Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Kirkeskov
- Kirkeslavisk
- Kirkesogn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
K
Kirkeskov er et hyppig forekommende
Skovnavn, ofte en Levning fra den Tid, da meget
Jordegods tilhørte Kirken.
C. V. P.
Kirkeslavisk er Betegnelsen for det Sprog,
paa hvilket Slavernes to Apostle, Kyrillos og
Methodios,, i 9. Aarh. oversatte Biblen. I lange
Tider herskede der Uenighed inden for
Videnskaben om, hvilken Gren af de slaviske Sprog
K. tilhører, og først i de seneste Aar anses det
for afgjort, at det er Oldbulgarisk. Den ældste
Litt. paa K. — Overs. af Biblen og kirkelige
Bøger — foreligger skrevet med to forsk.
Alfabeter, det glagolitiske og det cyralliske, det
sidste opkaldt efter Kyrillos, der med Urette
ansaas for dets Ophavsmand. Begge Alfabeter
er Omdannelser af det gr.; det glagolitiske,
der er ældst og først anvendt, er meget
snørklet, det kyrilliske simplere og tydeligere. —
K. har holdt sig indtil Nutiden hos de
slaviske Folk, der hører til den østlige Kirke, men
det har i de forsk. Lande undergaaet
Forandringer under Paavirkning af Folkesproget;
man skelner derfor nu mellem russ., serb. og
bulg. K. Paa den anden Side har K. ogsaa
indvirket betydeligt paa det alm. Skriftsprog i
disse Lande, og især i Rusland har det verdslige
Litteratursprog været længe om at frigøre sig
for denne Indflydelse. — Til den
videnskabelige Undersøgelse af K. og til Løsningen af
de dermed forbundne Problemer har en lang
Række Filologer givet deres Bidrag. En
Fremstilling af disse Undersøgelsers Gang og de
naaede Resultater er givet i Jagic: »Zur
Entstehungsgeschichte der kirchenslavischen
Sprache« i »Denkschriften d. Wien. Ak. phil. hist.
Cl.« Bd 47 (Wien 1902).
H. C-e.
Kirkesogn, er Betegnelsen for et i territorial
Henseende bestemt afgrænset Omraade, hvis
Beboere — Sognemændene, som de benævnes i
Christian V’s D. og N. L. — danner en
Sognemenighed. Hovedreglen var opr. den, at
samtlige et Sogns til Folkekirken hørende Beboere
havde. Ret og Pligt til at lade sig betjene af
Sognets Præst — ell. en af dem, hvis fl. Præster
er ansatte i det samme Sogn. Undtagelse gøres
dog med de i et K. boende, ved en anden
Menighed ansatte Gejstlige, hvilke med deres
Hustruer og umyndige Børn anses for at høre til
de Menigheder, ved hvilke de er ansatte, milit.
Personer der med deres Hustruer, Børn og
Tyende tilhører den paagældende milit.
Menighed, andre Personer, der hører til særlige
Menigheder, saasom Hospitalsmenigheder, Hof- og
Slotsmenigheder o. l. I Danmark gjordes
endvidere ved L. 4. Apr. 1855 Undtagelse for de
Sognebeboeres Vedk., der gjorde Brug af Loven
om Sognebaandsløsning (s. d.) og sluttede sig til
en ved en anden selvstændig Menighed ansat
Præst, og ved Loven 15. Maj 1868 for deres
Vedk., der dannede en Valgmenighed (s. d.). Nu
er det i Lov 30. Juni 1922 udtalt, at ethvert
Medlem af Folkekirken har sin Præst i
Sognemenigheden paa det St., hvor han bor,
medmindre han er henvist til ell. har sluttet sig til
en anden folkekirkelig Menighed, samt at ingen
Præst i Folkekirken er pligtig at udføre
kirkelige Handlinger for Personer, der ikke er
Medlemmer af hans Menighed; men ved Siden heraf
er der givet Folkekirkens Medlemmer fri Ret til
at faa kirkelige Handlinger udførte af Præster
ved andre Menigheder end den, de tilhører,
naar disse er villige til at modtage dem,
ligesom Retten til at løse Sognebaand fra en
Menighed til en anden er opretholdt. Opr. var Tanken
den, at hvert K. skulde have sin Præst; men
allerede langt tilbage i Tiden er fl. K. slaaede
sammen til et Pastorat (i Norge Præstegæld),
og der skelnes da mellem Hovedsogn og
Annekssogn, i Reglen efter, i hvilket Sogn
Sognepræsten har sin Bopæl ell. Præstegaard. Et K. skal
altid have sin egen Sognekirke. Naar
Undtagelse herfra i enkelte Tilfælde har været gjort, har
det kun været som en rent midlertidig
Foranstaltning. Saaledes deltes Trinitatis Sogn i
Kjøbenhavn ved en kgl. Resol. af 5. Maj 1858 i et
nordre og et søndre K., af hvilke det nordre
Sogn (Skt Paul’s Sogn) først 1877 fik sin egen
Sognekirke. Ligeledes deltes ved en kgl. Resol.
af 25. Novbr 1895 Skt Johannes Sogn i Kbhvn i
et nordre og et søndre Sogn, hvilket sidste —
senere, ved en kgl. Resol. af 24. Septbr 1898,
kaldet Skt Andreas Sogn — fik sin egen
Sognekirke indviet den 3. Marts 1901. Efter den Tid
har der fl. Gange særlig ved de af det kbhvnske
Kirkefond foranledigede Sognedelinger fundet
en Udskillelse af et nyt K. St., forinden den nye
Sognekirke har været opført. Ligeledes er det
i den senere Tid ikke sjælden forekommet, at
der i et K. er opført een ell fl. Kirker foruden
Sognekirken. Disse betjenes da som Filial- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0009.html
