Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 157 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klorbrinte - Klorbromsølv - Klorbromsølvpapir - Klorcyan - Klordioxyd - Kloreringsproces - Kloretone - Klorfosfor - Klorguld - Klorhydrat - Klorhydriner - Klorider

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og hen til Taarne af Sandsten, hvor den køles
og befris for Urenheder, derefter gennem en
Række Stentøjskrukker og endelig ind forneden
i Kondensationstaarne med Chamottesten eller
Koksstykker, over hvilke der fra oven risler
Vand, der kondenserer den sidste Rest af K.;
den svage Saltsyre, der derved faas, løber saa
gennem Stentøjskrukkerne i Modstrøm med
Klorbrinten, og derved faas en stærk, men ofte
uren Saltsyre af Vf. 1,16—1,17 med 32—34 % K.,
sædvanlig gul af opløst Ferriklorid og
indeholdende Arsen, dersom den anvendte
Svovlsyre var arsenholdig. — K. og Saltsyre faas
ogsaa teknisk ved Glødning af vandholdigt
Magniumklorid; dette faas som Biprodukt ved
Oparbejdning af Stassfurthersaltene som en
koncentreret Opløsning, der da inddampes til
Tørhed og glødes i Muffelovne; den herved
dannede K. opløses i Vand, og der faas en meget
ren Saltsyre. — Helt ren kan K. faas ved at
gaa ud fra rent Natriumklorid og Svovlsyre og
foretage Destillationen i Glasapparater, eller
ved at gaa ud fra raa Saltsyre, rense den for
Arsen med Kobberspaaner og dryppe den til en
fortyndet Svovlsyre, der holdes opvarmet til
noget over Saltsyrens Kogepunkt; derved
bortgaae ren K., der da kan absorberes i Vand til
ren Saltsyre. — Saltsyre anvendes meget i
Teknikken til Fremstilling af Klor, til Rensning af
Metaller, til Fremstilling af Loddevand o. a.
M. M-r.

Klorbromsølv, se Embolit.

Klorbromsølvpapir (Gaslyspapir) er
et fotografisk Kopieringspapir, der indeholder
Klor- og Bromsølv, og som derfor er langt
mere lysfølsomt end alm. fotografisk
Udkopieringspapir (Klorsølvpapir). Papiret belyses
kort under et Negativ, hvorved dannes et
usynligt, latent Billede, der fremkaldes ved gult
Lys.
C. E. A.

Klorcyan, Cyanklorid, CNCl, faas ved
at mætte en Opløsning af Cyanbrinte i Vand
med Klor, derved udskilles K. som en Olie, der
samler sig paa Bunden af Glasset; den renses
ved Destillation over Merkurioxyd, der binder
Cyanbrinte, Klor og Klorbrinte. K. er en
farveløs, yderst giftig Vædske med Kogepunkt 15°
og Smeltepunkt ÷ 5°. Den polymeriserer sig
let til Cyanurklorid, C₃N₃Cl₃.
M. M-r.

Klordioxyd, Klortetroxyd,
Klorundersyre, ClO₂, opstaar ved Indvirkning af
koncentreret Svovlsyre paa Kaliumklorat ved
lavere Temp., men fremstilles bedst ved til en
Blanding af Kaliumklorat og Oxalsyre at sætte
Svovlsyre, som er fortyndet med 2 Rumfang
Vand; ved svag Opvarmning udvikles da en
gulgrøn Luftart, som i en Kuldeblanding
fortættes til en rødbrun Vædske, der koger ved
9,9° og bliver fast ved ÷ 79°. K. kan uden
Sønderdeling destilleres i Glaskar paa et 30°
varmt Vandbad, naar der blot ikke er organisk
Stof til Stede; ved stærkere Opvarmning kan
der indtræde heftige Eksplosioner, som derfor
ogsaa kan opstaa ved Tilsætning af
koncentreret Svovlsyre til Kaliumklorat. I Berøring
med organiske Stoffer eksploderer K. ligeledes
let. K. opløses i Vand med gul Farve; sættes
Kaliumhydroxyd til Opløsningen, faar man en
Blanding af Kaliumklorat og Kaliumklorit (se
Klorsyrling).
(O. C.). M. M-r.

Kloreringsproces, d. s. s. klorerende
Ristning, se Kobber.

Kloretone, Acetone-Kloroform, er
tertiær Triklorbutylalkohol, CCl₃CH₃)₂C . OH,
1/2 H₂O. Det fremstilles ved Indvirkning af fast
Kaliumhydroxyd paa en Blanding af Kloroform
og Acetone. Produktet renses ved Destillation
med Vanddampe og omkrystalliseres af Alkohol
under Tilsætning af Vand. Det danner
farveløse Krystaller, der er tungtopløselige i Vand,
letopløselige i Vinaand, Æter og Glycerin, og
anvendes i Medicinen som Hypnotikum og som
lokalt Anæsthetikum og Antiseptikum,
indvendig i Doser paa 0,3—1,5 g, udvortes i 1,5
%-holdigt Strøpulver ell. 10 %-holdig Salve.
E. K.

Klorfosfor, d. s. s. Fosforklorider.

Klorguld, d. s. s. Guldklorider.

Klorhydrat, se Klor.

Klorhydriner er sammensatte Æterarter af
Glycerin og Saltsyre; de afledes af Glycerin
derved, at een, to ell. tre Hydroxylgrupper
erstattes af Klor:

C3H5(OH)3	C3H5(OH)Cl	C3H5(OH)Cl2	C3H5Cl3
Glycerin	Monoklorhydrin	Diklorhydrin	Triklorhydrin

Se i øvrigt Triklorbydrin.
(O. C.). R. K.

Klorider (Klormetaller) er Salte af
Klorbrinte, d. v. s. Klorbrinte, hvis Brint er
ombyttet med Metal, og altsaa Forbindelser af
Metaller og Klor. Af K. findes fl. i Naturen,
særlig Natriumklorid ell. Klornatrium
(Køkkensalt), der findes i Havvand samt i Saltlag som
Stensalt, endvidere Kaliumklorid ell.
Klorkalium (Sylvin), Magniumklorid o. fl. Ofte dannes
de ved Indvirkning af Klor ell. Kongevand ell.
Saltsyre paa Metaller. Naar et Metal danner
mere end eet Klorid, faar man oftest det
højeste (det med mest Klor) ved Indvirkning af
Klor ell. Kongevand paa Metallet, medens det
laveste dannes af Metallet ved Ophedning i tør
Klorbrinte ell. ved Opløsning i Saltsyre. De
uopløselige ell. tungtopløselige Klorider dannes
oftest ved Fældning af et opløseligt Salt af
vedk. Metal med Saltsyre; saaledes faas
Sølvklorid ved Fældning af en Sølvnitratopløsning
med Saltsyre. K. dannes ogsaa ved Opløsning
af Metaloxyder ell. Karbonater (kulsure Salte)
i Saltsyre. Som oftest er K. faste krystallinske
Stoffer, der er letopløselige i Vand; uopløselige
K. er Sølvklorid, Merkuroklorid og
Kuproklorid; Blyklorid er tungtopløseligt. Mange K.
kan smelte ved Ophedning, fl. af dem kan
sublimere ell. destillere. — Ved Ophedning i Brint
(Vandstof) reduceres adskillige Klorider til
Metal under Dannelse af Klorbrinte, f. Eks.
2AgCl+H₂=2Ag+2HCl. — Tidligere kaldtes
Metallernes lavere Klorforbindelser
Kloryrer og de højere Klorider, f. Eks.
Jernklcryre FeCl₂ og Jernklorid FeCl₂,
Kobberkloryre CuCl og Kobberklorid CuCl₂. Nu er
Nomenklaturen saaledes, at den laveste Valens
af Metallet betegnes ved, at Metalnavnet ender
paa o, medens den højere betegnes ved
Endelsen i, f. Eks. Ferroklorid FeCl₂, Ferriklorid
FeCl₃, Kuproklorid CuCl, Kupriklorid CuCl₂. —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>