Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kleiber, Joseph - Kleiduchos - Klein, Bernhard - Klein, Christian Sophus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
of meteor-streams (russ. og eng.) (1891) og On
the displacement af radiants by the attraction
and motion of the earth (1892).
J. Fr. S.
Kleiduchos (gr.: »Nøglebærer«) bruges dels
som Tilnavn til visse af de ved Templer
ansatte Præster ell. Præstinder, dels som Tilnavn
til forsk. Guddomme, f. Eks. til Hades, »som
lukker de Dødes Rige«, saa at ingen kan
komme tilbage derfra. Ogsaa Gudinden Athene
betegnes et enkelt Sted i sin Egenskab af Athens
Værnegudinde som K., og en K.-Figur vides at
være blevet fremstillet af Kunstneren Feidias.
En Kopi af denne Figur foreligger maaske i en
Athene-Statue, som 1880 blev fremdraget fra
Ruinerne af Biblioteket i Pergamos og nu
findes i Berlins Mus. (Litt.: I. L. Ussing, »Om
Phidias’ Athene-Statuer, særlig K.« [»Vidensk.
Selsk. Skr«, 6. Rk., Kbhvn 1898]).
H. A. K.
Klein [kla^in], Bernhard, tysk Musiker
(1793—1832), blev efter at have fuldført Studier
i Paris, hvor bl. a. Cherubini var hans Lærer,
Musikdirektør ved Domkirken i Köln, kaldtes
derfra 1818 til Berlin, blev udnævnt til
Musikdirektør og Sanglærer ved Universitetet og
knyttedes saaledes fast til Preussens
Hovedstad, hvor han forblev til sin Død, nydende
megen Anseelse som Musiker, særlig som
Kirkekomponist. Hans Hovedværker er
Oratorierne »Jephta«, »David« og »Hiob« samt
Salmer, Hymner og Motetter for Mandsstemmer;
foruden adskillig Kirkemusik skrev han ogsaa
Sange og Ballader, bl. a. Goethe’s »Erlkönig«,
samt et Par Operaer og anden Teatermusik.
W. B.
Klein, Christian Sophus, dansk
Jurist og Politiker, f. i Kbhvn 17. Aug. 1824, d.
9. Jan. 1900. Han var Søn af daværende
Overretsprokurator, senere Byskriver K., blev
allerede 1845 jur.
Kandidat, og
hans
fremragende Evner
skaffede ham
snart
Anvendelse i
forholdsvis
betydelige Hverv.
Saaledes var
han 1846—54
successivt
Protokolsekretær
ved
Kongerigets
Stænderforsamlinger,
Sekretær i den
slesvigske
Regeringskommission og
ved den
grundlovgivende Rigsforsamlings Bureau,
Landstingssekretær, Sekretær ved
Notabelforsamlingen i Flensborg og i den første
Straffelovskommission. I disse Stillinger havde K. Lejlighed til
baade at udvikle sin praktiske Dygtighed og
til at erhverve sig Kendskab til politiske
Forhold og Personer. Paa Embedsbanen
avancerede han meget hurtig, idet han 1854 blev
Assessor i den viborgske og 1857 i den
kjøbenhavnske Overret. Allerede 1858 blev han første
Gang Medlem af Folketinget (Løvel-Kredsen).
Indtil 1898 havde han saa godt som uafbrudt
Sæde i Folketinget, men som Repræsentant for
fire forsk. Kredse: Løvel, Thisted, Aalborg og
Viborg. Fra denne sidste Kreds, hvor han første
Gang valgtes 1876, trak han sig frivillig tilbage
1898, men de andre blev ham fratagne af
politiske Modstandere. Paa Rigsdagen sluttede K.
sig afgjort til det nationalliberale Parti og blev
snart anerkendt som en af dettes Kapaciteter;
men p. Gr. a. det store Antal Politikere af
ledende Rang, som Partiet allerede ved K.’s
Indtrædelse i det talte, gik der dog en Aarrække,
inden han i den almindelige Politik svang sig
op til egl. Førerstilling. Foreløbig gjorde han
sig nærmest gældende ved Behandlingen af jur.
Sager, af hvilke han navnlig har øvet
Indflydelse paa Loven om Sø- og Handelsretten,
Stempelloven og Straffeloven af 1866. I de
Kommissioner, som udarbejdede de opr. Forslag til
de to sidstnævnte Love, havde K. Sæde, og
senere var han, Medlem af den første og
Formand for den sidste Proceskommission samt
Medlem af den store Kirkekommission og
Formand for Kommissionen om Sø- og
Handelslovgivningen. I alle disse Kommissioner og i den
skandinaviske Sølovkommission gjorde K. et
overordentlig betydningsfuldt Arbejde. Saavel
her som i Rigsdagen maatte hans smukke og
repræsentative Personlighed, hans sikre
logiske Sans, sunde praktiske Omdømme og klare
og formfuldendte Veltalenhed skaffe ham en
betydelig Indflydelse. I Forbindelse hermed skal
ogsaa nævnes hans 10-aarige Virksomhed
(1862—72) som Formand for Sø- og Handelsretten.
Det gjaldt her at føre en ny Rettergangsmaade
ud i Livet, og K. løste Opgaven paa en Maade,
som baade fastslog den ny Institutions
Autoritet og vandt ham rig Anerkendelse fra
Handelsstandens og den søfarende Stands Side.
1872 udnævntes K. til Justitsminister i
Ministeriet Holstein, og han bevarede denne Stilling
ogsaa i Ministeriet Fonnesbech, som 1874 afløste
det Holstein’ske Kabinet. Ogsaa som Minister
skaffede K.’s ualmindelige Dygtighed sig
Respekt, men den skarpe Konflikt mellem Regering
og Folketing var da begyndt, og Tiden var ikke
gunstig for Reformer. Tilmed var K. ingenlunde
velset af det forenede Venstre, som i ham
mente at se en af det nationalliberale
Bureaukratis mest helstøbte Personligheder. Dog
gennemførte K. den ny Forfatningslov for Island
og blev selv den første isl. Minister. 1874
ledsagede han Kongen til Island og deltog i
Tusindaarsfesten. 1875 fratraadte K. tillige med
det øvrige Ministerium og indtraadte 1877 i
Højesteret. 1811 blev han Overpræsident i
Kbhvn. Fra Beg. af 1880’erne spillede han ikke
nogen ledende Rolle i den aktive Politik, idet
han fjernede sig fra sit Parti i Opfattelsen af
det konstitutionelle Hovedspørgsmaal og
misbilligede Udstedelsen af den provisoriske
Finanslov 1885 og den Politik, som i de nærmeste
Aar derefter fulgtes af det Estrup’ske
Ministerium. Højre opstillede i denne Periode endog
en Modkandidat mod ham i Viborg-Kredsen,
hvor han saa til Gengæld støttedes af sine gl.
 |
| C. S. Klein. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
