Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kommando - Kommandomaal - Kommandopost - Kommandosager - Kommandotaarn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kommando (ital.) er 1) den korteste Form
for en mundtlig Befaling. Man skelner mellem
Avertissements-K., der henleder
Opmærksomheden paa, at der skal handles, samt
tillige undertiden angiver, hvad der skal
udføres, og Udførelses-K., paa hvilken
Handlingen udføres. Medens der trækkes paa det
første for at forberede den, Befalingen gælder,
udtales det andet i Alm. kort og skarpt. Kun
ved de beredne Vaaben og ved de ikke
beredne, naar Handlingen ikke skal udføres samtidig
ell. udføres langsomt, trækkes der ogsaa paa
Udførelses-K. 2) det en enkelt Person givne
særlige Hverv. 3) de til Udførelsen af et særligt
Hverv bestemte Tropper (Fouragerings-K.), og
endelig 4) anvendes Betegnelsen K. ogsaa paa
det ledende Personale for en større
Troppestyrke (Over-K., Divisions-K., General-K.,
Fæstnings-K. o. s. v.).
(B. P. B.). E. C.
K. ell. Udkommando kaldes i Marinen
den Ordre, iflg. hvilken en til Søværnet
hørende Person beordres til Tjeneste i et
Krigsskib. En Liste — Kommandolisten —
over det udkommanderede Mandskab tilstilles
Skibschefen forinden Togtet fra de respektive
Korpschefer. Officerer og dermed ligestillede
udkommanderes af Kongen (Eskadre- og
Skibschefer) og Marineministeriet. Udkommandoen
kundgøres gennem »Kundgørelse for Søværnet«.
At et Skib er »under K.«, betegner, at det
har saa megen Fart, at det kan styre. Hvis et
Skib p. Gr. a. et eller andet Uheld ikke er
under K., tilkendegives dette ved at hejse to
sorte Kugler om Dagen og to røde Lanterner
om Natten. At hejse K. er et Udtryk for, at
Skibschefen efter Fuldendelsen af Skibets
Udrustning overtager Kommandoen, hvilket
tilkendegives ved, at hans Kommandotegn —
Vimplen — hejses. Kommandobro kaldes
den brolignende Overbygning, fra hvilken Skibets
Manøvrering foretages, og hvorfra der derfor
maa være frit Overblik over Skibet; den maa
være forsynet med de forsk. Midler til Skibets
Navigering og Manøvrering, saa den
vagthavende Officer og Skibschefen har »ved Haanden«,
hvad der skal bruges. Som Regel er
Kommandobroen forsynet med et Hus med Rum til
Styremekanismen og Kompas og Bestiklukaf til
Søkort, Farvandsbeskrivelser m. m.
Kommandofløjmand kaldes det Skib, hvortil Retning
og Afstand skal holdes under taktiske
Manøvrer, se Søtaktik. Kommandoskib, det
Skib, hvor den Højstkommanderende har hejst
sit Kommandotegn, benævnes ogsaa Flag- ell.
Standerskib. Kommandotegn betegner
den højeste ombordværendes Kommandograd.
I den danske Flaade haves flg. Kommandotegn:
Kongeflag og Kongestanderen,
Marineministerflaget, Admirals-, Viceadmirals- og
Kontreadmiralsflag, Eskadrechefs-, Delingschefs- og
Flotillechefsstander samt Orlogsvimpel (se
Danske Flag). Om Natten anvendes
Kommandolanterne. At en skriftlig
Udfærdigelse gaar Kommandovejen, betegner,
at den passerer gennem forsk.
Myndighedsgrader til den Overmyndighed, for hvilken den er
bestemt.
C. B-h.
Kommandomaal. Herved forstaas efter den
sv. Regeringsforms § 15 saadanne Anliggender,
som Kongen i Egenskab af højeste
Befalingshaver over Krigsmagten til Lands og Vands
umiddelbart tager Vare paa, og som alene
angaar selve Krigsstandens Medlemmer i deres
Tjeneste- og Kommandoforhold uden at
udkræve særskilte Pengebevillinger. De paagældende
Sager afgøres af Kongen i Nærværelse af den
vedk. Minister, som til den førte Protokol skal
udtale sin Mening, dog at i tvivlsomme Tilfælde
to ell. fl. højere Militære paa Ministerens
Forslag kan tilkaldes til Raadslagning.
Finder Rigsdagens Konstitutionsudvalg, at nogen
Embedsmand, som ved slig Lejlighed har
raadgivet Kongen, aabenbarlig har handlet mod
Rigets Grundlov ell. alm. Love ell. undladt at gøre
Forestilling mod deslige Overtrædelser, befaler
det Justitieombudsmanden at sætte den Vedk.
under Tiltale ved Rigsret.
(C. V. N.). K. B.
Kommandopost, ved de danske Statsbaner
Betegnelse for den ledende Post inden for en
Banegaards Sikringsanlæg. De andre Poster er
ad elektro-mekanisk Vej gjort saaledes
afhængige af K., at der ikke kan gives Signal for
Indkørsel ell. Gennemkørsel til Stationen uden
K.’s bestemmende Medvirken (se videre
Sporskiftesikring).
J. F.
Kommandosager skal i Norge efter
Grundloven afgøres direkte af Kongen, og saadanne
Sager refereredes tidligere dels af
Forsvarsministeren og dels af den kommanderende
General. Da der imidlertid herskede Uvished
om, hvilke Sager skulde henføres til K. og
altsaa unddrages Statsraadsansvarligheden og
hvilke ikke, blev der angaaende Spørgsmaalet
ført langvarige Forhandlinger mellem
Statsmagterne, hvilke blev afsluttede 1898. Efter den
ny fra 1899 i Kraft traadte Ordning skal de
egl. K. afgøres af Kongen efter Indstilling fra
den kommanderende General ell. Admiral,
medens alle andre — opregnede i en Meddelelse
til Stortinget Nr 16 for 1898—99 — forberedes
af den Forsvarsdepartementet underlagte
Arméstyrelses (Marinestyrelses) Kontorer og
foredrages under konstitutionelt Ansvar af
Krigsministeren. Ved kgl. Resol. af 10. Jan.
1910 er de i Grundlovens §§ 28, 31 og 75
nævnte egl. militære K. nærmere defineret.
(J. F. W. H.). M. H.
Kommandotaarn, et rundt pansret
Indelukke paa øverste Dæk, hvorfra Skibschefen og
hans Hjælpere, Artilleri-, Torpedo- og
Navigationsofficerer leder Skibet og dets Vaaben
under Kamp. Det er konstrueret saaledes, at det
afgiver et betryggende Værn saavel for
Personellet som for alle de Apparater til Skibets
Manøvrering og Navigering, Vaabnenes Ledelse
m. m., som skal findes i K. Ved et pansret Rør
er K. sat i Forbindelse med Skibets nedre Dele,
gennem dette føres de forsk. Ledninger,
Talerør m. m. Taarnet er dækket med et hvælvet
Tag, der dog ikke gaar helt ned, men lader en
Sprække tilbage for Udkig, denne kan dog
ogsaa undertiden lukkes med Panserlemme, og
Udkig’en maa i saa Fald foregaa gennem
Periskoper i Taget. I større Skibe er K. delt
i fl. Etager og Rum, saa at Navigering og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
