Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 338 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolonier - Kolonihaver - Koloniinspektør - Kolonisation - Kolonist - Kolonisøpunge - Kolonivævere - Kolonnade - Kolonne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Italien.
Libyen (Tripolis)	1115000	km2	med	900000	Indb.
Eritrea	119000	—	—	387500	—
Somaliland	357000	—	—	300000	—
Rhodos	1460	—	—	36559	—
I alt Italienske Kolonier..	c. 1592460	km2	med	1624059	Indb.
Belgien.
Belgisk Kongo	2365000	km2	med	15000000	Indb.
Danmark.
Isfri Grønland	88100	km2	med	13459	Indb.	(16)
De nordamerikanske Fristater.
Territorier
Alaska	1530327	km2	med	65062	Indb.
Hawaji	16702	—	—	226938	—
Porto Rico	9314	—	—	1262158	—
I alt Territorier	1556343	km2	med	1599281	Indb.	(19)
Kanalzonen Panama	1128	km2	med	21707	Indb.
Virgin Islands (Jomfruøer)	342	—	—	26051	—
Filippiner	297904	—	—	9101427	—
Guam	544	—	—	14969	—
Samoa	199	—	—	7550	—
I alt	300117	km2	med	9171704	Indb.	(19)
I alt De Nordamer. Fristaters Besiddelser	c. 1856460	km2	med	10770982	Indb.
Japan.
Formosa	35969	km2	med	3698918	Indb.	(18)
Sydlige Sachalin	36090	—	—	79131	—	(—)
Kvantung	3378	—	—	688905	—	(—)
Volcanoøer	23	—	—	—	—	(—)
Korea	220741	—	—	17412871	—	(—)
Tsingtau	552	—	—	192000	—	(—)
Caroliner	2476	—	—	70500	—	(—)
Marianer
I alt Japanesiske Kolonier	c. 299229	km2	med	22142000	Indb.	(—)

C. A.

Kolonihaver er Betegnelse for Smaahaver,
der anlægges samlede paa lejede, oftest
kommunale, Arealer op til Byerne. Arealerne lejes
af Haveforeninger, der igen udlejer
Smaahaverne til Medlemmerne, væsentligst Arbejdere og
Smaakaarsfolk. Foreningen besørger Arealets
Indhegning, Vandindlæg, Anlæg af Hovedgange
etc., det øvrige overlades til Lejerne, der som
Regel bl. a. bygger et lukket Lysthus. K.
dyrkes væsentligst med Køkkenurter og Kartofler,
dog ogsaa med Blomsterplanter. Allerede 1778
var der ved Fredericia udlagt et Areal uden
for Fæstningsværkerne med K., og i H. t.
Cirkulære af 1828 fra det kgl. Kancelli blev der
ved fl. Købstæder anlagt K. under
Fattigvæsenet. Ved privat Initiativ dannedes den
første Kolonihaveforening i Aalborg 1884, og i
Kbhvn anlagde Arbejdernes Værn 1891 de første
K. Siden er Udviklingen stadig skredet fremad
og har bredt sig til de fleste Købstæder. 1908
sluttede 20 Haveforeninger i Kbhvn sig sammen
i Kolonihave-Forbundet, der 1914 udvidedes til
at omfatte hele Landet. Der er (1922) c. 51000
K. her i Landet, og foruden stedlige
Konsulenter er der fra 1919 ansat en Statskonsulent
for K., og ydes et aarligt Statstilskud til
Mønsterkolonier og Forevisningshaver. Den danske
K.-Bevægelse har efterhaanden bredt sig herfra
til de andre nordiske Lande, først til Sverige,
derefter til Norge og Finland.
P. F.

Koloniinspektør, se Grønland, S. 302.

Kolonisation (fr.), Anlæggelse af en Koloni.

Kolonist (af lat. colonus, »Bonde«),
Nybygger, Opdyrker af hidtil ubenyttede
Landstrækninger (se Kolonier).

Kolonisøpunge, se Søpunge.

Kolonivævere, se Vævere.

Kolonnade (fr., af ital. colónna, Søjle),
Søjlegang med een ell. fl. Rækker af Søjler, der
danner Galeri foran ell. omkr. en Bygning.
Søjlerne kan enten støtte Buer og Hvælvinger
(Buegang) ell. flade Lofter, og K. kan ogsaa
paa begge Sider aabne sig til det frie, som
Harsdorff’s Kolonnade paa Amalienborg i Kbhvn.
C. A. J.

Kolonne (fr., af lat. colúmna, »Søjle«) kaldes
den Troppeopstilling, i hvilken lige store
Styrker paa Linie staar bag hverandre. K.
kaldes aaben, naar Afstanden mellem
Ledene er lig disses Frontbredde
(Indsvingningsafstand); er Afstanden mindre,
benævnes K. sluttet. Den aabne K. benyttes
fortrinsvis til March og benævnes ogsaa
Marchkolonne; den sluttede bruges
under Opstilling og tidligere under Kamp. K.
benævnes enten efter Størrelsen af dens
enkelte Led, saaledes f. Eks. Eskadrons-,
Delings-, Halvdelings- og
Firerkolonne, ell. efter Størrelsen af det
Troppelegeme, hvoraf den dannes, f. Eks.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>