Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kobberstik - Kobberstikkabinet - Kobberstænger - Kobbersulfat - Kobbersulfider - Kobbersulfur - Kobbersølvglans - Kobbertraad - Kobbertryk - Kobbertræ - Kobbertveilte - Kobbertveiltehydrat - Kobbertveiltesalte - Kobbertvesulfid - Kobberuranit - Kobbervismutglans - Kobbervitriol - Kobbit - Kobdo - Kobe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svenskerne P. Floding og J. Gillberg bør
nævnes. K. er i de sidste Aartier blevet mere
og mere fortrængt af de stadig fremadskridende
fotografiske Reproduktionsmetoder, og dets Bet.
er nu minimal. (Litt.: Bl. de talrige Værker
om K. skal fremhæves flg.: K.’s Historie i Alm.
F. Baldinucci, Comminciamento e
progresso dell’arte dell’intagliare in rame [Firenze
1686]; Duplessis, Histoire de la gravure
[Paris 1880]; F. Lippmann, »Der
Kupferstich« [4. Opl., Berlin 1914]; Singer, »Gesch.
des Kupferstichs« [Magdeburg og Leipzig 1896];
L. Rosenthal, Histoire de la gravure
[Paris 1909]; P. Kristeller, »Kupferstien und
Holzschnitt in vier Jahrhunderten« [3. Oplag,
Berlin 1921]; E. Bloch, »Blade af
Kobberstikkunstens Historie« [Kbhvn 1879]. K.’s Historie
i enkelte Perioder: M. Lehrs, »Geschichte u.
krit. Katalog d. deutschen, niederländischen u.
französischen Kupferst. im XV. Jahr.« [Wien
1908 ff.]; Delaborde, La gravure en Italie
avant Marc-Antoine [Paris 1882] samt Værker
af Kristeller, Geisberg, Dodgson og Hind. Bl.
Værker, der giver Beskrivelse af Mestrenes
enkelte Blade, er A. Bartsch, Le
peintre-graveur [21 Bd, Wien 1803—21] af
grundlæggende Bet., hvortil slutter sig Supplementer af
J. Heller og R. Weigel, for 15. og 16. Aarh.’s
Vedk. Passavant, Le peintre-graveur
[Leipzig 1860—64]; et nyere Forsøg i samme
Retning er E. Dutuit, Manuel de l’amateur
d’estampes [Paris 1884—85]. Endvidere
Leblanc, Manuel de l’amateur d’estampes
[Paris 1854 ff.]; Nagler, »Künstlerlexikon«
[München 1835—52]; Samme, »Die
Monogrammisten« [München 1858—79];
Thieme-Becker, »Künstlerlexikon« [Leipzig 1907 ff.];
for de enkelte Landes Vedk.: A. Andresen,
»Der deutsche peintre-graveur« [5 Bd, Leipzig
1864 ff.]; J. v. d. Kellen, Le peintre-graveur
hollandais et flamand [Utrecht 1866]; A.
Robert-Dusmenil, Le peintre-graveur
français [Paris 1835—71, 11 Bd] og Fortsættelse:
Le peintre-graveur français continué [2 Bd,
Paris 1861] af P. de Baudicour samt E.
Bocher, Les graveurs français du 18. siècle
[6 Bd, Paris 1875—82]; Portalis &
Béraldi, Les graveurs du XVIII siècle [Paris
1880 ff.]; K.’s Teknik er fremstillet i: A.
Bosse, Traité de manier es de graver etc. [Paris
1645]; A. de Lostalot, Les procédés de la
gravure [Paris 1882], og J. Wessely,
»Anleitung zur Kenntnis und zum Sammeln der
Werke des Kunstdruckes« [2. Udg., Leipzig
1885]; A. Tallberg, »Om etsningar och
andra konstblad« [Sthlm 1917]. Bl.
Afbildningsværker til K.’s Historie er flg. af Vigtighed:
»Publikationen der internationalen
chalkographischen Gesellschaft« [Berlin, London, Paris
1886 ff.]; »Kupferstiche u. Holzschnitte alter
Meister in Nachbildungen« [udg. af
Rigstrykkeriet i Berlin 1889 ff.]; »Geschichte der
vervielfältigenden Künste« [Wien 1887 ff.]; Georg
Hirth, Les grands illustrateurs [München
1882 ff.]; Amand-Durand, Heliogravurer
efter K. og Raderinger [Paris]; »Graphische
Gesellschaft«’s Publikationer [Berlin 1906 ff.].
Af Tidsskr maa nævnes »Die graphischen
Künste« [Wien 1879 ff.] og The print collectors
quarterly [Boston og London 1911 ff.]).
L. S.
Kobberstikkabinet, se Kunstsamlinger.
Kobberstænger fremstilles med rundt eller
kvadratisk Tværsnit ved Valsning af
Kobberblokke. Anvendes f. Eks. til Slagbolte i
Lokomotiver.
Carl J.
Kobbersulfat, se Kuprisulfat.
Kobbersulfider, se Kupro- og
Kuprisulfid.
Kobbersulfur, se Kuprosulfid.
Kobbersølvglans, se Kobberglans.
Kobbertraad fremstilles ved Traadtrækning
(s. d.) i Reglen af Elektrolytkobber, der først
valses ned til 0,5—1 cm’s Tykkelse og derpaa
trækkes gennem Huller i Trækjernet med
stadig aftagende Diameter. Ved Trækningen bliver
Traaden skør, saa fra Tid til anden under
Trækningen maa den udglødes; den sælges i
Reglen blank, som den kommer fra sidste
Trækning, men følgelig ogsaa noget haard og stiv.
Hovedanvendelsen er til Elektricitetsledninger,
hvor Hovedfordringen er, at Ledningsevnen skal
være saa stor som mulig, altsaa Kobberet saa
rent som muligt; ogsaa Styrken kan dog være
af stor Bet., f. Eks. ved Trolleytraad til
Sporvejenes Luftledninger, hvorfor der altid til
disse anvendes uglødet Traad, da Styrken
formindskes ved Glødningen. Bimetaltraad er
Staaltraad, omgivet af en blød Kobberkappe.
Carl J.
Kobbertryk. Ved K. forstaas de grafiske
Reproduktionsmetoder, ved hvilke Trykpladen
er en blank Kobberplade med fordybet Præg.
Ved Trykningen fyldes det fordybede Billede
med Farve, den overflødige Farve borttørres,
og ved dernæst at udsætte Trykpladen i
Kontakt med et Stykke svagt fugtet
Kobbertrykpapir for Presset i en Kobbertrykpresse, vil
man paa Papiret faa et Aftryk af Pladen.
Under K. henhører Kobberstik, Radering,
Sortekunst og Fotogravure.
C. E. A.
Kobbertræ, se Jambosa.
Kobbertveilte, se Kuprioxyd.
Kobbertveiltehydrat, se Kuprioxyd.
Kobbertveiltesalte, se Kuprisalte.
Kobbertvesulfid, se Kuprisulfid.
Kobberuranit, se Uranit.
Kobbervismutglans, se Emplektit.
Kobbervitriol, se Kuprisulfat.
Kobbit, d. s. s. Cubit.
Kobdo, By i den nordvestlige Del af
Mongoliet, Hovedstad i Guv. K., ligger 1300 m o.
H. ved den fra Ektag Altai kommende Flod
Bujantu, ikke langt fra dens Udløb i Søen
Karaussu og har c. 6000 Indb. Omgivelserne
er tørre Stepper. Byen bestaar af en
Handelsstad og en Fæstning, der er omgivet med
forfaldne Mure og har et Palads for den kin.
Guvernør. Som andre mongolske Byer er K. meget
rig paa Templer og Gejstlige. Uden for Byen
kamperer altid en Mængde Nomader i deres
Telte. Som Handelsstad har K. Bet., idet
mange Karavanveje her støder sammen og forbinder
Sibirien og Kirgisersteppen med det vestlige
Mongoli, Hsinchiang og Kansu.
M. V.
Kobe, Havnestad ved Osaka Bugten paa
Sydkysten af Hondo, Japan, Hovedstad i Prov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
