Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavn (Alm. Beskrivelse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Musikforening, Cæciliaforeningen (1851) for
Udbredelsen af Kendskab til ældre klassisk Musik,
Kammermusikforeningen (1868),
Landhusholdningsselskabet (1769), Industriforeningen (1838),
Haandværkerforeningen (1840),
Arbejderforeningen af 1860, Alliance Française,
Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse m. m.
Hospitaler, Sygehuse,
Velgørenhedsanstalter, Stiftelser. Af
Hospitaler, som for største Delen er omtalt i den
topografiske Beskrivelse, nævnes:
Rigshospitalet med 950 Patienter (tidligere Frederiks
Hospital i Bredgade med Fødsels- og
Plejestiftelse i Amaliegade, oprettet 1785 for
Barselkvinder), Rigshospitalet er opført 1905—10
(Martin Borch). Dette Hospital administreres af
Staten. Under Kommunen sorterer følgende
Hospitaler: Kommunehospitalet med Plads for
1920 Patienter (Kommunens Sindssygeanstalt
er paa Bidstrup ved Roskilde),
Øresundshospitalet for Koppepatienter, Tuberkuløse,
epidemiske Syge fra Søen (522 Patienter),
Blegdamshospitalet for epidemiske Sygdomme (482
Patienter), Rudolph Bergh’s Hospital (tidligere
Vestre Hospital), aabnet 1886 i
Vestervoldkvarteret, særlig for Kønssygdomme, fra 1906
betragtet som Supplement til Kommunehospitalet
(185 Patienter), Boserup Sanatorium, liggende
ved Roskilde (152 Patienter), Sundby Hospital
(128 Patienter), Balder’s Hospital (79 Patienter),
Bispebjerg Hospital (700 Patienter),
Vintersbølle Rekonvalescenthjem, Børnehospitalet paa
Fuglebakken (72 Patienter),
Rekonvalescenthjemmet »Skjoldborg«, Plejehjemmet
»Gyvelholm«, Afvænningshjemmet »Faarupgaard«;
endelig er der til Kommunen knyttet
Røntgenklinikker og et Par Børnehjem, skænket K.,
»Nærumgaard« (1908) og Jac. Michaelsen’s
Børnehjem i Skodsborg (1921). — Paa flg.
kommunale Fattiganstalter findes Sygeafdelinger:
Almindelig Hospital (176 Patienter og en
Plejeafdeling til 86), oprettet 1769 som Plejestiftelse
og Arbejdshus, 1771 udvidet til Sygehus, fra 1885
Stiftelse for værdige gl. og svagelige Mænd og
Kvinder, var tidligere i Amaliegade, 1892 flyttet
til Nørrebro i Skt Stefan’s Stiftelse, nu liggende
i Nørre Allé; Skt Johannes Stiftelsen paa
Nørrebro, aabnet 1885, omfattende et Arbejdshus, en
Opdragelsesanstalt og et Sygehus til over 300
Patienter; »De Gamles By« med Plads til 248
Patienter; Tvangs- og Arbejdsanstalten
Sundholm, indrettet 1822 paa den gl. Ladegaards
Plads, flyttedes 1908 til den nyopførte Anstalt
Sundholm paa den østlige Del af Amager
Fælled, er dels en Arbejds- og dels en
Tvangsarbejdsanstalt for Straffes Afsoning, er
forbunden med Husvildeafdeling til en Snes Familier;
paa Sygeafdelingen er Plads for en Snes
Patienter. — Private Hospitaler er bl. a.
Dronning Louise’s Børnehospital, aabnet 1879 i
Østervoldkvarteret (c. 150 Patienter), og Skt Joseph’s
Hospital paa Nørrebro, aabnet 1875 af fr.
barmhjertige Søstre (c. 400 Patienter), Militære
Hospitaler er: Garnisonssygehuset i Rigensgade,
Søetatens Hospital (Nyboder), Epidemihospitalet
for Hær og Flaade, ligger paa Nørre Fælled
(1903) og Marinehospitalet (1915). — Af milde
Stiftelser, der sorterer under Kommunen,
nævnes: Vartov Hospital, stiftet 1745 som et
Helligaands Hospital, senere flyttet til Byen (over for
Raadhuset) med i alt 450 Pladser (hvoraf 370
Fripladser) for gl., svagelige Personer; Abel
Kathrine’s Stiftelse, stiftet 1675, i sin nuv.
Bygning paa Vesterbro fra 1886, med 39 Pladser for
svagelige, fattige Kvinder; »De Gamles By« med
Plads for 944 Husfæller; Opfostringshuset,
stiftet af Frederik V 1753 for c. 100 Drenge, ligger
paa Østerbro siden 1880, tidligere i St.
Kongensgade. Endvidere nævnes det kgl. Vajsenhus,
stiftet 1727 af Frederik IV for trængende fader-
og moderløse Børn, med 121 Pladser, forbundet
med en Skole for 280 Børn, der har mistet deres
Forsørgere, fra 1877 liggende i
Nørrevoldkvarteret; Kong Frederik VII’s Stiftelse (i
Gyldenløvesgade), oprettet 1873, med Fribolig for 52
ældre Kvinder af Arbejderklassen; K.’s
Sygehjem (paa Frederiksberg), aabnet 1859, med
Bolig, dels Fripladser, dels for moderat Betaling,
for 77 Personer, navnlig af Borger-, og
Embedsstanden; Alderstrøst (2 Bygninger paa
Nørrebro), grundlagt 1862 af Haandværkerforeningen,
med 481 Lejligheder (Friboliger eller for
moderat Betaling), for trængende gl.
Haandværksmestre, deres Enker og Døtre; de
Soldenfeldtske Stiftelser (Østerbro), aabnede 1894, for
ældre trængende Kvinder. Foruden de her nævnte
slørre Stiftelser er der talrige andre, ligesom
en Mængde Velgørenhedsselskaber,
Understøttelsesforeninger og Selskaber til
Tilvejebringelsen af gode Arbejderboliger.
Hovederhverv,
Kommunikationsmidler, Pengeinstitutter. Byens
Hoverhverv er Handel og Industri. Den er
Landets vigtigste Handelsby, og ogsaa med
Hensyn til Industrien indtager den den første Plads,
om den end ikke kan kaldes en egl. Industriby,
da det er den lille Industri og Haandværksdrift,
som er langt overvejende. Idet der i øvrigt
henvises til de særlige Afsnit, der behandler
disse Emner, og til Art. »K.’s Havn«, skal der
her i Alm. fremhæves flg.: K. er Udgangspunkt
for alle Sjællands vigtigste
Jernbanelinier, nemlig Nordbanen og Kystbanen til
Helsingør (med Dampfærgeforbindelse til
Helsingborg), Slangerupbanen (1906),
Frederikssundbanen, Nordvestbanen til Kalundborg (med
Dampskibsforbindelse til Aarhus), Vestbanen til
Korsør (med Dampfærgeforbindelse til Nyborg
og indtil Krigen 1914 Dampskibsforbindelse
med Kiel, atter genoptaget 1921), Sydbanen til
Masnedsund (med Dampfærge til Falster og
Jernbane til Gjedser, hvorfra der er
Dampfærgeforbindelse med Warnemünde), endelig
Amagerbanen (1907). Jernbanetrafikken er i
overordentlig Tiltagen; den samlede Godsmængde til K.
var saaledes i Driftsaaret 1919—20 over 2 1/2
Mill. t mod 158 Mill. kg i 1870 og Passagertallet
var s. A. omtr. 11 Mill. ankomne og af gaaede
mod 716000 i 1870. Postvæsenet har holdt
Skridt med denne Udvikling. 1919—20 ankom
der af udenbys og udenlandske Breve c. 37 Mill.,
medens de indenbys beløb sig til 48 Mill., og der
afsendtes c. 116 Mill. Breve (1870—71 af modtagne
Breve henh. 3340000 og 799000, 1895—96: 12 Mill.
og 9 Mill.). Et vigtigt Kommunikationsmiddel i
Hovedstaden er Sporvejs- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
