Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klassevalg - Klassicisme - klassificere - Klassifikation - Klassifikationsselskab - Klassifikationssystem - Klassiker og klassisk. - klassisk Arkæologi - klassisk Filologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i en ganske vist meget forsigtig Form nylig er
blevet delvist realiseret gennem det blot
raadgivende Rigsøkonomiraad, bestaaende af
Repræsentanter for de forsk. Erhvervsgruppers
Arbejdere og Arbejdsgivere, som den tyske
Rigsforfatning af 11. Aug. 1919, Art. 165, og
efter dens Eksempel den polske Forfatning af
17. Marts 1921 § 68 har indført i hvert Fald paa
Papiret.
K. B.
Klassicisme, se Klassiker.
klassificere (nylat.), ordne, gruppere i
Klasser efter begrebsmæssige Kendemærker
(systematisk Fordeling). Klassifikation,
systematisk Fordeling, den Handling at klassificere.
Klassifikation betyder Inddeling i Klasser.
De mest forsk. Synspunkter kan alt efter
Formaalet med K. lægges til Grund. En K. kan, alt
efter de Formaal man interesserer sig for, være
mere ell. mindre formaalstjenlig, men ingen K.
er i og for sig naturlig ell. rigtig. Ved en
videnskabelig K. er Formaalet ofte at opnaa, at det
størst mulige Antal Udsagn alle er sande for
ethvert Emne, hørende til en bestemt Klasse,
og det mindst mulige Antal Udsagn alle er
sande for fl. Emner, der ikke hører til samme
Klasse.
Edg. R.
Klassifikationsselskab er et Selskab, der
udsteder Regler for Handelsskibes
Bygningsmaade og Materialdimensioner og fører
Kontrol med Skibenes Bygning og senere
Vedligeholdelse. K. er opstaaet i Forbindelse med
Søforsikringsselskaberne, for at disse ved
Forsikring af Skibene kunde have Sikkerhed for,
at de Skibe, som byggedes til Klasse, d. v. s.
under K.’s Kontrol, er konstruerede og udførte
paa fuldt forsvarlig Maade og senere
underkastes betryggende Eftersyn efter nærmere
fastsatte Regler. De vigtigste K. er Lloyds Register
of Shipping i London, Bureau Veritas i Paris,
»Germanischer Lloyda i Berlin og »Det Norske
Veritas« i Kria. Disse Selskaber udsender trykte
Regler for Skibes Bygning og angiver de forsk.
Klasser, hvortil Skibene kan bygges, afhængig
af det Farvand, som Skibet er bestemt til at
besejle.
H. P. C.
Klassifikationssystem, se
Fængselsvæsen, S. 229.
Klassiker og klassisk. Hos Romerne
kaldtes de rigeste og fornemste Borgere, der
dannede den 1. Klasse i den af Servius Tullius
indførte Formueinddeling af Borgerne i 6
Klasser, classici, og Ordet classicus fik derved en
alm. Bet. af høj Rang og Fortrin og blev siden
brugt i Bet. af fortrinlig, mønstergyldig, især
om Skr og Kunstværker. Scriptor classicus, en
klassisk Skribent, var saaledes en
mønstergyldig Forf. I denne afledede Bet. er Ordet gaaet
over i de moderne Sprog og anvendtes først
paa de gr. og rom. Forf., der jo i det hele
betragtedes som mønstergyldige (klassisk
Litt., klassisk Oldtid, klassisk
Dannelse, ɔ: den, der særlig er grundlagt
paa Studiet af den gr. og rom. Litt., Kultur og
Historie), og dernæst paa alle ypperlige Forf.,
især saadanne, hos hvem Indholdets Værdi er
udtrykt i en saadan prægnant,
anskuelig-lysende Form, at de har trodset Tiden. I Analogi
dermed kaldes ogsaa saadanne Tider, der er
rige paa Værker af denne Natur, klassiske
Tider, og enhver Nation, der har en saadan
Litteraturens Guldalder at opvise, kalder da en
saadan Periode klassisk og saadanne Forf.
Klassikere (Italiens Renaissance, Elisabeth’s Tid i
England, Frankrigs le siècle de Louis XIV,
Tysklands Weimar-Periode, Danmarks
Oehlenschläger-Periode). Klassicitet:
Mønstergyldighed, Autoritet, klassisk Fortrinlighed.
Klassicisme bruges dels som Udtryk for
Forkærlighed for den klassiske Oldtid og den
derfra udgaaende Aand og Smag i Litt. og Kunst
i den nyere Tid, særlig i Modsætning, til
Romantikken, dels som Betegnelse for den
Kunststil, der gjorde sig gældende i Slutn. af 18. og
Beg. af 19. Aarh., navnlig i Frankrig, hvor den
for øvrigt ogsaa kaldes Empirestil.
Cl. W.
klassisk Arkæologi er et videnskabeligt
Fag, der udgør en Del af den klass.
Oldtidsvidenskab som Helhed; den k. A. er saavel i
Henseende til Stof som til Metode forsk. fra
den klassiske Filologi, men arbejder sammen
med den mod det samme Maal,
Tilvejebringelsen af den størst mulige Viden om de klassiske
Kulturfolk; den beskæftiger sig væsentlig med
den gr. og rom. Oldtid, men under k. A. i
videre Forstand henregnes for det meste ogsaa
den Arkæologi, der sysler med de lilleasiatiske
Folk, samt Fønikerne og Ægypterne. I ældre
Tid forstodes ved k. A. den samlede
Oldtidsvidenskab, saaledes at f. Eks. baade Historie
og Mytologi, Sædelære og Retskendskab gik ind
derunder; i nyere Tid betegnes derved det Fag,
som beskæftiger sig med Studiet af de gennem
Tiderne bevarede, faste ell. bevægelige
Oldtidslevninger, Mindesmærker og Oldsager;
Litteraturen betragtes væsentlig kun som et
Hjælpemiddel; den egl. Kunsthistorie opfattes for det
meste som liggende uden for den k. A.’s
Ramme; en særlig Gren af den er derimod
Møntkendskabet (Numismatikken).
Den k. A. grundlagdes som særskilt Fag i
sidste Halvdel af 18. Aarh. ved I. I.
Winckelmann, navnlig i Modsætning til
Filologien, der væsentlig sysler med de litterære
Mindesmærker; de store Undersøgelser, der i sidste
Halvdel af 19. Aarh. er foretagne rundt om i
de klassiske Kulturlande, har givet den stærk
Fart. Til Støtte for den k. A. er paa mange
St. i Europa oprettet arkæologiske Institutter,
og ved næsten alle europæiske Universiteter
findes Lærestole i Arkæologi. (Nærmere se
under græsk og romersk Arkæologi;
Litt.: Stark, »Systematik u. Geschichte der
Archäologie der Kunst« [Leipzig 1880]).
H. A. K.
klassisk Filologi kaldes den videnskabelige
Syslen med den klassiske, ɔ: den gr. og rom.,
Oldtids Mindesmærker, særlig de litterære. Den
falder i talrige Underdiscipliner, som
Grammatik, Metrik, Eksegese, Kritik (lavere ell.
Tekstkritik, højere ell. Ægthedskritik),
Litteraturhistorie, Antikviteter, Mytologi o. s. v., og
kræver desuden Hjælpevidenskaber som Palæografi,
Epigrafik o. m. a., af hvilke nogle undertiden
henregnes til k. F. — Den k. F. har sit
Udspring i selve den klassiske Oldtid. Allerede
Sofisterne og de nærmest flg. Filosoffer
fortolkede lejlighedsvis gl. Litteraturværker og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
