Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolossal - kolossal - Kolossalstatuer - Kolossen paa Rhodos - Kolossenserbrevet - Kolostomi - Koloszvár - Kolotes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kolossal [gr. -’sa^i] (Colossæ), By i
Frygien ved Floden Lykos i Oldtiden. Medens
Herodot og Xenofon omtaler den som en
betydelig By, synes den senere at være gaaet
tilbage. Nu er den mest bekendt ved Paulus’
Brev til den derværende Menighed
(Kolossenserbrevet).
H. H. R.
kolossal (fr., af gr.), over Legemsstørrelse,
kæmpestor, uhyre stor.
Kolossalstatuer, se Kolos.
Kolossen paa Rhodos [-’rodås], se Chares.
Kolossenserbrevet er efter den alm.
Rækkefølge det 7. af de i det nye Test. optagne
Paulusbreve. Indholdet falder i tre Hoveddele;
den første udgør Brevets Indledningsafsnit og
bringer Paulus’ sædvanlige Hilsen til Læserne
(1, 1—2), hans Taksigelse for deres Kristenliv
(1, 3—8) og Forbøn for deres videre Fremgang
(1, 9—13 og 21—23), hvori er indflettet en
foreløbig Henvisning til Frelsen i Kristus (1, 14—20),
samt endelig nogle Ord om Apostlen selv og
det Evangelium, som han forkynder (1, 24—2, 3).
Den belærende Hoveddel (2, 4—3, 4) advarer
mod en Vranglære, som truer den kolossensiske
Menighed; den formanende indeholder en Rk.
forsk. sædelige Opfordringer, deriblandt
3, 18—4, 1 en saakaldt »Hustavle«, og endelig tilføjes
som Slutn. 4, 7—18 personlige Oplysninger og
Hilsener. Det fremgaar af Brevet (2, 1), at
Paulus ikke selv har stiftet Menigheden i
Kolossal, men den er rimeligvis grundlagt af en af
hans Medarbejdere, Epafras (1, 7; 4, 12),
medens han selv paa sin tredie Missionsrejse
opholdt sig i Efesos (Ap. G. 19). Brevets
Formaal maa i første Rk. være at advare mod
den Vranglære, som havde vundet Indpas; af
hvad Art den har været, er vanskeligt at
afgøre, men at dømme efter de Anskuelser, som
Apostlen bekæmper, synes det at dreje sig om
en synkretistisk Bevægelse, hvori ogsaa et
jødisk Element har gjort sig gældende.
Vranglærerne dyrkede og ærede Englemagter (2, 18),
som de identificerede med de fra den
hellenistiske Fromhed velkendte Stoicheia ɔ:
Elementar- ell. Stjerneguddomme (2, 8 og 20;
»Verdens-Børnelærdom« er næppe en rigtig
Oversættelse); som mange Gnostikere synes de ogsaa at
have lagt Vægt paa Askese; de krævede
Afholdenhed fra forsk. Slags Mad og Drikke (2, 16.
21 ff.) og overholdt samvittighedsfuldt hellige
Dage, hvorved der naturligvis først og
fremmest maa tænkes paa jødiske Sabbater og
Fester, men den strenge Overholdelse af disse kan
muligvis være paavirket af hellenistisk
astrologisk Overtro. Over for saadanne Anskuelser gør
Paulus gældende, at Kristus er langt ophøjet
over Englene; han rummer i sig hele
Guddommens Fylde (2, 9), som de Troende gennem ham
faar Delagtighed i; hvorfor da søge at opnaa
det gennem Dyrkelse af lavere Englemagter?
Spiseforskrifter og Sabbatsoverholdelse er kun
Skygger af den fuldkomne himmelske Ordning
(2, 17); men nu. da vi ved Kristus har faaet
Del i selve denne Virkelighed (»Legemet«), har
vi ingen Brug for Skyggebilledet. —
Affattelsestiden maa være den samme som for
Filemonsbrevet og Efeserbrevet (dets Ægthed
forudsat); Overbringeren er nemlig iflg. 4, 7
Tykikus, som ogsaa skulde aflevere Efeserbrevet,
og i hans Følge rejste iflg. 4, 9 Onesimus, den
bortløbne Slave, som Filemonsbrevet netop vil
anbefale til hans Herres Tilgivelse. Af 4, 10
fremgaar, at Paulus, da Brevet blev skrevet,
var Fange; men han synes at have haft ret fri
Adgang til at se Venner og Medarbejdere hos
sig. Dette vilde passe meget godt til det (første)
rom. Fangenskab (rimeligvis 58—60), som da
ogsaa de fleste Forskere tænker paa; mulig,
men næppe sandsynlig, er ogsaa Brevets
Affattelse under Fangenskabet i Cæsaræa (55—57).
Brevets paulinske Autenti var
tidligere stærkt omstridt; man tog Anstød af de
mange ejendommelige Udtryk, som ikke
forekommer andetsteds i den paulinske Litteratur,
og mente tillige deriblandt at finde adskillige
Ord, der hørte hjemme i langt senere gnostisk
Sprogbrug; nu er det imidlertid alm. anerkendt,
at Gnosticismen er betydeligt ældre, end man
forhen troede, og desuden hænger de særegne
Udtryk, som Paulus her benytter, nøje sammen
med den Sag, som behandles. Modstandere af
Ægtheden hævdede ogsaa, at den Lære om
Kristus som Universets Midtpunkt, førstefødt
fremfor al Skabningen, som Brevet (1, 15 ff.)
indeholder, var upaulinsk; den gaar nu
utvivlsomt betydeligt ud over den Kristologi, som
findes i de ældre Breve, men Videreførelsen
kan meget vel staa i Forbindelse med den
Englelære, som Apostlen her maa bekæmpe, og
en lgn. Udvikling i hans Tankegang kan have
medført, at han 1, 18. 24 taler om den hele
Kirke, medens han tidligere fortrinsvis havde
regnet med de enkelte Menigheder. I Nutiden
er da ogsaa Tallet paa de Forskere, som
betragter K. som et ægte paulinsk Brev, stadig
stigende. (Litt.: Kommentarer paa Dansk af
P. Madsen [1912]; paa Tysk af H. v. Soden
[1893]; E. Haupt [1902]; P. Ewald [1905,
2. Opl. 1910] og M. Dibelius [1912]; paa
Engelsk af T. K. Abbot [1897] og J. B.
Lightfoot [9. Opl. 1890; dansk
Oversættelse 1888]).
H. M.
Kolostomi er Benævnelsen paa en
Operation, hvis Formaal er at anlægge en Fistel paa
Tyktarmen, gennem hvilken Afføringen kan
komme ud. Den anvendes i Tilfælde, hvor en
Forsnævring af Tarmen forhindrer
Tarmindholdets Passage.
V. Sch.
Koloszvár [’kålosva.r], se Klausenburg.
Kolotes, gr. Billedhugger i Slutningen af
5. Aarh. f. Kr., Discipel af Feidias, hvem han
hjalp med Udarbejdelsen af den store
Zeus-Statue i Olympia. Smst. udførte han til
Hera-Templet et reliefprydet Bord i Guld og
Elfenben, paa hvilket Sejrherrernes Kranse
henlagdes. Som Arbejder af K. nævnes desuden to
chryselefantine Statuer, en Asklepios (i
Kyllene i Elis) og en Athena (paa Borgen i Elis).
I en Rk. bevarede Statuer, som gaar tilbage
til en Original fra Slutn. af 5. Aarh. f. Kr., og
hvoraf det bedste Eksemplar er den saakaldte
Athena Medici i Louvre, har Frickenhaus
(»Jahrb. des archäol. Instit.« 1913) villet se
Kopier af K.’s Athena; men denne
Bestemmelse kan indtil videre ikke betragtes som
sikker.
C. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
