Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kistrand - Kis-Ujszállás - Kit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afrundede Former og viger tilbage fra en
aaben Strand, bevokset med Græs og Birkeskov;
paa fl. St. gaar større Vaager ind, saaledes
Smørfjord og Olderfjord, som gaar i modsat
Retning ind omkr. Forbjerget Bringen; S. f.
skiller Kistrandnæsset, hvorpaa Hovedkirken,
fra den i to, ydre og indre, delte Billefjord.
Dalen er bred og har god Furu- og Birkeskov,
den nederste Del er bebygget. I Østerbotten
falder den mindre betydelige Lottejokka.
Havnegangene er mindre gode, der findes dog i K.
600 Køer og 1300 Faar, ligesom der om
Sommeren beiter store Renflokke, 7—8000,
væsentlig fra Karasjok. Af Bet. er Multebærhøsten;
navnlig er den omtr. midt i Fjorden liggende
store Tamsø kendt for sine Multemyrer.
Væksterlig Furuskov vokser paa fl. St., i
Børselvdalen findes saaledes Jordens formentlig
nordligste Furutræer paa 70° 21′ n. Br.
Næringsvejene er væsentlig Fiskeri, baade af Laks langs
Fjorden og i dens Elve og af Torsk udenfor i
Ishavet. K. har en Hovedkirke og et Kapel ved
Lakselven; ved Kirken, hvor Præstegaard og
Handelssted, er tillige en Hovedstation for
Finmarkens Telegrafnet, som herfra gaar S. over
til Alten og Østfinmarkens Byer, N. over til
Gjæsvær paa Magerøen og V. over til
Hammerfest over det saakaldte Repperfjordeid,
hvorover tillige Ridevej. Fra Porsangerfjordens Bund
fører Fjeld vej over til Karasjok; ved denne Rute
ligger Skoganvarre Fjeldstue. Antagen Formue
1920 var 853200 Kr og Indtægt 408346 Kr. K.
staar ved en Lokalbaad i Forbindelse med
Hammerfest. Herredets Areal er 4426 km2, hvoraf
30 km2 Indsøer, 2,7 km2 Ager og Eng, 150 km2
Skov, Resten er Udmark, Snaufjeld og Myr.
(J. F. W. H.). M. H.
Kis-Ujszállás [’ki∫-’ujsa.la.∫], Kis-Ujszá
Has, By i ung. Komitat Jâsz-Nagy-Kum-Szolnok,
44 km Ø. f. Szolnok, Jernbaneknudepunkt paa
Banen Budapost—Szolnok—Debreczen, har (1910)
14000 magyariske Indb. I Omegnen Vin-, Korn-
og Melondyrkning.
G. Ht.
Kit kaldes en Mængde forsk. Bindemidler,
der i frisk Tilstand er Møde, men efter kortere
ell. længere Tids Forløb bliver haarde og, alt
efter K.’s forsk. Anvendelse, i hærdet Tilstand
skal være særlig modstandsdygtige mod
Paavirkning af Varme, Fugtighed, Syrer, Alkalier,
Stød e. l. K. bestaar som Regel af en Blanding
af et fast og et flydende Stof, og navnlig efter
sidstnævntes Art kan Hovedmængden af de
forsk. Sorter K. indordnes under flg. Grupper.
Olie-K. faas ved Sammenæltning af forsk.
faste Stoffer med Linoliefernis; det bruger
sædvanlig temmelig lang Tid til at hærdne, men
er efter endt Hærdning fuldstændig vandtæt
og meget haardt. Herhen hører alm.
Glarmester-K., Glas-K., der bestaar af
slæmmet Kridt og Fernis, endvidere Mønnie-K.,
en Blanding af Mønnie og Fernis, der f. Eks.
benyttes til Tætning af Dampledningsrør o. a.
Rørforbindelser enten saaledes, at man
bestryger en mellem Flangerne indlagt Blyring paa
begge Sider med en stiv Blanding, ell.
saaledes, at man indsmører Hamp med en
tyndere Blanding og indlægger dette paa samme
Maade mellem Flangerne ell. driver det ind i
Mufferne. I St f. Mønnie kan man ogsaa
anvende Sølverglød, ligesom man kan indblande
andre faste Stoffer; saaledes bestaar
Stephenson’s K. for Damprør af 2 Dele
(Vægtdele) Sølverglød, 1 Del Melkalk og 1 Del Sand,
der blandes med kogende Fernis til en blød
Dejg. En anden Slags K., der egner sig særlig
til samme Brug, bestaar af 3 Dele Melkalk, 8
Dele Tungspat, 6 Dele Grafit og 3 Dele Fernis.
Diamant-K. til Metal bestaar af 3 Dele
Sølverglød, 2 Dele Kridt, 1 Del Melkalk, 10 Dele
Grafit og 4 Dele Fernis. Mastikscement
til Sammenkitning af Sten bestaar af Sand,
Kalksten, Sølverglød og Fernis, Deville’s K.
(hurtig hærdnende) er en Blanding af Blyhvidt,
Gips, Linolie og lidt Vand. Böttcher’s
Sten-K. bestaar af 2 Dele Infusoriejord, 1 Del
Melkalk og Fernis, Paget’s Mastiks til
Sten af 21 Dele Kridt, 5 Dele Blyhvidt, 2 Dele
Sølverglød og 63 Dele Sand æltede med en
koncentreret Opløsning af Blyacetat til en stiv
Dejg og derpaa blandede med 6 Dele Fernis.
Ved Blanding af Aluminiumsæbe med Fernis
faas et absolut vandtæt K. Harpiks-K.
bestaar af forsk. Slags Harpiks, der enten
anvendes i smeltet Tilstand, oftest med Indblanding
af andre Stoffer, ell. i Form af en Opløsning.
Det udmærker sig især ved Vandtæthed og
Modstandsdygtighed mod Syrer og hærdner
hurtig, men taaler ingen synderlig Varme. Det
egner sig navnlig til Kitning af keramiske
Varer, Læder, Træ o. l. Kopal-K. er en
Blanding af Kopallak og Zinkhvidt. Skellak-K.
er forsk. til de forsk. Anvendelser; til at
befæste Knivklinger i Skafter bruges en
sammensmeltet Blanding af 1 Del Kridt ell.
Teglstenspulver og 2 Dele Skellak (ell. Kolofonium); til
Befæstelse af Glas paa Træ bestryges Fladerne
med en alkoholisk Opløsning af Skellak, og
herpaa strøs en Blanding af lige Dele Skellak og
Pimpsten; Skellak opløst i Spiritus kan ogsaa
benyttes som en vandtæt Lim for Træ paa Træ.
Mastiks bruges f. Eks. til Kitning af Rav og
Skildpadde, sammensmeltet med en lige Del
Linolie, ell. i Form af en Opløsning af 5 Dele
Maistiks, 15 Dele Skellak og 1 Del venetiansk
Terpentin i 60 Dele Alkohl; til Sammenkitning
af Metal og Glas kan man bruge en Blanding
af 1 Del Mastiks, 1 Del Blyhvidt, 2 Dele
Sølverglød og, 3 Dele Fernis. Harpiks-K., især til
Sien og Vandbeholdere, bestaar af 1 Del
Kolofonium, 1 Del Voks ell. Svovl og 2—4 Dele
Stenpulver, ell. af 8 Dele Kolofonium, 1 Del
Terpentin og 1 Del Voks, ell. 4 Dele Kolofonium,
4 Dele Beg, 1 Del Voks og 1/2 Del Gips.
Svovl-K. til Befæstelse af Metal i Sten bestaar af 8
Dele Kolofonium, 5 Dele Svovl og 1 Del Voks
ell. af 1 Del Kolofonium og 3 Dele Svovl.
Kautsjuk-K. er Opløsninger af
uvulkaniseret Kautsjuk i Benzol, Svovlkulstof ell.
Kloroform; det benyttes til Sammenkitning af
Kautsjuk, Læder o. a. og er meget sejgt og
modstandsdygtigt mod Kemikalier. Den
saakaldte Marinelim er en Opløsning af 1 Del
Kautsjuk og 2 Dele Skellak ell. Asfalt i 12 Dele
Benzol; den benyttes til Skibsbrug til
Sammenlimning af Træ, til Kalfatring, til Udfyldning
af Revner i Træ o. a. En Opløsning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
