Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knosos - knote - Knottingley - Knowles, James Pitcairn - Knowles, James Sheridan - Knownothings - Knowsley - Knox, John
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afspejles i den senere Tids Sagn. De store
Enkeltfund er samlede i et Museum i K. — Efter
den gl. Kulturs Fald er Byen K. vedblevet at
bestaa, dog uden ret at kunne hævde sig. Efter
Romernes Erobring af Kreta fik K. rom.
Garnison (67 f. Kr.). Af Byen findes nu kun ringe
Rester.
H. A. K.
knote bruges i Norge om at tale sirlig og
affekteret, især om udannede Folk, som
benytter Skriftsprogets Ord og Former. Egentlig:
pynte, pryde, gøre Udskæringer i Træ, smykke
med Figurer.
H. F.
Knottingley [’nåtiŋ£i], Flække i
Nordengland, Yorkshire, ligger ved Aire, 3 1/2 km NØ.
f. Pontefract; har en prægtig Klosterkirke,
Bryggerier, Reberbaner, Fabrikation af
Lervarer og Tjære og (1921) 6752 Indb.
G. Ht.
Knowles [nou£z], James Pitcairn, skotsk
Maler, f. 27. Septbr 1864 i Rotterdam af skotske
Forældre. K. fik en alsidig Uddannelse gennem
Studierne 1882 paa Akademiet i München og
Paavirkningen fra Uhde, paa Weimars Akademi
under Kalckreuth og i Paris fra 1887 under
Laurens. Allerede gennem det aandelige
Indhold, deres Sjælfuldhed og Alvor, med Drag
mod det mystiske, vakte hans Billeder
betydelig Opmærksomhed: »Han malede Roser«, »Den
stille Have«, »Tre Træer ved Ostende«, »Den
fattige Bekendt«, »Den faldne Kvindes Død«
(1891) m. v.
A. Hk.
Knowles [nou£z], James Sheridan, eng.
dramatisk Digter og Skuespiller (1784—1862),
optraadte tidlig som Skuespiller, men viste ikke
noget betydeligt Talent. Derimod gjorde han
Lykke som Forf. af en Del Skuespil, der dog
nu er saa godt som glemte. Af disse Skuespil
kan nævnes: Tragedierne Caius Gracchus
(1815), Virginia (1820), William Tell (1825) og
Skuespillene The Hunchback (1832) og The
Love-Chase (1837). Hans Søn, Rich. Brindsley
K., udgav (1872) hans Biografi.
I. O.
Knownothings [’nou’nåþiŋz] (»de
Intetvidende«), Navn for et politisk Parti i
Nordamerika, opr. et hemmeligt Samfund. Det
dannedes 1853, kaldtes ogsaa »Nativister« ell.
»Amerikanere« efter en 1835 stiftet Native
American Association og havde til Valgsprog
»Amerikanerne skal styre Amerika«. Det var
rettet imod Indvandrerne, særlig de katolske
Irlændere og de religiøst indifferente Tyskere,
og vilde indskrænke deres Indflydelse ved at
kræve et langt Ophold i Unionen som Vilkaar
for Borgerret samt udelukke dem fra alle
Embeder. Det vandt kun ringe politisk Indflydelse
(dets Kandidat Fillmore blev ved
Præsidentvalget 1856 kun valgt i Maryland), men
fremkaldte 1855 fl. voldsomme Optrin i de store
Byer i Vesten. Det opløstes ved Borgerkrigen
1861—65, men dets Grundsætninger vaagnede
1887 til nyt Liv.
E. E.
Knowsley [’nouz£i], Landsby i Lancashire,
England, ligger 8 km NØ. f. Liverpool og har
siden 1385 været Landsæde for Greverne af
Derby. K. hall har en rig Malerisamling og
en stor Park (810 ha).
G. Ht.
Knox [nåks], John, Skotlands Reformator,
f. 1505 (ell. snarere 1515) i Gifford Gate ved
Haddington, d. 24. Novbr 1572 i Edinburgh. Om
K.’s Barndom og Ungdom vides meget lidet.
Hans Fader, der hed William, sendte ham i
Haddington Latinskole og til Univ. i Glasgow.
Hans Universitetslærer var den højt ansete
Skolastiker John
Mair (eller
Major), der
kirkelig
stillede Koncilerne
over Paven
og politisk
det samlede
Folk over
Monarken:
Monarken kan,
naar han
handler mod
Folkets Villie,
afsættes af det,
ja han kan
myrdes af en
enkelt
Repræsentant for
Folket. Uden
at have faaet
nogen Universitetsgrad blev K. præsteviet, han
havde sandsynligvis Embede i Nærheden af
Haddington. Først efter 1543 hører vi, at K. er
Protestant: han sluttede sig til den skotske
Reformator George Wishart, der var en
Discipel af de schweiziske Reformatorer. Efter
Wishart’s Henrettelse 1546 blev K. Præst for
de Protestanter, som forsvarede sig i St
Andrews, men 1547 blev han sammen med sin
Menighed fanget af Franskmændene, og i 2 Aar
sad han i Jern paa Galejerne i Rouen. 1549
blev han Præst i Berwick i England, 1551 i
Newcastle, blev Kong Edvard VI’s Kapellan,
fik Tilbud om et Bispeembede, som han afslog,
da han ikke vilde antage Common prayer book.
Da Maria den Blodige besteg den eng. Trone,
flygtede han til Genève (Jan. 1554), hvor Calvin
i ham fandt sin mest lærvillige Discipel. Efter
en kort Rejse til Skotland blev han 1556 Præst
for den eng. Menighed i Genève. Sammen med
nogle Venner oversatte han Biblen paa Engelsk,
den saakaldte »Genferbibel«, medens de eng.
Bisper dømte ham til Baalet, og saa skrev han
de voldsomme Skr »Opraab til Skotlands Adel
og Rigsstænder« og »Første Trompetstød mod
det monstrøse Kvinderegimente« (1558). Det
sidste Skrift var rettet mod Maria den Blodige,
men det ramte baade denne og Skotlands
Regentinde Maria af Guise og Dronning Elisabeth,
og den sidste glemte ham det aldrig. 1559 kom
K. tilbage til Skotland. Regentinden erklærede
ham fredløs, men Folket tog sig af ham. Hans
voldsomme Forkyndelse gav Stødet til
Billedstorme i Perth, og den forplantede sig Landet
over; den protestantiske Adel, som havde staaet
rustet siden 1557, begyndte nu en aaben Krig.
Under Borgerkrigen prædikede K., han
underhandlede med Dronning Elisabeth og var
Medlem af den provisoriske Regering. Da
Borgerkrigen var endt, vedtog Parlamentet (1560) en
Trosbekendelse og Kirkeordning, som var lavet
af K. og hans Venner, den var presbyteriansk
og helt i Calvin’s Aand. Som Præst i Edinburgh
 |
| J. Knox. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
