Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kittelsen, Theodor - Kittendorff, Axel Theodor og Johan Adolf - Kittery - Kittim - Kitzingen - Kiukiang - Kiulung - Kiungtshau - Kiushiu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ringe koloristisk Virkning. Allerede tidligere
havde hans usædvanlige humoristiske Anlæg
gjort sig gældende i yderst fornøjelige
Pennetegninger, i et fantastisk, barokt Humor, der
navnlig har faaet et genialt Udtryk i hans
Tegninger til Asbjørnsen’s og Moe’s Eventyr
(hvortil ogsaa Erik Werenskiold leverede
Tegninger) og til hans Ven og Kunstfælle
Billedhuggeren Mathias Skeibrok’s overgivne
»Sandfærdige Skrøner« (1891). Men ogsaa det dystre,
tungsindige og rædselsvækkende i norsk Natur
og Folketro har han formaaet at fremstille i
originale, gribende Billeder. Kendte er saaledes
»Nøkken«, der langsomt løfter sit Hoved med
de fosforlysende Øjne op af Skovtjernets
blanke Flade i den tavse, dæmrende Sommernat,
»Heksen«, som spinder paa den gnistrende Rok,
hans Nordlandsbilleder, hvis storslagne Natur i
hans Akvareller og Tegninger ofte faar en
original og fantasirig Tolkning. Det var under
sit fleraarige Ophold i Lofoten i Nordland c.
1890, at K. modnedes til den poesifyldte
Landskabsmaler. Han blev en af Norges mest
fantasifulde Naturskildrere, som det fremgaar bl. a.
af hans store Serie Akvareller fra Norges
Sydkyst, »Jomfruland-Serien«, som tilhører
Kunstmuseet i Kria, der ogsaa ejer en stor Række af
hans øvrige Pennetegninger og Akvareller. Han
udgav fl. Samlinger af sine Tegninger, saasom
»Fra Livet i de smaa Forhold« (1. og 2. Saml.,
1889—90), »Fra Lofoten« (1. og 2. Saml.,
1890—91), »Troldskab« (1892), »Im Thierstaate«
(1896), »Har Dyrene Sjæl?« (1890),
»Svartedauen« (1901). — Illustr. til G. Djurklou’s
Folkeeventyr (1887), til Joh. Herm.
Wessel’s Digte (1896), udg. af Levin, samt til
Asbjørnsen’s og Moe’s »Eventyrbok for børn«
I—II—III (1908) og »Udvalgte folkeeventyr«,
I—II (1907) m. m. Sin illustrerede Selvbiografi
udgav han under Titel »Folk og Trold.
Minder og Drømme« (1911). (Litt.: A. Aubert,
»Det ny Norges Malerkunst« [1904]; Jens
Thiis, »Norske Malere og Billedhuggere«, II
[1907]).
(Fr. O.). C. W. Sch.
Kittendorff, 1) Axel Theodor, dansk
Xylograf, f. 19. Oktbr 1821 i Kbhvn, d. smst.
8. Marts 1868. Som Dreng kom han i Lære hos
Xylograf Flinch, gik samtidig paa
Kunstakademiet (1834) og udstillede allerede fra 1840
Træsnit, saaledes 1845 det store Træsnit i
Tontryk efter Christian IV’s Buste (Tegnet af
Broderen J. A. K.) og 1847 Træsnittet efter
Marstrand’s »Erasmus Montanus«. Efter at have
uddannet sig yderligere 1848—49 i Berlin og
Leipzig oprettede han 1849 sammen med
Aagaard Firmaet K. & Aagaard og leverede her
en Rk. smukke Træsnit til illustrerede Værker,
udg. af Firmaet, som Holst’s »Felttogene«,
Fabricius’ »Danmarkshistorie«, Bache’s »Nordens
Historie«.
2) Johan Adolf, dansk Litograf, ovenn.’s
Broder, f. 5. Apr. 1820 i Kbhvn, d. 19. Apr.
1902. Han kom paa Hetsch’s Foranledning i
Malerlære, derefter (1838) i litografisk Lære
hos E. Bærentzen & Co., gik samtidig paa
Kunstakademiet, vandt her 1841 den lille, 1849
den store Sølvmedaille og gik 1850 i Kompagni
med Litografen J. V. Tegner. Under Firmaet
Tegner & Co. (ophævet 1893) udførte han her
sit Hovedværk, de 186 smukke Blade, »Billeder
efter danske Malere«, alle tegnede paa Stenen
af K. selv. Desuden udførte han de store
litografiske Blade, Sonne’s »Isted-Slaget«, C.
Bloch’s »Christian II i Fængslet« m. v. samt i
Farvetryk Bloch’s »Fiskerdrengen«, Bache’s
»Hundene skal have Mad« m. v. 1855—93 var
han Lærer ved Kunstakademiets alm.
Forberedelsesklasse, 1890 blev han Akademimedlem.
Flittig og interesseret til det sidste blev han
ved med at udstille Litografier, Tegninger og
Akvareller.
A. Hk.
Kittery [’kitəri], By i U. S. A., Staten Maine,
ved Mundingen af Piscataqua, lige over for
Portsmouth, med (1910) 3533 Indb.
G. Ht.
Kittim brugtes af Jøderne (1. Moseb. 10, 4)
som Navn paa Beboerne af Cypern, senere
overhovedet om Vestens Folk. Det kommer af
Bynavnet Kition.
H. H. R.
Kitzingen [’ketseŋən], By i Bayerns
Regeringsdistrikt Unterfranken, ligger smukt ved
højre Bred af Main og ved Jernbanelinierne
Würzburg—Nürnberg. Hinsides Main ligger
Forstaden Etwashausen. K. har 1895 8000 Indb.
Den er Sæde for en Filial af Rigsbanken og har
en Latin- og en Realskole, et tidligere
Kapuciner- og Benediktinernonnekloster, Ølbryggeri,
Hestehaarsspinderi, Fabrikation af skummende
Vine, Cement og Handel med Vin, Øl,
Grønsager og tørrede Blommer. K. hørte tidligere
delvis til Ansbach og kom 1684 til Würzburg.
G. Ht.
Kiukiang [djudjã], Havnestad i Sydkina,
Prov. Kiangsi, ligger ved højre Bred af
Jang-tse-kiang og har 53000 Indb. Byen, der er
omgivet af en 8 km lang Mur, skal før
Taiping-Oprøret have haft 800000 Indb. Nu er en stor
Del af det inden for Murene liggende Areal
opfyldt af Haver og Marker. 1861 aabnedes
Havnen for den udenlandske Handel. K. har en
i heldig Beliggenhed nær ved Mundingen af den
sejlbare Kia-kiang, der fører ind til Kiangsis
rige Tedistrikter og til Kingtetjin med dets
talrige Porcelænsfabrikker. Udførslen havde
1911 en Værdi af 15,6 Mill. Tael, overvejende
Te. Indførslens Værdi var 19,1 Mill. Tael.
M. V.
Kiulung [djuluŋ], d. s. s. Kaulung.
Kiungtshau [djuŋdзou] (Kiungtsheu,
Kiangtshau), Hovedstad paa den kin. Ø
Hainan, ligger ved venstre Bred af Ta-kiang,
12 km ovf. dens Udløb i Hainan-Strædet, og
har 40000 Indb. Som Havnestad benyttes
Hoihau, der er aabnet for den udenlandske
Handel, men p. Gr. a. Havnens Slethed kun har en
temmelig ringe Omsætning. Udførselen beløb sig
1911 til 3,3 Mill. Tael, Indførselen til 2,1 Mill.
Tael.
M. V.
Kiushiu [’kiu∫iu], Ø i Japan SV. f. Hondo,
har et Areal af 35657 km2; med nærliggende
Smaaøer og Riukiu-Øerne bliver Arealet 43614
km2 med (1915) 7979928 Indb. K. er bjergfuld
og rig paa Vulkaner, Jordskælv er hyppige. Der
produceres Kul, Sukker, Ris og Kamfer.
Porcelænsindustrien er betydelig. K. inddeles i 7
Ken: Nagasaki, Soga, Fukuoka, Oita,
Kumámoto, Miyazaki, Kagoshima.
M. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
