Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjærulf - Kjævle - Kjøbenhavn - Kjøbenhavn (Alm. Beskrivelse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wolffen. Sidstnævntes Efterslægt uddøde
1887. — Fra den yngre A. K. stammer vistnok
ogsaa den stærkt udbredte »Nørholmslinie«.
Bl. dennes Medlemmer kan nævnes Prof. i
Historie og Statistik ved Kbhvn’s Univ., Dr.
phil. Jørgen Kierulf (1757—1810),
Bahbek’s Ven og Medarbejder, der 1794 fik Sæde i
Teaterkommissionen. Hans ældre Broder,
Auktionsdirektør i Kbhvn Christian
Pedersen Kierulf (1745—1801), var Fader til
Peder Kierulf (1781—1841), der gik til Norge,
hvor han blev Ekspeditionssekretær i
Finansdepartementet og Rigsherold. Sidstnævntes
Sønner var Komponisten Halfdan Kjerulf
(s. d.) og Geologen, Professor Theodor
Kjerulf (s. d.). Bl. Auktionsdirektørems
andre Sønner kan nævnes Ekspeditionssekretær i
Krigskancelliet, Justitsraad Herman
Kierulf (1784—1845), der i en lang Aarrække
udgav »Kalender over alle Officerer«, Samlinger
af Forordninger, Plakater o. l., og
Christian Kierulf (1780—1835), som traadte i
norsk Militærtjeneste og der avancerede til
Felttøjmester og Oberstløjtnant. Sidstnævnte
var Fader til Statsminister, Generalløjtnant
Otto Richard Kierulf (s. d.) og til
Lægen Christian Thorvald Kierulf (s.
d.). — Fra Stamfaderens Søn Jens K.
stammer »Kornumgaardlinien«. Bl. Efterkommerne
af et af dennes kvindelige Medlemmer kan
nævnes de to Brødre Laurids
Mortensen K. til Viffertsholm (d. 1729) og Anders
Mortensen K. til Bjørnsholm, Sødal m. fl.
Gaarde (d. 1735), det 11. April 1724 begge
optoges i den danske Adel med flg. Vaaben: tre
Sølv Ibskaller (2, 1) i rødt Felt, paa Hjelmen
en halv naturligfarvet Ulv. De efterlod ikke
Sønner. — Til den kognatiske
»Christianssandlinie« hørte Kommandørkaptajn Andreas
Olsen Kierulff (1697—1755), hvis Søn,
Viceadmiral Ole Andreas Kierulff
(1743—1822), som Overekvipagemester maatte
udlevere Flaaden til Englænderne 1807. Hans
Søn, Geheimekonferensraad Andreas
Christian Kierulff (1782—1846), blev 1816
Assessor i Højesteret, var 1820—34
Politidirektør i Kbhvn og Justitiarius i Politiretten,
derefter til sin Død Byens Overpræsident og
1828—45 tillige Chef for Kbhvn’s Politi og
Kystpolitiet. Han var i Besiddelse af ualmindelig
Arbejdsevne, stor Energi og udpræget
Selvstændighed. Inden for den højere Embedsstand var
han en af de første, der raadede Frederik VI
til at indføre raadgivende Stænder. — Blandt
Slægtens mange andre Linier var ogsaa baade
»Østbjerglinien« og »Holtetlinien« kognatiske.
Til den første Linie hørte Komponisten
Charles Theodor Martin Kjerulf (s. d.),
der er Fader til Musikkritikeren og Forfatteren
Axel Kjerulf (f. 1884), til den sidste Linie
Justitiarius ved Overhofretten i Kria Lucas
Jensen K. (1692—1739). — Slægten har talt en
meget lang Rk. Præster og ejet mange
Landejendomme. (Litt.: C. Klitgaard, »K.’ske
Studier« [Aalborg 1914—18]).
P. B. G.
Kjævle [kævlə] kaldes i Norge en Valse ell.
Cylinder; særlig bruges Ordet om den
Trærulle, hvormed Fladbrødet formes. Oldnorsk
kefli; beslægtet med Kavle.
H. F.
Kjøbenhavn (hermed et Kort), Danmarks
Hovedstad og langt den største By, idet den
rummer over 1/5 af hele Landets Befolkning,
Kongens Residens, Regeringens Sæde, Landets
eneste Flaadestation og vigtigste Vaabenplads,
tillige dets betydeligste Handelsplads og
Industriby og p. Gr. a. Universitetet, de andre mange
højere Læreanstalter og de rige Samlinger det
aandelige Midtpunkt, hvorom Videnskab,
Litteratur og Kunst samler sig, ligger meget smukt
under 55° 41′ 12″ n. Br. og 12° 34′ 43″ ø. L. f.
Grw. (Observatoriet) paa Sjællands Østkyst og
paa den nordlige Del af Øen Amager, som
skilles fra Sjælland ved det smalle Farvand
Kalvebodstrand, der med sin Fortsættelse mod N.
danner Byens Havn. Byen ligger paa et ikke
videre højtliggende, temmelig jævnt Terræn;
højeste Punkt i den ældre By er ved Frue Kirke
9,5 m; i Forstæderne hæver Terrænet sig noget
(ved Nørrebros Runddel er der over 10 m), og
i de ny indlemmede Dele bliver der højere (naar
undtages Kvartererne paa Amager); her ligger
de højeste Punkter i Brønshøjkvarteret, hvor
der ved Brønshøjbakkegaard er over 37 m; ved
Jesuskirken i Valby er der 20 m. Byen er i
i stadig Vækst og antager mere og mere Præget
af en Storstad. Ved de nye store Indlemmelser
i Begyndelsen af 20. Aarh. (se ndf.) er Arealet
tredoblet, idet det nu er c. 72 km2 — Jan. 1920:
7136 ha, deri ikke medregnet Havnen, 1838 ha,
og Kanalerne — mod c. 24 km2 før, saaledes at
Frederiksberg (874 ha) nu helt er omsluttet
af K. (se Frederiksberg). Husenes
Antal er over 20000, og der er nu omkring 1000
Gader, Stræder og Veje og henved 50 Torve og
Pladser. — Kasernesystemet er meget benyttet,
navnlig i de nyere Bydele, hvor Bygningerne
almindelig er 5 Etager. K. havde 1. Februar
1921 561344 Indb. (med Frederiksberg 666159,
med Gentofte 700610).
Alm. Beskrivelse.
Bydele. K. falder i flg. Dele: 1) Den
ældre By, ɔ: Byen inden for de gl. Volde eller
de træbeplantede Bulevarder, der er traadt i
deres Sted. Denne Bydel falder atter i to Dele,
nemlig en vestlig Del, det egentlige K. paa
Sjælland (243 ha), og en østlig Del,
Christianshavn med Amagerbro, paa Amager
(468 ha). I det egl. K. kan man atter skelne
mellem den »Gamle By«, ɔ: Bydelene S. for
Gotersgade og en yngre Del, Skt Annæ østre
og vestre Kvarter, »Frederiksstad«, N. f.
Gotersgade og Nyhavn, og »Gammelholmskvarteret«
mellem Nyhavn og Slotsholmen. 2)
Voldkvartererne, de Dele, der er lejrede paa
det tidligere Fæstningsterræn mellem
Bulevarderne og de mod V. liggende langagtige Søer
Sortedams-, Peblinge- og Skt Jørgens Sø, samt
Linier i Forlængelse af disse to Grænser mod
S. til Kvægtorvet ved Kalvebod strand og mod
N. til Frihavnen, »Frihavnskvarteret« (383 ha
med Søerne). 3) Forstæderne ell.
Broerne, nemlig Øster-, Nørre- og Vesterbro paa
Sjællandssiden uden for Søerne (tilsammen 1371
ha). 4) De nyindlemmede Dele, nemlig
a) Brønshøjkvarteret, der bestaar af det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
