Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klokkefrø - Klokkefugle - Klokkehus - Klokkehyacint - Klokkehætte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gaar saa langt mod N. som til de danske Øer og det
sydl. Sverige. Ved de stærktfarvede rødgule
Pletter paa Bugen kendes denne Art let fra vore andre
Springpadder. Baglemmernes store
Svømmehud viser hen til, at den er et udpræget
Vanddyr. Dog skal den ofte gaa paa Land om
Natten for at søge Føde. I de smaa Vandsamlinger,
hvor den lever, opholder dem sig gerne et
Stykke fra Bredden og skjuler sig ved den
mindste Støj. Hannens ejendommelige
Kvækken, der minder om den Lyd, der fremkommer,
naar to tomme Lerkrukker stødes mod
hinanden, og som ogsaa er sammenlignet med fjern
Klokkeringning, kan høres baade om Dagen og
om Natten. Det er en gl Antagelse, at Peder
Oxe har indført denne Frø i Danmark (hvorfor
den ofte kaldes Peder Oxe’s Frø); dens øvrige
geografiske Udbredningsomraade gør
imidlertid dette kun lidet sandsynligt.
(A. C. J.). R. H. S.
Klokkefugle (Chasmorhynchus), en lille
Slægt (4 Arter) af den ejendommelige
sydamerikanske Fam. af frugtædende Spurvefugle,
Cotingidæ (se Kotinga). Mest kendt er K. ell.
Smeden (C. nudicollis Vieill.), der bebor
Brasiliens Urskove og let bemærkes p. Gr. a. sin
Farve og sin Lyd. Hannen er næppe saa stor
som en Due, snehvid med nøgen, grønagtig
Strube og Kinder. Hunnen er mindre, grøn paa
Oversiden, gul paa Undersiden. K.’s Stemme,
der høres hele Dagen igennem, lyder, som om
der med Mellemrum blev slaaet paa en
klartlydende Klokke ell. som en Smeds Slag paa
Ambolten (hvoraf Navnet). Hos en nærbeslægtet
Art findes paa Næbroden en hul, muskuløs,
fjerklædt Tap, der kan rejses ell. lægges ned. En
tredie Art, Araponga’en (C. variegatus Gm.),
har den nøgne Strubeegn besat med et Bundt
Hudrør. Til nærstaaende Slægter hører
Kapucinerfuglen (Gymnocephalus calvus
Gm.), i Form og Størrelse lgn. en Krage af
rustbrun Farve med nøgne Kinder, Pande og
Isse, og den sortfarvede Parasolfugl
(Cephalopterus ornatus Geoffr.), der har sit Navn
af en stor, hjelmformet Fjerbusk paa Hovedet;
desuden har den en lang Dusk af Fjer
hængende ned fra Forbrystet. Beslægtede med K.
er Klippefuglene (Rupicola, 2—3 Arter)
af Duestørrelse med højt, stærkt Næb,
ualmindelig stærke, plumpe Fødder, hvis Yder- og
Mellemtaa er sammenvoksede til andet Led.
Klippefuglen (R. crocea Vieill.) bebor Guyana
og Nordøstbrasiliens Bjergegne. Farven er
pragtfuld orangerød, kun med brune
Haandsvingfjer; paa Hovedet har den en stor
Fjerkam og paa Oversiden talrige forlængede,
opslidsede Dækfjer. Den er kendt for den højst
ejendommelige »Dans«, Hannerne opfører paa
Klippeblokke, medens Hunnerne og adskillige
andre Hanner ser til fra de omliggende Buske;
denne Dans maa vistnok nærmest sammenlignes
med (adskillige polygame Hønsefugles »Leg«
ell. »Spil«. Indianerne holder med
Forkærlighed Klippefuglen som Husfugl.
O. H.
 |
| Fig. 1. Klokkefugle. |
 |
| Fig. 2. Parasolfugl. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
