Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - kinetisk Teori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan Molekylerne som Helhed rotere om en ell.
fl. Akser, ligesom ogsaa Atomerne indenfor
Molekylet kan udføre Svingninger og Rotationer.
Alle disse Energiformer afhænger af Legemets
Temp., og for et frit bevægeligt Molekyle
antages det, at dets translatoriske Energi er
direkte proportional med dets absolutte Temp.,
saaledes at man som Grundligning for hele
Teorien har 1/2 m c2 = K T. Her er m
Molekylets Masse, c dets Middelhastighed og T dets
absolutte Temp.; K er en Konstant, ens før
alle Legemer; dens Værdi er K = 1,37·10-16.
Af Grundligningen ses, at alle Molekyler ved
samme Temp. gennemsnitlig har samme kinetiske
Energi, uanset Materialet, og endvidere at
Molekyler af forsk. Legemer ved samme Temp. har
desto større Middelhastighed, jo mindre deres
Masse er.
Teorien er i Hovedsagen uddannet af
Clausius (1867), Maxwell (1873) og Boltzmann (1875),
samt i den nyeste Tid Gibbs (1902), Nernst og
Einstein.
Medens man selvfølgelig er ude af Stand til
at se de enkelte Molekyler og derved direkte
overbevise sig om, at de bevæger sig paa den
omtalte uordnede Maade, saa har man i de
Brown’ske Bevægelser et groft Billede af
Molekylbevægelsen. Disse Bevægelser, der er
opkaldte efter den eng. Botaniker Robert Brown,
som. opdagede dem 1827, ses ved Smaadele,
opstemmede i en Vædske, f. Eks. ved Gummigut,
udrørt i Vand. Iagttages en saadan Opslemning
i et Mikroskop ell. bedre et Ultramikroskop, ses
de opstemmede Partikler at være i en meget
livlig Bevægelse: de dirrer ustandseligt og
bevæger sig tilsyneladende fuldkommen planløst
frem og tilbage i Vædsken. Ved at anvende den
k. T. paa disse Partikler er det lykkedes
Einstein og Schmoluckowsky at beregne, hvor langt
en Partikel gennemsnitlig vandrer i en vis Tid,
og det fundne Udtryk er fuldt ud bekræftet
ved Maalinger af Perrin, Svedberg m. fl. Fig. 1
viser en Tegning af Perrin; en
Gummigutopslemning blev undersøgt under Mikroskopet og
en enkelt Partikel iagttaget gennem længere Tid;
hvert 30. Sekund blev Partiklens Plads
afmærket paa et Stykke Papir og Mærkerne derefter
forbundne med rette Linier. Figuren giver paa
ngen Maade Partiklens virkelige Bane: hver
af de rette Linier er i Virkeligheden en lige
saa indviklet Siksaklinie som hele Figuren selv;
men den viser hele Bevægelsens uregelmæssige
Karakter, og Liniestykkernes gennemsnitlige
Længde stemmer nøjagtig med det teoretisk
fundne Udtryk. Figuren giver endvidere et —
om end kun svagt — Indtryk af selve
Molekylernes Bevægelse; Gummigutpartiklerne maa
være forholdsvis store;, for at man overhovedet
kan se dem, men de har følgelig ogsaa
forholdsvis lille Hastighed, og deres Bevægelse
bliver derfor langt mere afdæmpet end selve
Molekylernes. Ogsaa Partiklernes roterende
Bevægelse samt Variationen ideres Antal i forsk.
vandrette Lag er undersøgt eksperimentelt, og
man har ogsaa her fundet nøje
Overensstemmelse med Teorien.
I denne Forbindelse skal ogsaa nævnes en
Række Eksperimentalundersøgelser af Martin
Knudsen ved Luftarter ved saa lave Tryk, at
man kan se bort fra Sammenstødene mellem
de enkelte Molekyler. Ogsaa ved disse
Undersøgelser er Teorien blevet bekræftet i alle sine
Hovedtræk. Teoriens Grundlag støttes nu af en
overvældende Fylde af eksperimentelt
fastslaaede Kendsgerninger.
I det flg. skal nu omtales Teoriens Anvendelse
paa forsk. af Legemernes fys. Forhold, idet
Behandlingen deles i flg. Afdelinger: A.
Luftarterne, med Underafsnittene 1) Ekspansionen; 2)
Diffusionen; 3) Luftens Tryk, Mariotte’s og
Gay-Lussac’s Love; 4) Avogadro’s Lov; 5)
Hastighedsfordelingsloven; 6) Stødtallet, den fri
Middelvejlængde; 7) Den indre Gnidning; 8)
Varmeledning; 9) Varmefylde; 10) Ikke-ideale
Luftarter, v. d. Waal’s Tilstandsligning. B.
Faste Legemer og Vædsker. C. Anvendelse af
Kvanteteorien.
A. Luftarterne. Alle de karakteristiske
Egenskaber, ved hvilke Luftarterne adskiller
sig fra de faste Legemer og Vædskerne,
forklares simpelt og naturligt ud fra den k. T,
1) Ekspansionen. Er en Luftmasse
indesluttet i en Cylinder under et Stempel, vil
Molekylerne under deres Bevægelse støde
sammen baade indbyrdes og med Cylindervæggene
og Stemplet. Trækkes Stemplet pludselig ud, vil
Molekylerne følge efter, da der jo intet mere
er til at standse dem paa Stemplets gl. Plads.
P. Gr. a. Molekylernes store Hastighed vil det
for os se ud, som om Luften øjeblikkelig
udfylder hele det disponible Rum.
2) Diffusionen. Er to (ell. fl.)
Luftarter anbragte i en Beholder, f. Eks. saaledes, at
den letteste er øverst og den tungeste nederst,
saa vil Molekylerne paa begge Sider af
Grænsefladen fare over denne og ind i
Naboluftarterne; Luftarterne vil saaledes diffundere ind i
hverandre.
Et Forhold, der slaaende viser, at
Luftmolekylerne maa have en Egenbevægelse, er
Luftens Diffusion gennem porøse Vægge. I Fig. 2
er A en porøs Lercylinder, lukket tæt med en
Prop, hvorigennem der gaar et Glasrør, der
udmunder under Vand, B; over Lercylinderen
er anbragt et Glas G med Bunden opad. Ledes
nu f. Eks. Brint ind under Glasset, vil den
diffundere gennem Lercylinderen, saaledes at der
 |
| Fig. 1. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
