Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - K. M. A. - Kmety, Georg - Knabl, Josef - Knabstrup - Knackfuss, Hermann Wilhelm Johann - Knagge - Knaldgas - Knaldgasflamme - Knaldglycerin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nr 115: Amalie Lange, »Et Blad af
Armeniens Historie. K. M. A. 1910—20«; Nr 116:
A. P. og Elisabeth Franklin:
»Bhilmissionen«. Overs. [Alle 3 Kbhvn 1920]).
L. B-n.
Kmety [kmæti], Georg, ung.
Revolutionsgeneral, f. 1810 i Pokoragy, d. 25. Apr. 1865 i
London, Efter først at have givet sig af med
teologiske Studier traadte han ind i den østerr.
Hær, men sluttede sig 1848 som Kaptajn til
Revolutionen i Ungarn. Han fik her et hurtigt
Avancement, deltog som Divisionsgeneral i
Görgei’s glimrende Felttog i Jan. og Febr 1849 og
kæmpede senere i Sydhæren under Perczel.
Efter Ungarernes Nederlag ved Temésvar flygtede
K. til Tyrkiet, hvor han efter at være gaaet over
til den muhamedanske Religion under Navnet
Ismail Pasha blev General. Med særlig
Dygtighed forsvarede han i den orientalske Krig Kars
mod den russ. General Murawiew, hvilken
Fortjeneste man med Urette har tillagt den eng.
General Williams, til hvem K. senere overgav
Kommandoen. K. var derefter en Tid
Generalguvernør i Kastamuni i Lilleasien. Han har bl.
a. udg. »Görgei’s Leben und Wirken in Ungarn«
[1853]; A narrative of the defence of Kars on
the 29. Septembre 1855 [1856]).
(B. P. B.). O. M.
Knabl [kna.bəl], Josef, tysk Billedhugger, f.
17. Juli 1819 i Tyrol, d. 3. Novbr 1881 i
München. K., Elev af Billedskæreren Renn og
videre uddannet i München, fra 1862 virkende
ved denne Bys Akademi som Prof. i kristelig
Plastik, har udfoldet en overordentlig
omfattende Virksomhed inden for denne Emnekreds ved
Arbejder, til Tider i kolossal Størrelse, i Sten
og i Træ. Som hans Hovedværk regnes det store
Alterværk »Marias Kroning« for Münchens
Frauenkirche; andre betydelige Værker, fra
tidligere Tid, er bl. a. en Gruppe med legemsstore
Figurer for Kirken i Velden ved Landshut, fl.
Maria-Statuer og »Marias Kroning« for
Biskoppen i Passau.
A. Hk.
Knabstrup, Hovedgaard i Merløse Herred
SV. f. Holbæk, nævnes allerede 1289, da Hr.
Niels Absalonsen, Skjalm Hvide’s Sønnesøns
Søn pantsatte Gaarden til Biskop Ingvar i
Roskilde. Man ser endnu Gaardens Borgplads c. 600
m V. f. den nuv. Hovedbygning. Senere ejedes
den af Niels Henriksen, der som Deltager i
Mordet i Finderup Lade blev fradømt sit Gods.
Omtrent 1416 overdrog Kronen K. til Poul
Laxmand, senere ejedes den af hans Svigersøn
Iver Axelsøn Thott og atter senere af Slægterne
Trolle og Sparre. Johan Sparre, i hvis Tid den
gl. Gaard brændte og et nyt K. blev bygget,
solgte den 1622 til Fr. Parsberg. Ejendommen
skiftede nu hyppig Ejer; 1776 blev den solgt for
14300 Rdl. til Justitsraad Chr. Ditlev Lunn, som
tog sig med stor Iver af Godset. Den bekendte,
nu forsvundne, fortræffelige Hesterace, der
havde Navn efter K., blev tillagt og uddannet af
Major Villars Knudsen Lunn, der 1861 lod
opføre en ny Hovedbygning (Arkitekt: Dahlerup).
(Litt.: F. Lunn, »K. i ældre og nyere Tid«
[Kbhvn 1876]).
B. L.
Knackfuss [’knakfos], Hermann
Wilhelm Johann, tysk Maler og Kunstskribent,
f. i Wiesen an der Sieg 11. Aug. 1848, d. 1915 i
Kassel. K. studerede 1865—69 ved
Düsseldorf-Akademiet, deltog som Frivillig i Krigen
1870—71 og fortsatte derefter Kunststudiet under
Bendemann og v. Gebhardt. Efter nogle
Studieaar i Italien udsmykkede han Aulaen i
Gymnasiet i Wohlau, blev 1880 Prof. ved
Kassel-Akademiet og udfoldede nu en omfattende
kunstnerisk Virksomhed: to store Fresker i
Strasbourgs Jernbanegaards Forhal, »Slaget ved
Torino« (1882 ff.), i Tøjhuset i Berlin, fl. hist.
Malerier for den tyske Kejser, mange
Portrætter, over 1000 Tegninger for Træsnit etc.
1895—96 udførte han efter Kejser Vilhelm’s Udkast
de verdenskendte, politisk-symbolske Malerier
om den »gule Fare«: »Europas Völker, wahret
eure heiligsten Güter!« og »Niemand zu liebe,
niemand zu leide!«. 1890 blev K. tillige Prof.
i Kunsthistorie i Kassel. Gennem sin
fortjenstfulde Udgivelse, sammen med fl. a., fra 1895 af
»Künstlermonographien« (Velhagen u. Klasing),
hvori K. har skrevet om fl. af de største
Kunstnere (Rafael, Rembrandt, Michelangelo m. v.),
blev hans Navn kendt Verden over. Ogsaa hans
»Deutsche Kunstgesch.« (1888, 2 Bd) vandt vid
Udbredelse.
A. Hk.
Knagge, sjældnere Benævnelse for
Trætænder i et Tandhjul o. l.
Knaldgas, Knaldluft,
Hydrooxygengas, er en Blanding af 2 Rumfang Brint
(Vandstof) med 1 Rumfang Ilt (Surstof), altsaa
netop det Rumfangsforhold, hvori disse to
Luftarter forener sig til Vand. Antændes en saadan
Blanding, eksploderer den med et stærkt Knald;
er den indesluttet i et Glaskar, splintres dette
ved Eksplosionen, endog Metalbeholdere kan
sprænges. I videre Forstand forstaar man ved
Knaldluft enhver Blanding af Brint med
atmosfærisk Luft, naar Blandingsforholdet er et
saadant, at Blandingen eksploderer ved
Antændelse. — K. kan bringes til at eksplodere ikke
alene ved en Flamme ell. ved en elektrisk
Gnist, men ogsaa ved Nærværelse af visse faste
Stoffer, f. Eks. Platinsvamp; bringer man
Platinsvamp i Berøring med K., indtræder
Antændelse og Eksplosion. Dette beror paa, at
Platin katalyserer Processen mellem Ilt og Brint
(se Katalyse), ved denne frigøres Varme,
og den faar ikke Tid til at bortledes, men
opvarmer Reaktionsblandingen lokalt, med den
højere Temp. forøges igen Reaktionshastigheden,
der frigøres mere Varme o. s. v., indtil
Reaktionshastigheden bliver saa stor, at Processen
former sig som en Eksplosion, der forplanter
sig gennem hele Blandingen. — Den saakaldte
Knaldgasflamme tilvejebringes derved,
at man blæser Ilt ind i en Brintflanume (ell. i
en Gasflamme). Flammen faar derved en Temp.
af c. 3000° og benyttes derfor ved Smeltning af
tungt smeltelige Stoffer f. Eks. Platin og til
Drumond’s Kalklys, idet et Stykke
Kalciumoxyd (brændt Kalk), som anbringes i
Flammen, bliver ophedet til stærk Hvidglødhede og
derved udsender et intensivt Lys. I St. f. Kalk
er man gaaet over til at bruge Zirkon
(Zirkonlys), men saadanne Lamper bruges nu kun lidt.
M. M-r.
Knaldgasflamme, se Knaldgas.
Knaldglycerin, se Nitroglycerin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
