Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knæ - Knæ (bot.) - Knæ (mek.) - Knæ (Søv.) - Knædug - Knæfald - Knægt - Knægt (Søv.) - Knæhas - Knæhøjde - Knæk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
betragte Baandskiverne som en Slags
Indfoldning af Kapslen, hvorved det Rum, der
omsluttes af denne, Ledhulen, deles i et
øverste og et nederste Ledkammer, nemlig eet
mellem Laarbensknuderne og Baandskiverne og eet
mellem disse og Skinnebenet. Denne Deling er
dog ufuldstændig, idet de to Ben inden for
Baandskiverne støder direkte op til hinanden.
En lignende delvis Adskillelse er der ogsaa
mellem et ydre og indre (højre og venstre)
Ledkammer; mellem de to Bruskflader paa
Enden af Skinnebenet er der nemlig et
ophøjet, ujævnt Parti (eminentia
intercondyloïdea), hvorfra to stærke Baand,
Krydsbaandene (ligamentum cruciatum
anterius og posterius) under let Snoning om
hinanden stiger op og fæster sig i Gruben
mellem Laarbenets Ledknuder. Idet Ledkapslens
inderste Lag danner en Fold bagfra fremefter
for at komme foran disse Baand, opstaar
Delingen i et ydre og indre Ledkammer, der dog
foran Krydsbaandet staar i aaben Forbindelse
med hinanden. Som Rest efter en paa lavere
Udviklingstrin endnu stærkere udpræget
Adskillelse i to Ledkamre findes neden for
Knæskallen en forfra kommende Indfoldning af
Knækapslen (plica synovialis patellaris), fyldt
med blødt, fedtholdigt Væv (ang. Kapslen, se i
øvrigt Led). Ved øverste Rand af Knæskallen
staar Ledhulen i Alm. i aaben Forbindelse med
en stor Slimsæk (bursa subcrurea), der lige oven
for Knæskallen ligger under den omtalte store
Strækkesene, der hæfter sig til Knæskallens
Rand. Naar Ledhulen ved Betændelser e. l.
fyldes med Vædske (»Ledevand«), udspiles denne
forholdsvis slappe Del af Kapslen, saa at man
ser dens Omrids under Huden, og saa at man,
ved at trykke paa Knæskallen, kan føle,
hvorledes denne først maa fortrænge et Vædskelag,
før den naar ind og støder mod Laarbenet
(»Anslag af Patella«). Foruden af de
Muskelsener, der fra alle Sider af Laaret gaar ned til
Skinne- og Lægbenet, støttes Knækapslen af
forsk. Forstærkningsbaand, stærke Senestriber,
der er indvævede i Kapslen. Navnlig gaar der
paa begge Siderne (udvendig og indvendig)
saadanne stærke Baand mellem Laarbenets og
Skinnebenets, henh. Lægbenets Ende. Ved
denne Anordning af Baandene bliver K. til et
Hængselled (se Led), der kun tillader
Strækning og Bøjning, medens alle Bevægelser
fra Side til Side er udelukkede. Derimod kan
der i visse Stillinger foretages en Rotation af
Skinnebenet om dets Længdeakse. Som man
kan overbevise sig om paa sit eget K.,
foregaar denne Rotation med Lethed, naar K. er
bøjet, f. Eks. til en ret Vinkel, medens den er
ganske udelukket, naar K. er strakt. Grunden
hertil ligger i Ledknudernes Form; betragter
man Ledfladen paa Laarbenet fra Siden, ser
man, at dens Profil ikke er cirkelrund, men
bøjet efter en Spirallinie, i hvis Centrum de
omtalte Forstærkningsbaand har deres
Tilhæftningspunkt. Naar K. er bøjet, er det de korte
Radier af Spiralen, der er indskudte mellem
Baandenes Tilhæftningspunkter, og smaa
Rotationsbevægelser er som Følge heraf mulige. Er
K. strakt, er det derimod Spiralens længste
Radius, som er indskudt, hvorved
Forstærkningsbaandene strammes som ved en indskudt
Kile. Denne Stramhed i strakt Stilling forøges
yderligere derved, at den indvendige Ledknude
er lidt længere forfra bagtil end den
udvendige. Naar Knæet strækkes saa meget som
muligt, maa altsaa den indvendige Del af
Skinnebenet rykkes lidt længere fremefter end den
udvendige Del; der kommer med andre Ord
ved Slutningen af Strækkebevægelsen en let
Udadrotation af Skinnebenet, hvorved dette
yderligere fikseres. Medens Bøjebevægelsen
væsentligst foregaar i det øvre Ledkammer
mellem Laarbenet og Baandskiverne, foregaar
Rotationsbevægelsen navnlig i det nedre.
S. B.
Knæ (bot.) kaldes den i Alm. knudeformede
Opsvulmning af Bladfæstet paa en Stængel;
tydelig fremtrædende er det f. Eks. hos
Græsserne, Skærmplanterne og Pileurterne. Er
Stængelen bøjet ved K., saaledes at Ledene danner
en stump Vinkel indbyrdes, kaldes den
knæbøjet.
A. M.
Knæ (mek.), 1) to ved et Led forbundne
Vægtstænger, som kan indtage forsk. Vinkel
mod hinanden. 2) En Vinkel, som anvendes,
hvor man forandrer Retning af en
Klokkestreng o. l.; et saadant K. bestaar af en
gennembrudt Skive i Sektorform ell. et Par fast
forbundne Arme med 3 Huller, to mindre til
Klokkestrengsenderne og et større, som omfatter
det til Underlaget befæstede Spiger, om hvilket
Omdrejningen foregaar.
F. W.
Knæ (Søv.). Et i Vinkel bøjet Jernstykke,
der anvendes til Styrkning af Sammenføjninger
af Bjælker, hvis Retning danner en Vinkel med
hinanden.
C. B-h.
Knædug, en Slags Pynteklæde, der i forrige
Aarh. blev meget brugt i Hedeboegnen. Den var
som Regel broderet med Hedebosyning og
forneden forsynet med en Trende frynse. Den har
faaet sit Navn, fordi den havde sin Plads over
en Stang, der fandtes oven over Ovnen og
som ved Hjælp af et »Knæ« fandt Støtte paa
denne. Til daglig blev Stangen benyttet til
Tørring af Tøj; men til Fest hængte man en K. over
den. Ved Begravelser skulde den Afdødes Navn
være broderet paa K. med sorte Silkebaand.
R. H.
Knæfald kaldes Skamlen langs med
Alterskranken.
Knægt anvendtes i ældre Tid om tjenende
Personer, især dog om Soldater, f. Eks.
Landsknægte.
Kr. E.
Knægt (Søv.). En Træpullert paa Agterkant
af Masten forsynet med Skiver, gennem hvilke
det løbende Gods kan skæres. K. erstatter
saaledes Fodblokke.
C. B-h.
Knæhas (póples) kaldes den Fordybning, der
ses paa Bagsiden af Knæet. De fremstaaende
Volde paa begge Sider af Fordybningen dannes
af Bøjemusklernes Sener. I Dybden af K.
forløber de store Blodkar og Nerver til Ben og
Fod.
S. B.
Knæhøjde er i Krigsbygningskunsten
Betegnelse for Højdeforskellen mellem Kanonens
Standplads og den Ildlinie, over hvilken
Kanonen skyder.
Sch. P.
Knæk, se Fed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
