares af
Kirkesangeren.
L. M.
Kommunisme (af lat. communis, fælles;
communitas, Fællesskab, Sameje). Udtrykkene
K. og Socialisme taget under eet betegner de
mangfoldige Teorier og Bevægelser, hvis
Formaal er helt ell. delvis at afskaffe
Privatejendomsretten og det paa denne opbyggede
Samfundssystem, og at erstatte den med en ell.
anden Form for Fællesskab med Hensyn til
Ejendom, Produktion og Fordeling af
Produktionsudbyttet. Udgangspunktet for disse Teorier og
Bevægelser er dette, at alle Mennesker har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
