Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavns Ildebrande - Kjøbenhavnsposten - Kjøbenhavns Slot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Walkendorff’s Kollegium, Petersen’s Jomfrukloster,
Budolphi Kloster, Nikolaj Sogns Arbejdshus samt
Løve- og Vajsenhus-Apotek (det sidste paa
Nytorv).
Kjøbenhavns sidste større Brand blev
fremkaldt ved Englændernes Bombardement, 2.—7.
Septbr 1807. Den første Nat udbrød der ved
Beskydningen med Bomber, Congreve’ske
Raketter og Granater Ild i 38 Huse i Byens
nordvestlige Del. Den blev dog slukket igen, og kun
Tutein’s Bomuldspakhus brændte ned til Grunden.
Den anden Nat opkom der Ild paa 20—25 forsk.
St., men den blev dog ogsaa denne Nat
begrænset, uagtet Fjenden søgte at vanskeliggøre
Slukningsarbejdet ved at overdænge
Brandstedet med Projektiler. Fredag d. 4. Septbr skød
Fjenden de store Oplag af Tømmer paa
Pladserne ved Kalvebodstrand i Brand, og Lørdag
Morgen tidlig blev Frue Kirketaarn antændt af
en Raket; ved Spirets Fald Kl. 3—4 Morgen
kom der Ild ikke blot i Kirken, men i
Universitetet og de nærmeste Gader, Kvarteret mellem
Larslejstræde paa den ene og nuværende
Suhmsgade, Hausergade og Frederiksborggade
paa den anden Side samt mellem Nørrevold og
Skidenstræde og Skt Pederstræde, Store- og
Lille Kannikestræde, Skindergade, Dyrkøb,
Husene paa den vestlige Del af Graabrødretorv
samt forsk. enkelte Bygninger hist og her.
Universitetsbibliotekets Skatte, der stod paa
Trinitatis-Kirkes Loft, blev skjulte i Rundetaarns
hule Midterpille. Ilden blev først standset i
Landemærket 7. Septbr, efter at c. 300
Ejendomme var nedbrændte; langt fl. (1500—1600
Bygninger) var mere ell. mindre beskadigede.
Petri-Kirke var f. Eks. saa forskudt, at der
ikke kunde holdes Gudstjeneste i den, før den
8—10 Aar efter var bleven repareret. Uden for
Byen var Forstæderne næsten fuldstændig
brændte af.
B. L.
Kjøbenhavnsposten, dansk Avis, begyndte
at udkomme i Beg. af 1827. Udgiverne og
Redaktørerne var to Journalister, Ove Thomsen
og A. P. Liunge. Deres Tanke var at starte
et »kjøbenhavnsk Nyhedsblad i dette Ords mest
udstrakte Bet., der maatte svare til Tidens
Tarv«, og deres Hovedopgave »at skildre
Kjøbenhavn med al dens Virken og Væsen, som
den nu for Tiden er«. For saa vidt var det
noget nyt, her bebudedes, thi de bestaaende
danske Aviser havde meget lidt Lokalstof at
byde deres Læsere. Imidlertid blev Ideen ikke
realiseret tilstrækkelig godt, og K. fik aldrig
nogen virkelig Bet. 1838—40 var J. F.
Giödwad Redaktør; han afløstes kort efter af J. P.
Grüne, der vedblev at være Bladets Leder
til dets endelig Ophør 1859, skønt han af
praktiske Grunde (ligesom f. Eks. Goldschmidt ved
»Corsaren«) oftere brugte »Straamænd« som
Redaktører. Grüne var en self-made Mand, der
havde kæmpet sig frem fra smaa Kaar; han
var paa sin Vis en udmærket Journalist, men
han manglede Journalistens Smidighed — han
stod altid yderst til højre ell. yderst til venstre.
Nationalliberalismen havde saaledes ingen Ven
i ham, han var udpræget anti-national, snarest
kosmopolitisk Demokrat; før Krigens Udbrud
1848 er K. derfor det eneste Blad, der
repræsenterer »Haandværkerforeningen«’s politiske
Program (alm. Valgret o. s. v.), som det
udvikledes paa »Hippodrom«-Møderne, og han
har kun venlige Ord tilovers for den tyske
Nation. Da K. i 50’erne ved Siden af den langt
ringere »Flyvepost« blev Talsmand for
Helstatspolitikken, er det forstaaeligt, at Bladet mere
og mere tabte Fodfæste, saa at det efter et
Aars Pause 1857—58 helt ophørte det flg.
Foraar.
J. Cl.
Kjøbenhavns Slot, opr. »Borgen ved Havn«
(castrum de Hafn), blev opført 1167 af Biskop
Absalon paa en af de Holme, der laa i Sundet
mellem Amager og Sjælland, ved »hvilken ringe
Befæstning han ydede Fædrelandet stor Hjælp«,
og »Indbyggerne finge Tryghed til Sejling og
Havn«. Borgen har, i Datidens Tilslutning til
rom. Befæstningskunst, vistnok kun bestaaet af
et Taarn, rundt ell. firkantet, og sandsynligvis
været opført over ell. tæt ved Siden af den
Ferskvandsbrønd, der var den nødvendige
Betingelse for et saadant Befæstningsanlæg, og
som findes endnu som det eneste Minde om
Absalon’s Borg i en Hvælving under
Christiansborg Slotsgaard. De normanniske Borge, med
hvilke Borgen i Havn vist nærmest var i Slægt,
var i Reglen to Stokværk høje, og hvert
Stokværk delt i to Haller. Alt paa Absalon’s Tid var
der Badstue paa Borgen. Om Navnet »Akselhus«,
som findes paa forsk. Billeder af Byen fra Beg.
af 17. Aarh., s. d. Art. Paa Borgen, som Absalon
tillige med det ham af Kongen skænkede
Jordegods overdrog Roskilde Bispestol, opholdt
Roskilde-Bispen sig, naar han var i Byen, og i hans
Fraværelse havde hans Foged øverste
Myndighed paa Borgen som i Staden. 1247 kom Borgen
i Erik Plovpenning’s Magt, og Bispen maatte
flygte, men Aaret efter blev Byen og Borgen
erobrede og brændte af Lübeckerne; 1259 i
Foraaret blev den tagen af de kgl. Tropper, men
i April s. A. tillige med Byen erobret af Bispens
Vasal, Fyrst Jarimar af Rügen, og ødelagt. 1294
under et Oprør af Byens Borgere mod deres
Herre Bispen blev Borgen uden Virkning af
Borgerne beskudt med Blider. 1340—46 sad der
tyske Adelsmænd som Herrer paa Borgen; de
havde faaet den og Tilliggende i Pant af
Valdemar Atterdag, der 1340 ved sin Tronbestigelse
havde faaet Byen og Borgen overdragne paa to
Aar af Biskoppen Jens Nyborg. Han beholdt
den dog længe ud over dette Tidsrum. 2. Maj
1368 blev Borgen indtagen af Lübeckerne og
Aaret efter nedbrudt. Ved Valdemar Atterdag’s
Død 1375 kom den tilbage til Roskilde Bispestol,
men 19. Oktbr 1416 bemægtigede Erik af
Pommern sig Borgen, der fra nu af bliver en kgl.
Borg og som K. S. fremtræder i Landets
Historie som et Punkt af stor Bet. Erik af
Pommern har vistnok udvidet Borgen, der fik sin
egl. Indvielse som kgl. Slot 26. Septbr 1445, da
Christoffer af Bayern fejrede sit Bryllup her.
Fra denne Begivenhed kan man betegne K. S.
som Kongefamiliens egl. Hjemsted, idet næsten
alle store Festligheder — Kroninger,
Bryllupper o. s. v. — fremtidig foregaar paa Slottet.
Det har dengang, i Lighed med andre danske
Borge, bestaaet af et firkantet Taarn, mulig
bygget paa Resterne af Absalon’s Taarn, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
