Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 890 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kina-Baser, Kina-Alkaloider - Kina-Blaat, se Vandblaat - Kina Dekokt - Kinadon - Kina-Draaber, sammensatte Roboransdraaber - Kina-Garvsyre - Kinagræs, se Boehmeria - Kina-Grønt, Lo-Kao - Kinaldin, α-Metylkinolin - Kina-Rødt - Kinase - Kina-Stræde (China strait) - Kina-Syre, Tetraoxyhexahydrobenzoesyre - Kina-Sølv - Kina-Tinktur, d. s. s. Kinadraaber - Kinatræ, se Cinchona - Kina-Vin - Kincardine - Kincardineshire - Kince, se Lystfiskeri - Kinch, Jakob Frederik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fluorescerer i svovlsur Opløsning blaat og giver
med Klor og Ammoniak Kininreaktionen.
Cinkonin, der krystalliserer i farveløse Naale,
er tungtopløseligt i Vand, letopløseligt i
Alkohol og Æter, smelter ved 255,4°, drejer det
plansatte Lys til højre, men giver ikke, som
Kinin og Kinidin, den karakteristiske
Grønfarvning med Klor og Ammoniak.
Cinkonidin, der krystalliserer i store Prismer, smelter
ved 202° og er venstredrejende. Medens
Kinidin virker feberstillende og kan bruges som et
billigere Erstatningsmiddel for Kinin, som
særligt indvirker paa Hjertet, er Cinkonin og
navnligt Cinkonidin giftige; de
Fordringer, der stilles til, at Kinin skal være frit for
de to sidstnævnte Baser, er derfor meget
strenge. K. giver ved Smeltning med
Kaliumhydroxyd Kinolin ell. Forbindelser af
Kinolinrækken; ved højere Temperatur Pyridin ell.
dets Derivater.

Det i Handelen gaaende Kinoidin, en
brun, amorf, harpiksagtig Masse er et Biprodukt
ved Kininfabrikationen, og indeholder en
Blanding af ikke krystalliserede K.
R. K.

Kina-Blaat, se Vandblaat.

Kina Dekokt er et Afkog af Kinabark med
Vand og bliver under Afkølingen stærkt uklar.
Forholdet mellem Kinabark og Vand vælges
saaledes, at een Del Bark giver 8 à 10 Dele K.,
der anvendes ved forsk. Svækkelsestilstande og
Fordøjelsessvækkelse. Da det imidlertid kun er
en ringe Del af Kinabarkens værdifulde
Bestanddele, der kan bringes i Opløsning ved
Vand alene, bruger man nu hyppigere sur K.,
der fremstilles ved at udtrække Kinabarken
med saltsyreholdigt Vand. Tilberedningen maa
da ske i en Porcelænbøsse.
E. K.

Kinadon, en Spartaner, som i det første Aar
af Kong Agesilaos’ Regering (399 ell. 397 f. Kr.)
gjorde et Forsøg paa at fremkalde en
Statsomvæltning for at knække den eneraadende
Adels Magt. Planen opdagedes af Eforerne, og
K. og de andre Hovedmænd blev henrettede.
H. H. R.

Kina-Draaber, sammensatte
Roboransdraaber (Tinctura Chinæ composita), er et
spirituøst Udtræk af Kina-Bark (12 Dele),
Gentianrod (4 Dele) og Pomeransskal (4 Dele) med
100 Dele fortyndet Vinaand. K. benyttes meget
somappetitvækkende og styrkende Middel.
E. K.

Kina-Garvesyre findes i Kina-Bark og kan
fremstilles i Form af en hygroskopisk gul
Masse, som navnlig i basisk Opløsning med
Lethed absorberer Ilt. Ved Hydrolyse med
fortyndede Syrer giver K. Kina-Rødt.
(O. C.). R. K.

Kinagræs, se Boehmeria.

Kina-Grønt, Lo-Kao, et Plantefarvestof,
der findes i Barken af Rhamnus chlorophorus
og R. utilis, hvoraf det udtrækkes med varmt
Vand og af Opløsningen udfældes med
Kalkmælk. Det opløses ikke egl. i Vand, men forsk.
Salte begunstiger Opløseligheden; Zink- og
Magniumsalte forandrer den rene grønne Farve
til rent Blaat. K. benyttes i Østasien til
Farvning af Bomuld og Silke.
R. K.

Kinaldin, α-Metylkinolin, C₉H₆(CH₃)N,
findes i Stenkulstjære og vindes syntetisk paa
forsk. Maader; man fremstiller det ved
Opvarmning af en Blanding af 1 Del Anilin, 1 1/2
Del Paraldehyd og 2 Dele raa Saltsyre fl. Timer
paa Vandbad, hvorefter man tilsætter
Natronhydrat og destillerer. K. er en Vædske, der
koger ved 246—247° og lugter af Kinolin; det
opløses let i Alkohol og Æter, men vanskelig i
Vand. Ved Iltning med Kromsyre gaar det over
til α-Kinolinkarbonsyre, og ved Kondensation
med Fthalsyreanhydrid i Nærværelse af
Klorzink giver det Kinolingult (Kinolinftalon),
fine gule Naale, hvis Sulfosyre giver et
Natriumsalt, Kinaldingult
(vandopløseligt Kinolingult), som farver Uld og
Silke ren gul, og som i Kattuntrykkeriet benyttes
til Fremstilling af ægte grøn Tone.
(O. C.). R. K.

Kina-Rødt, C₂₈H₂₂O₁₄, faas ved Kogning af
Kina-Garvesyre med fortyndet Svovlsyre. Det er
et brunrødt Pulver, som ved Smeltning med
Kaliumhydroxyd giver Eddikesyre og
Protokatekusyre; dets ammoniakalske Opløsning giver
med Kalciumklorid og med Bariumklorid
mørkrødbrunt Bundfald.
(O. C.). R. K.

Kinase, Ferment som bringer Æggehvidestof
til at koagulere og udfældes af Opløsning.
Findes i fl. Bakteriearter, saaledes i pyogene
Staphylococcer.
O. T.

Kina-Stræde (China strait), Sund mellem
Ny-Guineas Sydøstspids og nogle Smaaøer,
opdagedes 1873 af Moresby.
M. V.

Kina-Syre,
Tetraoxyhexahydrobenzoesyre, C₆H₇(OH)₄ . COOH, findes i Kina-Bark,
Kaffebønner (se Kaffegarvesyre), Enghø
o. a. St. Den danner farveløse Prismer, der
smelter ved 161,5°, er letopløselige i Vand,
tungopløselige i Alkohol. Ved Ophedning til højere
Temperatur spaltes den i Benzoësyre og
Fenoler. Ved Jodbrinte reduceres K. til Benzoësyre.
Dens vandige Opløsning er venstredrejende.
Den benyttes i Medicinen i Form af Salte som
Middel mod urinsur Diatese, saaledes
Piperazin-Saltet (Sidonal), Urinstof-Saltet (Urol),
Litium-Saltet (Urosin) og
Hexametylentetramin-Saltet (Urotropin ell. Kinoformin).
R. K.

Kina-Sølv, ældre Benævnelse paa galvanisk
forsølvet Nysølv, omtr. d. s. s. som Alfenide,
Peru-Sølv og Alpakka, se Nysølv.
Carl J.

Kina-Tinktur, d. s. s. Kinadraaber.

Kinatræ, se Cinchona.

Kina-Vin, et Udtræk af Kinabark blandet
med Malaga-Vin.

Kincardine [k_in’ka._əld_in ell. k_iŋ-], Havnestad
i Mellemskotland, Perthshire, ved Forth, har
(1921) 1139 Indb., der driver Handel, Uldvæveri
og Rebslageri.
G. Ht.

Kincardineshire [k_in’ka._əd_in∫_ə eller k_iŋ-],
The Mearns, Grevskab i det nordøstlige
Skotland, har et Areal af 992 km² med (1921) 41779
Indb., 42 paa 1 km². Landet er bakket og med
Undtagelse af Kysten frugtbart. Mod N. V.
strækker Grampians-Bjergene sig ind i
Grevskabet, hvor Mount Battock har en Højde af
779 m o. H. Af Arealet er 45,6 % Agerland, 4,2
% Græsgang, 10,3 % Skov. Agerbrug er
Befolkningens Hovederhverv. Hornkvæg- og Faareavl.
Af Mineralriget vindes Kalk og Bygningssten.
Hovedstad er Stonehaven.
G. Ht.

Kince, se Lystfiskeri.

Kinch [keŋ’k], Jakob Frederik, dansk
Historiker og Skolemand, f. 23. Maj 1817 i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>