Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 902 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - kinetisk Teori

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

p · v = 1/3 n₁ m₁ c₁² = 1/3 n₂ m₂ c₂²; er tillige
Temp. og dermed Molekylernes Energi ens,
1/2 m₁ c₁² = 1/2 m₂ c₂², faas uden videre n₁ = n₂,
ell. Avogadro’s Lov.

5) Hastighedsfordelingsloven. Det
blev ovf. antaget, at alle Luftmolekylerne havde
samme Hastighed. Dette er imidlertid ikke og
kan umuligt være rigtigt; et Molekyle vil
engang imellem kunne faa fl. stærke Stød, der alle
gaar i næsten samme Retning, og derved opnaa
en meget betydelig Hastighed, og omvendt vil
det kunne faa et ell. fl. Stød, der næsten
ganske standser det. Der vil altsaa i en Luftmasse
kunne forekomme alle mulige
Hastigheder, men de vil være saaledes
fordelte, at de fleste Molekyler har
Hastigheder i Nærheden
af en vis Middelværdi
og forholdsvis faa har
de ekstremt store ell.
smaa Hastigheder.
Maxwell har ved
Hjælp af Sandsynlighedsbetragtninger beregnet
den Lov, hvorefter Hastighedsfordelingen finder
Sted; Fordelingsloven er fremstillet i Fig. 4;
her er Hastigheden c afsat som Abscisse, og
som Ordinat er afsat det procentvise Antal
Molekyler n, som har den paagældende
Hastighed. Fordelingens Art vil for øvrigt fremgaa
af, at af 1000 Iltmolekyler ved 0° C. vil

15	have	Hastigheder	mellem	1	og	100	m/Sek
80	—	—	—	100	—	200	—
170	—	—	—	200	—	300	—
220	—	—	—	300	—	400	—
200	—	—	—	400	—	500	—
150	—	—	—	500	—	600	—
90	—	—	—	600	—	700	—
75	—	—	over	700			—

Da Energien er proportional med den
(absolutte Temp., maa Hastigheden være
proportional med Kvadratroden af den absolutte Temp.
Afkøles Luften, bliver Middelhastigheden derfor
mindre; den er dog ved ÷ 20° C. endnu c.
98 % af Værdien ved 0°. Først ved det
absolutte Nulpunkt, ÷ 273° C., bliver Hastigheden
0, d. v. s. alle Molekyler ligger stille. Ved
samme Temp. har de forsk. Luftarter samme
Energi, og Molekyler af forsk. Luftarter maa derfor
under disse Forhold have Middelhastigheder,
der er omvendt proportionale med Molekylernes
Masser. I hosstaaende Tabel er opført
Middelhastigheden ved 0° C. for Molekyler af Brint,
Kvælstof. Ilt og Kulsyre.

Luftart	Molekylarvægt	Middelhastighed ved 0­° C. i m pr. Sek.	Middelvejlængde ved		Stødtallet ved
			1 Atm. Tryk	10-6 Atm. Tryk	1 Atm. Tryk	10-6 Atm. Tryk
Brint	2	1840	l,8·10—5 cm	18 cm	95·108	95·102
Kvælstof	28	490	1,0·10—5 -	10 -	48·108	48·102
Ilt	32	460	1,1·10—5 -	11 -	41·108	41·102
Kulsyre	44	390	0,7·10—5-	7 -	55·108	55·102

6) Stødtallet; den fri
Middelvejlængde. Som det fremgaar af Tabellen, er
Molekylernes Hastigheder ganske overordentlig
store. Man maa imidlertid ikke heraf lade sig
forlede til at tro, at et Molekyle, som nu er her,
om 1 Sekund vil være 1/2 km ell. endnu længere
borte. P. Gr. a. det uhyre store Antal
Molekyler, der findes selv i et nok saa lille Rum,
vil Molekylerne ustandseligt støde sammen
indbyrdes og derfor i længere Tid praktisk talt
blive paa samme Sted (se Fig. 1). Det Antal
Sammenstød, der finder Sted for et enkelt
Molekyle i 1 Sek., kaldes Stødtallet.

Den Vejlængde, som Molekylet gennemsnitlig
tilbagelægger mellem to Sammenstød, kaldes
den fri Middelvejlængde; den maa
nødvendigvis være desto mindre, jo fl. Sammenstød der
finder Sted, altsaa jo større Antallet af
Molekyler og dermed Trykket er. I Tabellen er
anført nogle Værdier for Stødtallet og for den fri
Middelvejlængde ved to forsk. Tryk. Skønt
denne Vejlængde er saa lille, er der dog god Plads
mellem Molekylerne, idet Molekyldiametren er
c. 10^—8 cm. Afstanden mellem to
Nabomolekyler er altsaa ved alm. Atmosfæretryk c. 1000
Gange saa stor som Molekylets Diameter, og
man forstaar derfor, at de gensidige Kræfter
imellem Molekylerne kun kan spille en
forholdsvis underordnet Rolle ved Luftarterne.

7) Den indre Gnidning. En Luftmasse
tænkes at befinde sig mellem to plane,
parallelle Plader, A og B i Fig. 5; af disse er A
ophængt vandret i en tynd Traad, medens B
drejes rundt med konstant Hastighed, f. Eks.
af en Motor, saaledes at den stadig er parallel
med A. Naar et Luftmolekyle forlader B, vil
det have dennes tangentielle Hastighed; denne
vil ved Sammenstødene overføres til de andre
Molekyler og efterhaanden naa over til A, som
derved drejes lidt, saa Ophængningstraaden
snos. Den dertil nødvendige
Bevægelsesmængde leveres altsaa af Pladen B og overføres
derfra ved Hjælp af Molekylerne til Pladen
A; jo mere Traaden snos for en vis Hastighed
af B, desto større maa den indre Gnidning
i Luften være, og desto større vil ogsaa den
overførte Bevægelsesmængde være. Man
definerer derfor den indre Gnidning som den
Bevægelsesmængde, der overføres i 1 Sek. fra
1 cm² af B, naar Hastigheden imellem B og A
varierer med 1 cm/Sek. for hver cm vinkelret
Afstand fra B. Saa længe der er saa faa

Fig. 4.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>