- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
918

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kiowa - Kiper - Kipling, Rudyard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af de langvarige Kampe og Sygdom. Deres
Kultur er den alm. Præri-Kultur. (Litt.: F. W.
Hodge
, Handbook af American Indians North
of Mexico
, I [30. Bull. Bureau Amer. Ethnol.
Washington 1912]).
K. B.-S.

Kiper, se Vævning.

Kipling [’kip£iŋ], Rudyard, eng. Forf.,
f. 30. Decbr 1865 i Bombay, hvor Faderen, der
havde baade litterære og kunstneriske Anlæg
— han er Forf. til Beast and man in India, og
har illustreret
to af Sønnens
Bøger, The
Jungle-Book

og Kim — var
Embedsmand.
1871 kom R. K.
til England og
sattes i Skole
i United
Service College
,
Westward Ho,
i Devonshire,
hvor han tog
Præmie i eng.
Litt., men
ingenlunde
udmærkede sig i
klassiske
Sprog ell.
Matematik. Minderne fra Skoletiden fik siden
Form i Stalky and Co. (1891), hvor han selv
optræder som Butle. Ferierne tilbragte han
mest hos sin Moster, der var gift med Maleren
Burne-Jones, hvor hans nedarvede Interesse for
Kunst og Litt. yderligere styrkedes. 1882 kom
han tilbage til Indien, hvor han straks fik
Ansættelse ved The Civil and Military Gazette i
Lahore (1882—87), hvorfra han gik over til The
Pioneer
i Allahabad (1887—89). I disse to Blade
saa hans første litterære Arbejder baade paa
Poesi og Prosa Lyset, inden de udkom i
Bogform; Departmental Ditties (1886) og Plain
Tales from the Hills
(1887). 1889 foretog K. en
Rejse over Kina, Japan og Nordamerika til
England, hvor han siden — naar han ikke har
været paa Rejse i Amerika, Afrika ell.
Australien — har haft Bolig, den meste Tid i Sussex.
Indtrykkene fra sine Rejser har han
offentliggjort i From Sea to Sea (1899). 1907 fik han
Nobelprisen i Litt.; s. A. udnævntes han til
Æresdoktor ved Oxford-Univ., det flg. Aar ved
Cambridge og 1921 ved Sorbonne.

Efter hans litterære Start fulgte meget
hurtigt (1888—89): Soldiers Three, The Story of
the Gadsbys
, In Black and White, Under the
Deodars
, The Phantom Rickshaw og Wee
Willie Winkie
. Endvidere Lifes Handicap (1890),
The Naulakka (1891, sammen med Svogeren
Wolcott Balestier) og Many Inventions (1893).
Disse Bøger, der alle er Samlinger af Short
Stories
, skabte ham en meget fremtrædende
Plads i Tidens Litt. baade ved det ny
spændende, farverige, gaadefyldte Materiale, som
Indiens Natur og Folkeliv da var, og ved den
blændende Virtuositet, hvormed dette ny
Materiale var udnyttet. Af lgn. Samlinger fulgte
siden: The Day s Work (1892), Traffics and
Discoveries
(1904), Actions and Reactions (1909),
Rewards and Fairies (1910). Som Fællestitel
for største Delen af alle disse Short Stories
kunde man sætte The Days Work; det
Pionerarbejde — Service and sacrifice —, som den
hvide Mand, og da først og fremmest
Englænderen, øver overalt i Verden, og den
selvopofrende Disciplin, hvormed han bærer The
White Mans Burden
, er den stadige Genstand
for K.’s Beundring og Hyldest. Sammen hermed
hænger hans tilsyneladende intime Kendskab til
og undertiden trættende Forkærlighed for alle
Tings Teknik, saadan som den fremtræder i
The Bridge Builders, Between the Devil and
the Deep Sea
, Below the Mill Dam, With the
Night Mail
ell. i Captains Ccurageous (1897),
en Skildring fra Fiskebankerne ved
Newfoundland. — I Samlingen Many Inventions fandtes
en Historie, In the Ruhk, hvor vi for første
Gang møder Mowgli, Hovedpersonen i The
Jungle-Book
(1894), fulgt 1896 af The Second
Jungle-Book
. Mesterlige Skildringer ell. vel
snarere Fabler fra den ind. Jungles Dyreverden.
Udgangspunktet for disse Dyreskildringer skal
være den oldind. Fabelsamling Hetoparesa. Den
regnes af de fleste for K.’s Mesterværk, og faa
Bøger i moderne Litt. har naaet en saa mægtig
Udbredelse. Til samme Emnekreds hører Just
so Stories for little Children
(1902),
illustreret af ham selv, og paa en Maade ogsaa
Kim (1901), hvis Helt, den lille engelskfødte
Dreng, er i nær Slægt med Mowgli, kun
hensat midt i det ind. Folkeliv. Bogen er et
syntetisk Billede af hele det moderne Indien,
indfødt og europ., dets Religion og dets
Mystik, dets brændende Hede og dets Duft af
Smuds og Klapperolie og alskens Krydderier,
og i Skildringen af The Gram Trunk Poar
rummer Bogen et saa intenst levende,
myldrende Billede af Indien, som K. ingensteds har
overgaaet ell. naaet. — Med Puck of Pooks
Hill
, en Blanding af Eventyr og eng. Historie
fortalt for Børn, og med History of England
(1911) er K. paa eng. Grund. — Under
Verdenskrigen skrev han The New Armies in
Training
(1914), France at war (1915), Fringes
of the Fleet
(1915), Seawarfare (1916), ren
Journalistik og Propaganda; senere er fulgt A
Deversity of Creatures
(1917) og Letters of Travel
(1920).

Foruden sin Prosa har K. skrevet Digte, der
er samlede i den allerede nævnte Departmental
Ditties’
satiriske short stories paa Vers,
Barrack-Room Ballads (1892), The seven Seas (1896),
The Five Nations (1903) (skrevne under
Boerkrigen), Songs from Books (1913) og The Years
Between
(1918) (for største Delen poetisk
Krigslitteratur). Barrack-Room Ballads falder i to
Afdelinger, hvoraf den første — de egl.
Soldatersange med den typiske og meget populære
Tommy Atkins og det rytmisk skønne Mandalay
— er den betydeligste. I sidste Afdeling findes
det pompøse The English Flag, hvis Tone
fortsættes i The Song of the English, der indleder
The seven Seas. Her og i de flg. Samlinger
møder vi K. som Imperialismens Bannerfører,
Røsten, hvorigennem Imperiets
Samhørighedsfølelse først har fundet fuldt Udtryk. Trods
alle Bebrejdelser for raa Blodtørst, rettet mod
hans Lyrik af liberale Kritikere, bør man ikke

R. Kipling.
R. Kipling.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0936.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free