Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kobling (i Jernbaneteknikken)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
man snart Nødvendigheden af, at der foruden
Hovedkoblingen fandtes en Reserve-
ell. Sikkerhedskobling, der i givet
Tilfælde kunde træde i Virksomhed. I Beg.
anvendtes til Sikkerhedskoblingen udelukkende
Kæder (Nød-, Sikkerheds- ell.
Hjælpekæder), der anbragtes paa Vognens
Bufferplanker symmetrisk, een paa hver Side af
Hovedkoblingen; de var forsynede med en Krog
i yderste Kædeled, og Forbindelsen mellem to
Vogne skete, som vist i Fig. 3, ved at hæfte de
over for hinanden værende Kæder sammen ved
Hjælp af Krogene; den ene ubenyttede
Skruekobling hængtes da med Bøjlen enten i en
Krog, anbragt under Bufferplanken, ell. ind
over sin egen Trækkrog, der i saa Fald var
forsynet med en lille »Næse« til at forhindre
Bøjlen i at glide ned i Krogen. Da Anvendelsen
af Sikkerhedskæder ikke var ideel, bl. a. fordi
de, da de ikke laa centralt i Hovedkoblingens
Plan, maatte samles temmelig slapt for ikke
at hindre Vognenes Indstillelighed i Forhold til
hinanden ved Kørsel gennem Sporkurver,
forsøgte Leonhardi at erstatte de 2 Kæder
med en enkelt, svær Kæde i Midten, der dog
lige saa lidt som Anbringelsen af en anden
Trækkrog under Hovedtrækkrogen til
Optagelse af den ikke benyttede Skruekobling vandt
nogen stor Udbredelse. Først Konstruktioner af
Brandt, Sürth, Uhlenhuth,
Steinhaus, Turner, Aghte m. fl. bragte
praktiske Løsninger af Spørgsmaalet; af disse har
de danske Statsbaner i stor Udstrækning
anvendt den Turner’ske Konstruktion, hvor den
alm. Skruekobling bruges i Forbindelse med en
»Dobbelttrækkrog«, saaledes at der kan
anbringes en Koblingsbøjle baade ovenfra i een Krog
og nedenfra i en modsat vendende Krog, der er
smedet ud i eet med den første, og hvis
Aabning er lukket af en fjedrende Pal. Ved de
nyere Gennemgangsvogne med Overgangsbro
og Harmonika (se Jernbanevogne) har
de danske Statsbaner ogsaa anvendt
Uhlenhuth’s Konstruktion, der kendetegnes ved
Koblingslaskernes større Afstand fra hinanden,
hvilket muliggør, at de noget smallere
Koblingsbøjler kan passere ind mellem Laskerne;
derved kan den ubenyttede K. anbringes i den
modsat siddende, ogsaa ubenyttede Trækkrog.
1877 foretoges efter det preuss. Ministeriums
Anmodning og under Ledelse af Büte
praktiske Forsøg med forsk.
Koblingskonstruktioner, hvorved den af den preuss. Østbane
foreslaaede Sikkerhedskobling viste sig som den
hedste. Efter nogle enkelte, senere Ændringer
og Forstærkninger er den vedtaget som Norm
for de tyske Baner og er efterhaanden ogsaa
indført paa mange andre Baner; saaledes har
de danske Statsbaner i de senere Aar
paabegyndt Indførelsen af denne K., der er vist i
Fig. 4. Selve Sikkerhedskoblingen
bestaar af en Gaffel G i Forbindelse med en
Sikkerhedskrog K1, der er forsynet med
en om en Bolt drejelig Bøjle B1;
Gaffelenden griber om Trækkrogsbolten b
uden om Skruekoblingens Lasker L. Figuren
viser, hvorledes 2 Vogne, der begge er
udrustede med denne K., kobles sammen.
Benyttes Skruekoblingen ikke, kan dens Bøjle B
anbringes i den til K.
hørende
Sikkerhedskrog. Endnu
skal nævnes, at
der i hvert Tog,
f. Eks. i
Pakvognen, medføres en
særlig
Reservekobling til Brug
i de Tilfælde, hvor
der er sket Koblingsbrud mellem et Par Vogne;
denne K. er en ganske alm. Skruekobling, dog
med den Afvigelse, at den er forsynet med en
Bøjle i begge Ender.
Da Arbejdet med Sammenkobling af Vogne,
forsynede med de foranomtalte K., medfører
en ikke ringe Fare for det Personale, der
foretager Sammenkoblingen, fordi dette maa
opholde sig inde mellem de paagældende Vogne
og inden for de med en Afstand af 1750 mm
fra hinanden anbragte Buffere, har man søgt
at konstruere K., der tillader en Betjening fra
Vognenes Langsider. Af de mangfoldige
Konstruktioner af disse saakaldte
Sidekoblinger har hidtil ingen vist sig praktiske, dels
fordi de har været for komplicerede og let kom
i Uorden p. Gr. a. Støv, Sne ell. Is, dels fordi
de var vanskelige at betjene i Mørke o. s. v.
En anden Gruppe af K. er
Midtbufferkoblingerne, ved hvilke saavel K. som
Buffer og Trækapparat alle er anbragte i
Køretøjernes Midtplan, dels umiddelbart over
hinanden, dels sammenkonstrueret til et Hele. I
sin simpleste Form bestaar disse K. af en paa
Enden af den fjedrende Trækstang fast anbragt
hvælvet og ofte ovalt formet Bufferskive, i hvis
Midte der findes en Slidse, hvorigennem
 |
| Fig. 3. |
 |
| Fig. 4. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
