Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 131 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - klinisk Daab - Klinkbevægelse - klinkbrændt - klinkbygget - Klinke ell. Dørklinke - Klinkebolt - Klinker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

klinisk Daab kaldes den Daab, der
foretages paa Sottesengen (af det gr. Ord κλίνη,
Seng).
L. M.

Klinkbevægelse, rykvis omdrejende
Bevægelse, fremkaldt ved, at en Hage,
Klinkhagen, føres mod Bagen af de paa
Klinkhjulet anbragte, skarpkantede Tænder,
Klinktænderne, og derved drejer Hjulet et lille
Stykke. Under Klinkhagens Tilbagegang, hvor
den glider ell. hopper hen over
Klinktændernes Ryg, maa Klinkhjulet staa stille; er der
ikke Friktion, f. Eks. i en paa Klinkhjulsakslen
siddende Skrue, som bevirker dette, maa der
tilføjes en egen Spærhage, der enten
virker ved sin egen Vægt ell. ved en Fjeder.
Klinkværket kommer saaledes til at
bestaa af en frem- og tilbagegaaende Stang, som
ved Led er forbundet ved den om Klinkhjulets
Akse frit drejelige Klink arm med Klinkhagen,
og i adskillige Tilfælde af Spærhagen. K. kan
gøres større ell. mindre alt efter Klinkstangens
Bevægelse, den maa ved alm. Klinkværker
være mindst een Tand; da Tænderne for at faa
sikker Gang er temmelig grove, maa man, hvis
man ønsker en mindre Bevægelse, anvende fl.
Klinkhager, der stilles passende i det
indbyrdes Forhold; ved 3 Klinkhager kan man
saaledes for hvert Slag af Stangen opnaa kun at
avancere 1/3 Tand. Skal K. kunne foregaa i
begge Retninger, kan savtakkede Klinktænder
ikke anvendes, de maa gøres med radiale Sider,
og Hagen dannes symmetrisk; den slaar da om
paa den anden Side af Armen, naar den
modsatte Bevægelse skal udføres. Fig. 1 viser et
alm. Klinkværk med Stang A, Klinkhage k og
Spærhage s, Fig. 2 et Klinkværk med 3 Hager,
Fig. 3 et Klinkværk til Bevægelse i begge
Retninger.

K. anvendes navnlig ved Værktøjsmaskiner
for at give Sidebevægelsen, saaledes ved Høvle-
og Fræsemaskiner (se Fig. 1 og 2 til
Høvlemaskiner), om Bord kan K. ses anvendt ved
Bradspil. Pal er Fællesbetegnelse for Klinkhage og
Spær- ell. Stophage.
F. W.

Fig. 1. Fig. 2. Fig. 3. Klinkbevægelse.

klinkbrændt kaldes Lervarer og Cement,
der er brændt indtil Sintring, d. v. s. ved en
saa høj Temperatur, at de lettest smeltelige
Bestanddele har udfyldt Mellemrummene
mellem de mindre let smeltelige, og at Massen er
bleven tæt. Sintringspunktet maa ikke
forveksles med Smeltepunktet, ved hvilken hele
Massen smelter, saaledes at Genstanden mister
Formen.
E. Su.

klinkbygget (Søv.), en Bygningsmaade, der
væsentligst anvendes ved mindre Skibsbaade,
og som bestaar deri, at Klædningsplankerne
(Bordene) lægges med Siderne lidt over
hinanden og derefter fæstes til Spanterne ved Hjælp
af Klinkbolte (af Jern ell. Kobber).
Indtømmeret i saadanne Fartøjer er spinklere end
ved de saakaldte kravelbyggede, de er
ikke saa stærke som disse, men
Bygningsmaaden er billigere.
(C. L. W.). C. B-h.

Klinke ell. Dørklinke, enarmet
Vægtstang af Jern ell. sjældnere Træ, som anvendes
til det simpleste Lukke paa en Dør.
F. W.

Klinkebolt, se Bolt.

Klinker er Betegnelsen for 1) brændt
Portlandcement, der endnu ikke er malet, 2)
klinkbrændte Lervarer som Fliser (s. d.) og
Mursten, og kun disse sidste omtales
her. K. er fuldstændig sammensintrede
og uporøse, saa de ikke indsuger Vand.
Trykker man en K. mod Tungen,
klæber den ikke saaledes som en porøs
Sten, hvis Haarrør suger Spyttet til
sig. Grænsen mellem K. og porøse Sten
sættes ved en Vandoptagelse af 2—5
Vægtprocent. K. adskiller sig ogsaa fra
porøse Sten ved at være mere
syrefaste. Fra Porcelæn adskiller de sig
ved Farven, der er gul til brun. De
har en høj Klang og er meget
haarde og stærke; Trykstyrken ligger
omkring 1100 Atm., i et enkelt Tilfælde har
man været oppe paa 4640. De revner
lettere end porøse Sten, naar de
udsættes for stærke Temperaturvariationer, men
staar sig dog langt bedre mod Ild, end Granit.
De formures altid i hydraulisk Mørtel, da
Kalkmørtel ikke hærdner mellem de uporøse Sten.
K. er meget slidfaste (staar mellem Granit og
Kalksten) og bruges derfor i de fleste Lande
til Gulv- og Fortovsbelægning. I Lande som
Holland og Oldenburg, hvor Natursten
mangler, bruges de desuden til Brolægning af
Kørebaner og skal da være særlig sejge for at taale
Færdslen uden at stødes i Stykker; de maa
derfor afkøles meget langsomt efter
Brændingen, og Leret maa være af en særlig
Beskaffenhed.

K. fremstilles af forholdsvis rent Ler med
højt Smeltepunkt, men som dog indeholder saa
mange Urenheder, at Massen bliver
fuldstændig sintret ved en lavere Temperatur,
Sintringspunktet. der ikke maa ligge for nær ved
Smeltepunktet (Klinkerler s. d.). Hos det danske
Mergeller ligger de to Punkter saa nær
hinanden, at der skal stor Øvelse til at træffe
Sintringspunktet, uden at hele Massen smelter og
skrider sammen, og det danske Rødler kan slet
ikke klinkbrændes, da det blærer, naar
Temperaturen bliver for høj. De danske Mergelklinker
er ofte revnede og af mangelfuld Form, saa de
ikke kan bruges til Murværk, hvis Sten skal
staa synlige, men de finder stor Anvendelse til
Kældermure og stærkt belastet Murværk.
Farven er gul med en grønlig Tone, Trykstyrken
gennemsnitlig c. 300 Atm. De bornholmske og
sv. Klinker har derimod en regelmæssig Form,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>