Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kock,Charles-Paul de og Paul-Henri - Kock, Jørgen - Kock, Karl Axel Lichnowsky
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alle Haande Revufarcer og rædselfyldte
Melodramaer, men slog sig af Mangel paa
Sceneheld paa Romanproduktionen. Med et vist Lune
og en ikke ringe Iagttagelsesevne skrev han i
en skødesløs og jasket Form en lang Række
Romaner fra den simple og letlevende
Parisersfære. Tjenestepiger, Butiksdamer og
Modehandlerinder var disse Romaners usnærpede og
godmodig frivole Heltinder, Knejpe og
Dansebod deres vigtigste Sceneri. Disse trods
Emnerne ret skikkelige, lidt grove, men aldrig
raffinerede Bøger regnedes af Datiden for ækvivok
Lekture, der ikke egnede sig for Damer; de var
i Virkeligheden af en nærmest godmodig
prosaisk Humor. I 1820’erne og 1830’erne skrev
han sine bedste Romaner, hvortil hører
Georgette (1820), Gustave (1821), Frère Jacques,
M. Dupont, André le Savoyard (1825), La
femme, le mari et l’amant (1829), Le cocu (1831)
o. fl. Senere overdrev han for Effektens Skyld
og holdt sig mindre til den reale Sandhed. De
fleste af Romanerne omskrev han til Lystspil
og Vaudeviller. Hans Œuvres complètes
udkom 1844—45 i 56 Bd.
2) Paul-Henri de, Søn af foreg., f. i
Paris 25. Apr. 1819, d. i Limeil 14. Apr. 1892,
fortsatte sin Faders Virksomhed og forfattede
en stor Mængde lgn. Romaner om Grisetter, I
Loretter og alskens Trækfugle og Libertinere.
Delvis sammen med andre (Barrière, Gonzalès
og Blum) skrev han tillige nogle Dramaer og
Komedier.
S. Ms.
Kock, Jørgen, Møntmester og
Borgemester i Malmø, d. 1556, stammede vistnok fra
Westfalen, men kom et af de første Aar i 16.
Aarh. til Danmark. Efter senere Vidnesbyrd
kom han hertil som en fattig ung Mand, men
det varede ikke længe, inden han vandt frem
til Rigdom og indflydelse. 1518 blev han
Møntmester i Malmø og drev ved Siden heraf stor
Handel. Det er dog først fra 1523, at han kom
til at spille nogen politisk Rolle. Ved sin Flugt
fra Danmark udnævnte Christian II nemlig K.
til Borgemester i Malmø, og under hans
kraftige Ledelse udholdt Malmø nu en lang
Belejring. K. deltog i de Forhandlinger i Roskilde
i Slutn. af 1523, der førte til Kbhvn’s og
Malmøs Overgivelse i Beg. af 1524. K. bevarede
sine Stillinger som Møntmester og Borgemester
og indtog under hele Frederik I’s Regering en
meget anset Stilling; 1526 optoges han endog i
Adelsstanden. Han var en ivrig Tilhænger af
Reformationen, og væsentlig ved hans Hjælp
vandt den ny Lære i Slutn. af 1520’erne en
fuldstændig Sejr i Malmø. Da der efter
Frederik I’s Død indtraadte en kat. Reaktion, søgte
K. at hævde Reformationens Sag og vilde i
Forbindelse hermed hæve Borgerstanden og
derigennem sig selv til en ledende Stilling i Riget. For at
realisere disse Planer knyttede han allerede
under Herredagen i Kbhvn 1533 Forbindelser med
den tidligere Borgemester i Kbhvn Ambrosius
Bogbinder og den lybske Borgemester Jørgen
Wullenweber samt Førerne for det lutheranske
Adelsparti, Mogens Gjøe og Erik Banner. Da
Christian III ikke vilde stille sig i Spidsen for
Partiet og overtage Kongemagten uden et
lovformeligt Valg af Rigsraadet, fattede K. den
Plan at rejse en Bevægelse i den fangne
Christian II’s Navn, og det var ham, som i
Efteraaret 1533 bragte en Forbindelse i Stand
mellem Jørgen Wullenweber og Grev Christoffer af
Oldenburg. Saa snart Grev Christoffer og
Lybeckerne faldt ind i Holsten Maj 1534, skred K.
til Handling i Malmø, hvor Lensmanden Mogens
Gyldenstjerne blev fængslet og Slottet jævnet
med Jorden. Da Grev Christoffer gik i Land
paa Sjælland, indfandt K. sig straks hos ham
og blev i den flg. Tid en af hans vigtigste
Raadgivere. Hans Indflydelse trængtes dog
efterhaanden tilbage af Adelspartiet, som Grev
Christoffer gjorde alt for at vinde. Der opstod
derved en stærk Spænding mellem K. og Adelen,
hvilken blev særlig heftig efter den skaanske
Adels Frafald fra Grev Christoffer 1535; K. lod
endog i Malmø udgive et meget heftigt
Fejdeskrift mod Adelen. Da Fredspartiet i Malmø
Apr. 1536 overgav Byen, medens K. var paa en
Rejse til Kalundborg for at forhandle med
Christian III om Byens Overgivelse, gik K. til
Kbhvn. Efter denne Bys Overgivelse vilde
Adelen have haft ham henrettet, men Kongen tog
ham til Naade og tog ham kort efter med sig
paa en Rejse til Hertugdømmerne. Han skal
her have vundet Kongens Gunst ved at give
ham forsk. Oplysninger om Biskoppernes og de
kat. Rigsraaders Planer; 1537 fik han Tilladelse
til at vende tilbage til Malmø, og da han n. A.
havde laant Kongen en stor Sum Penge,
skaffede denne ham 1539 en fuldstændig Udsoning
med Rigsraadet og Adelen; 1540 blev han paa
ny Borgemester i Malmø, en Stilling, han
beklædte lige til sin Død. Derimod kom han ikke
mere til at spille nogen politisk Rolle.
L. L.
Kock, Karl Axel Lichnowsky, sv.
Sprogforsker, f. i Trelleborg 2. Marts 1851, blev
Student i Lund 1870, Docent i nordiske Sprog
smst. 1879, Prof. ved Göteborgs »högskola«
1890—93, ved Lunds Universitet 1907—16. K.
har udfoldet en meget omfattende
Forfattervirksomhed; foruden en stor Mængde
Afhandlinger i sv., danske og tyske Tidsskrifter (især
i det af K. selv redigerede »Arkiv för nordisk
filologi«) har han af selvstændige Værker
skrevet bl. a. »Språkhistoriska undersökningar om
svensk akcent«, I—II (1878—85), »Om några
atona« (1879), »Studier öfver fornsvensk
ljudlära«, I—II (1882—86), »Undersökningar i svensk
språkhistoria« (1887), »Die alt- und
neuschwedische Accentuierung unter Berücksichtigung
der andern nordischen Sprachen« (Strasbourg
1901), en Bearbejdelse af hans svenske Bog om
det samme Emne, og det stort anlagte Værk
»Svensk ljudhistoria« (1906 ff.), hvoraf hidtil
(1921) er udkommet I—IV Del 1., »Umlaut und
Brechung im Altschwedischen« (Lund 1911—16).
Særlig har han i disse Skr leveret fortrinlige
Undersøgelser af Lydforholdene (Omlyd,
»Vokalharmoni«, de forsk. Arter af »Accent« og
deres Indflydelse paa Ordenes Form m. m.),
først og fremmest i Svensk, men ogsaa med de
andre nordiske Sprog har han beskæftiget sig
indgaaende (»Historiska anmärkningar om
dansk akcentuering« i »Arkiv f. nord. Filologi«,
III). I sine populære Forelæsninger »Om
språkets förändring« (1896, dansk Bearbejdelse ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
