Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolding (Herred) - Kolding, Jon Jensen - Kolding, Peder Jensen - Kolding, Poul Jensen - Kolding Aa - Kolding Fjord - Koldinghus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sydøstl. Nørrejylland. Det er dannet af 7 Sogne
af Brusk Herred Nord for K. Fjord (Harte,
Bramdrup, Vester-Nebel, Øster-Starup
Alminde, Viuf og Eltang Sogne) og de 8 Sogne af
Nørre-Tyrstrup Herred S. f. Fjorden (Taps,
Ødis, Vonsild, Dalby, Bjert, Sønder-Stenderup,
Hejls og Vejstrup Sogne), som Danmark
beholdt ved Afstaaelsen af Sønderjylland 1864
som Erstatning for Enklaverne i den sidste
Landsdel. Herredet omgives af Elbo, Holmans,
Brusk og Jerlev Herreder samt Ribe og
Haderslev Amter. Herredet er 340,5 km2 og havde
1. Febr 1921 3754 Gaarde og Huse og 17392
Indb. (1801: 7258, 1860: 13913). Jorderne er for
det meste højtliggende og bakkede, især i den
nordlige og vestlige Del (Skamlingsbanken 113
m), og er dels lermuldede, dels sandede, især i
den nordvestlige Del. Se for øvrigt under Brusk
og Nørre-Tyrstrup Herreder. I gejstlig
Henseende bruges Navnet »K. Herred« ikke; her
benyttes stadig Benævnelserne Brusk og Nørre
Tyrstrup Herreder, og de udgør eet Provsti
med Elbo, Holmans og Jerlev Herreder.
M. S.
Kolding, Jon Jensen, d. c. 1609, var
først Rektor i Kolding og fra 1578 Sognepræst
til Andst og Gjesten ved Kolding. Hans Daniæ
descriptio nova (1594), der i øvrigt saarede
Svenskerne, saa den danske Regering for en
Tid maatte suspendere ham fra hans Embede,
er den første Beskrivelse af Fædrelandet, en
Dansk har udg. paa Tryk.
Kolding, Peder Jensen, dansk
Billedskærer paa Christian IV’s Tid. Sandsynligvis
uddannet i Kbhvn ell. i alt Fald stærkt
paavirket af østdanske Snitværker har han særlig
arbejdet i Jylland, hvor hans Virksomhed kan
paavises i Tiden c. 1635—1660. Et af hans
Hovedværker er den store Himmelseng fra
Clausholm i Nationalmuseet, og en Rk.
Kirkeinventar, hvoriblandt Altertavlen i Jannerup (Thy)
er signeret med hans fulde Navn, viser, trods
stor Afveksling i Kompositionerne, hans typiske
rige, men altid værdige og rolige Udformning
af Bruskbarokkens Ornamentik og Figurstil.
Talrige Elever og Efterlignere fastholdt i
Østjylland Traditionerne fra hans Værksted
gennem hele den sidste Del af Aarh. (Litt.: Chr.
Axel Jensen, »Snedkere og Billedskærere«,
S. 86 ff.).
C. A. J.
Kolding (Colding), Poul Jensen,
dansk Skolemand, Præst og Forf., f. i Kolding
22. Marts 1581, d. i Lille Næstved 18. Oktbr
1640. K. gik i Skole i sin Fødeby og i Sorø,
blev 1600 Student og rejste 1601—04 i
Udlandet, hvor han i Prag tjente Tyge Brahe i hans
Dødsstund. 1604 tog han Magistergraden i
Kbhvn. 1605 blev han Rektor i Aalborg, 1608
Præst for Vindinge og Kvislemark paa
Sjælland og 1615 Provst for Øster Flakkebjerg
Herred. 1622 blev K. Forstander for
Herlufsholm Skole og Gods og Præst smst., 1631
nedlagde han Posten som Forstander efter at have
bragt baade Skolen og Godset paa Fode; i sine
sidste Aar passede han sit Præste- og
Provsteembede. Af hans Børn, som kaldte sig Vinding,
er især Prof. Rasmus Vinding kendt. Som
Kirkehistoriker og Leksikograf nød K. stor
Anseelse.
L. M.
Kolding Aa, et mindre Vandløb i det
sydøstlige Nørrejylland, men dog det største i
Kolding Fjords Bækken, udspringer lidt SV. f.
Lunderskov, løber et Stykke mod NØ. og drejer
derpaa ind i østlig Hovedretning, hvorpaa den
falder ud i Kolding Fjord. Den optager i
venstre Bred fra N. to Tilløb: Aakjær Aa og
Vester-Nebel Aa. Ved sidstnævnte er der
under Arbejde et stort Vandkraftanlæg, idet
Aaen ved en Dæmning opstemmes, og dens
Vand gennem en Kanal føres ad en østligere Vej
over Harte til K. Aa. Herved opnaas der S. f.
denne By, hvor der anlægges et
Elektricitetsværk, den her i Landet enestaaende Faldhøjde
af 24 m. K. Aa har et Tilløbsomraade af 280
km2, hvoraf over Halvdelen falder paa
V.-Nebel Aa.
M. S.
Kolding Fjord skærer sig 10 km mod V.
ind i Jylland fra den nordlige Del af Lille
Bælt. Paa Nordsiden af Fjorden ligger Gudsø
Vig, hvor Vandet er meget flakt, og paa
Sydsiden Agtrup Vig, hvorigennem Fjordens dybe
Rende, et smalt bugtet Løb med Dybder
mellem 9 og 13 m, gaar S. om Drejens Odde.
Gennem den indre Del af Fjorden, hvor
Dybden ikke er stor, er gravet en 7 m dyb Rende,
der fører til Kolding Havn. Dybden i
denne er indtil 7 m.
G. F. H.
Koldinghus er opført 1248 af Hertug Abel
af Sønderjylland som et Værn ved
Sønderjyllands Grænse mod Indfald fra Kongeriget.
Mulig er den ny Borg traadt i St. f. en ældre
paa den modsatte Side af Slotssøen,
Skindelborg, hvis Navn endnu forekommer som
Stedbetegnelse. 1268 lod Erik Klipping Borgen
ombygge ell. udvide og befæste, men nu som
en Udfaldsport mod Abel’s rigsfjendske Slægt
i Sønderjylland. K. har en Tid heddet
Ørneborg (se Byseglet) og Middelborg; Navnet K.
forekommer først under Erik Klipping.
Christoffer af Bayern lod den nordre Fløj nedrive
og opføre af ny. De tre andre blev byggede
1546—58 — den vestlige Fløj er dog vist til
Dels langt ældre — af Christian III, som
særlig yndede Stedet og ofte opholdt sig her.
Hans Søn Hans d. y., den nuværende
Kongeslægts Stamfader, blev f. paa K. 1545, og her
d. Kongen Nytaarsdag 1559; hans Gemalinde
sad derefter som Enke paa K. 1583 og atter
1597 ødelagdes Slottet delvis ved Ildebrand,
men genopførtes straks efter, og 1598 begyndte
Christian IV Bygningen af det firkantede 43 m
høje Taarn, efter de 4 »Kæmper« — Hannibal
med det da. Vaaben, Scipio med det no.,
Hektor med det jydske og Herkules med de tre
Kroner —, der blev satte paa dets flade Tag,
kaldet Kæmpetaarnet. Slottet var bygget i en
skæv Firkant med Porten gennem den korteste,
den østlige, Fløj. Bygningerne var 3 Stokværk
høje, Kirken indtog 1. og 2. Stokværk af
Kæmpetaarnet; foruden dette var der inde i
Gaarden 4 og paa det sydvestlige Hjørne 1
Trappetaarn. I den sydlige og østlige Fløj var
Beboelsesværelserne, i 2. Stokværk Kongens,
Kronprinsens og Dronningens. I Stuen boede
Lensmanden. Springvandet midt i Gaarden var
prydet med en Fortuna-Figur, 1658 besatte
Karl Gustaf’s Tropper Borgen, men 1. Juledag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
