Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kommunestyrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stemmetal, hvor mange Kandidater enhver
Liste skal sætte igennem, og af de enkelte Lister
udtages dernæst det valgte Antal Kandidater
efter den Orden, hvori de paa Listen er
opførte. De Kandidater, som herefter ikke
erklæres for valgte, betragtes som Suppleanter for
de Valgte paa samme Liste. De her fremstillede
Regler finder ogsaa Anvendelse ved Valg af
Medlemmer til Købstædernes
Ligningskommissioner, blot at de ordentlige Valg til disse
foregaar i Novbr Maaned, samt ved Valg af
kommunale Revisorer i Købstæderne. De gælder
fremdeles paa Frederiksberg ved Valg af
Medlemmer til Kommunalrepræsentationen,
Skatteraadet og den kommunale Revision.
Hvad Amtsraadsvalgene angaar, betegnede
Loven af 1908 kun i ringere Grad et Brud med
det bestaaende. Den privilegerede Valgret blev
ikke helt afskaffet, men dens Betydning blev
svækket derved, at de højstbeskattede Vælgeres
Ret til som særlig Vælgerklasse at vælge den
mindre Del af Amtsraadets Medlemmer
bortfaldt, og at samtidig Valgmændenes Antal
fastsattes til det dobbelte af de selvskrevne
Vælgeres. Denne sidste Rest af privilegeret Valgret
bortfaldt ved L. Nr 113 af 13. April 1916,
hvorefter Valgforsamlingen udelukkende bestaar af
Sogneraadenes Valgmænd, der vælges i et
Antal af mindst 3 fra hver Kommune under
Hensyn til Antallet af kommunale Vælgere i
Kommunen. Valgbar til Amtsraadet er enhver, som
bor i Amtsraadskredsen og har Valgret til et
af Kredsens Sogneraad. De ordentlige Valg til
Amtsraadet afholdes i Slutn. af April Maaned
og gælder for 6 Aar. Samtlige Medlemmer
afgaar paa een Gang. Med Hensyn til
Kommunestyrets Organisation gælder der i øvrigt forsk.
Regler for Kbhvn, hvorom henvises til vedk.
særlige Art., og de øvrige Købstæder samt
Sogne- og Amtskommunerne.
I Købstæderne har Byraadet den
besluttende Myndighed i Kommunens Anliggender
og er kun i visse enkelte Tilfælde — f. Eks.
m. H. t. Disposition over fast Ejendom,
Forbrug af Kapitalformue, Optagelse af faste Laan
— pligtigt at søge Indenrigsministeriets
Godkendelse af de trufne Beslutninger. Ved Siden
af Byraadet findes der ogsaa andre, af den
alm. Valgret udgaaede Organer til Varetagelse
af visse spc. kommunale Opgaver — saaledes
Ligningskommissionen og Bestyrelsen for den
kommunale Hjælpekasse — og disse er inden for
deres eget Omraade selvstyrende og for saa
vidt ikke undergivne Byraadets Myndighed,
men da Bevillingsmyndigheden alene er i
Byraadets Haand, bliver dette allerede som Følge
heraf Kommunens egl. Centralorgan. Antallet
af Byraadets Medlemmer bestemmes ved
Købstadens Vedtægt, men det skal altid være ulige,
ikke under 7 og ikke over 25. Iflg.
Købstadkommunalloven var den af Kongen beskikkede
Borgemester Byraadets Formand, men L. Nr
112 af 1. Marts 1919 bestemmer nu, at Byraadet
af sin Midte og for sin Funktionstid vælger sin
Formand, der ligeledes benævnes Borgemester.
Ved Siden af de Borgemesteren som Leder af
Byraadets Forhandlinger tilkommende
Beføjelser har han den udøvende Myndighed i
Kommunens Anliggender, for saa vidt disses
Bestyrelse ikke i Vedtægten er overdraget særlige
staaende Udvalg. En væsentlig Begrænsning af
hans Forretningsomraade finder Sted, naar
Byraadet i H. t. L. 1. Marts 1919 opretter en
Magistrat bestaaende af Borgemesteren som
Formand og mindst 2, højst 4 Raadmænd, der
vælges af Byraadet bl. dettes egne
Medlemmer efter Forholdstal. Magistratens vigtigste
Opgave er Udarbejdelsen af det aarlige
Overslag over Kommunens Indtægter og Udgifter
samt af Kommunens Regnskab, men i øvrigt
bestemmes dens Forretnings- og
Myndighedsomraade ved den kommunale Vedtægt.
Foruden Varetagelsen af de i egl. Forstand
kommunale Forretninger paahviler det
Borgemesteren at udføre forsk. Øvrighedsforretninger, som
tidligere var overdraget til Byfogderne, nemlig
Virksomheden som Formand i Købstædernes
Svendeprøvekommission, Deltagelse i
Bestyrelse af Legater og milde Stiftelser, Oppebørsel
af Skatter og Afgifter til Staten, Deltagelse i
Bestyrelsen af Købstadens
Indkvarteringsvæsen, Udførelse af borgerlig Ægteforening og
af Hvervet som Formand for Købstadens
Bygningskommission. Hvor der er indført
Magistrat, træffer denne Bestemmelse om disse
Øvrighedsforretningers Fordeling mellem
Borgemesteren og Raadmændene, dog saaledes at
Hvervet som Formand for
Bygningskommissionen og Udførelsen af borgerlig Ægteforening
altid paahviler Borgemesteren.
Sognekommunens Anliggender
styres i H. til L. af 6. Juli 1867 af et
Sogneraad, bestaaende af et ulige Antal
Medlemmer. Sogneraadet samles mindst 6 Gange aarlig
og vælger selv sin Formand. Sogneraadet
bestyrer samtlige alm. sognekommunale Anliggender
under Amtsraadets Overtilsyn og paaligner de
aarlige Bidrag, Penge ell. Naturalydelser til
Sognekommunens Fornødenhed. Amtsraadets
Samtykke bliver at indhente i alle saadanne
Tilfælde, hvor den fattede Beslutning rækker
ud over det løbende Forretningsomraade ell.
gaar ud paa at paadrage Kommunen varigere
ell. større Forpligtelser. Amtmanden kan
standse enhver Beslutning, som han finder
lovstridig, mod Rekurs til Indenrigsministeriet.
M. H. t. Spørgsmaalet om, hvorvidt
Sogneraadets Kompetence rækker, synes der at være
foregaaet en Ændring i Retsopfattelsen siden
Landkommunallovens Emanation, idet den alm.
Mening dengang gik ud paa, at Sogneraadets
Beføjelser ikke strakte sig, ud over, hvad der
udtrykkelig var hjemlet i Lovgivningen,
hvorimod det i nyere Tid ikke anses for udelukket,
at Sogneraadet med Amtsraadets Samtykke kan
paatage sig Opgaver af økonomisk Natur —
f. Eks. Anlæg og Drift af Elektricitetsværker —
som tidligere ansaas for at ligge uden for
Kommunernes Virkefelt.
Ogsaa Amtsraadenes nuv. Ordning
hidrører fra L. af 6. Juli 1867, ved hvilken man
brød med de i Junigrundloven bebudede store
Provinskommunalraad, omfattende By og Land,
saaledes at Amtsraadskredsen som Regel kun
omfatter Amtets Landdistrikt. Amtsraadet
bestaar af Amtmanden som Formand og efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
