Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kina - Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
yngste fra 7. Aarh. f. Kr. Talrige af Sangene
i 1. Afdeling bærer Præg af ægte Folkeviser,
skildrende Fester og Begivenheder fra det
daglige Liv. Derimod viser de større Oder og
Offersange tydelige Spor af en højtudviklet
Kunstdigtning. Det religiøse Moment spiller
ikke nogen fremtrædende Rolle i disse Sange,
heller ikke Krigerliv og Krigerfærd. Det er
derimod det fredelige Landliv, Ager- og
Havedyrkning, Silkeavlen o. l., som Shi-king fører os
ind i.
Det 3. Værk i Samlingen, Shu-king, er af
hist. Indhold, men maa benyttes med yderste
Varsomhed, da meget er hentet fra Sagn og
Myter. Hovedindholdet er Samfundsfilosofi i
Form af Taler, Formaninger og Forordninger,
der tilskrives de gl. Sagnkejsere og deres
Raadgivere; desuden gl. Optegnelser om Rigets
Topografi og Forvaltning. Overs. haves af
Jesuitten Gaubil (Paris 1780), Pauthier, Livres sacrés
de l’Orient (Paris 1840), af Medhurst (Shanghai
1846), Legge (Sacred Books, 1878), Zottoli og
W. Gorn Old (London 1904).
Den 4. King, Li-ki, »Bogen om Skik og Brug«,
et »Ritualskrift«, hvis Forskrifter endnu den Dag
i Dag følges overalt i K., særlig af de Styrende,
er ligesom de andre King ikke et Værk af een
Støbning. Der er efterhaanden føjet Tillæg til
den, til Dels efter Kung-fu-tse’s Tid. Den er
oversat af Calléry (Turin 1853), Legge (Sacred
Books. Bd 27 og 28), Zottoli o. a.
Den sidste King, Tsun-tsiu, ɔ: »Vaar og Høst«,
behandler Provinsen Lu’s Historie fra 722 til
481 f. Kr. Den er de eneste af de 5 King, der
antagelig er forfattet af Kung-fu-tse, der selv
stammede fra denne Provins. Bogens Indhold
er ret ubetydeligt, men til den er knyttet en
indholdsrig Kommentar, Tso-tsjuan, der er det
første Forsøg i kin. Litt. paa en
sammenfattende hist. Fremstilling. Begge Dele udg. og overs.
af Legge (Chinese Classics, Bd V).
Til disse 5 kanoniske Bøger slutter sig 4
andre klassiske Skr, de 4 Shu, hvoraf de 3 første
behandler Kung-fu-tse’s Lære og skyldes hans
Disciple. De er overs. af Legge og Zottoli. Den
første (Lun-jy) giver korte Fortællinger,
Anekdoter, Samtaler m. m.; den anden
(Tschung-jung, d. e. »Læren om Midten«) og den tredie
Ta-hio (»den store Lære«) giver i korte Udsagn
Summen af Kung-fu-tse’s Lære. Den fjerde Shu
fremstiller en af Kung-fu-tse’s mærkeligste
Disciple Mencius’ Lære. Denne Filosof,
Meng-tse (372—289), tog mere Del i det praktiske
Liv end sin Lærer og arbejdede ivrig paa at
faa sine Leveregler gennemførte i
Virkeligheden; han lagde, trods al Ærefrygt for
Kejseren, Vægt paa dennes Pligter og paa
Folkets Ret. Hans Værk blev oversat af
Stan. Julien (Paris 1822—29). De 4 Shu er overs.
af Legge i The Chinese Classics, Bd I—II
(London 1861), Lun-jy af Lionel Giles i The Sayings
of Confucius (London 1910).
Til den kin. Statsreligions hellige Skr hører
ogsaa Hjao-King (d. e. »Lydighedens Bog«, udg.
med fr. Overs. og Kommentar af de Rosny
1889, overs. af Legge i Sacred Books of the
East, III), Samtaler om Barnets og de Yngres
Pligter mod Forældre og Ældre.
En noget ældre Samtidig af Kung-fu-tse var
K.’s ejendommeligste og mest selvstændige
Tænker, Lao-tse. Hans panteistisk-mystiske Værk,
Tao-te-king (overs. af Stan. Julien, Paris 1842,
af J. Chalmers, London 1868, af V. v. Strausz,
Leipzig 1870 og af Legge i Sacred Books of the
East, 39—40, 1891) danner Grundlaget for
Taoismen (s. d.). Det er en Lære om Fornuft (d. e.
om Gud) og om Dyd. Menneskets Maal er efter
hans Lære Selvbefrielse, at blive
Verdensfornuften lig. Han beklædte en anset Stilling i
Landet, men opgav den for at leve i Ensomhed.
En hel Skare Tilhængere sluttede sig til ham.
De dannede en filosofisk Skole, Laoismen
(s. d.), men den forfaldt ofte til
magisk-alkemistiske Drømmerier. Lao-tse selv holdt sig fri
for alt saadant. (Se L. Giles, Sayings of
Lao-Tzu, London 1904). Det mest kendte Værk af
Tao-Litt. er Nan-hoa-king af Tsjuang-tse,
der levede i 4.—3. Aarh. f. Kr. og fik lgn. Bet.
for Lao-tse’s Lære som Meng-tse for
Kung-fu-tse’s, (Se A. H. Giles, Chuang Tzu, Moralist,
Mystic and Social Reformer [1889] og L.
Giles, Musings of a Chinese Mystic [1906]).
Et Mærkepunkt i den kin. Litt. dannes af
Kejser Shi-huang-ti (220—210), der
erhvervede sig en sørgelig Berømmelse ved sit
Fjendskab mod den gl. Litt., som han søgte helt at
udrydde for derved at berøve Litteraterne det
Grundlag for Kritik, de havde i de gl. hist.-filos.
Overleveringer. Han forordnede derfor omtr.
215 f. Kr., at alle Bøger, navnlig Aarbøgerne fra
de undertvungne Stater, skulde brændes; ingen
maatte læse, end ikke eje de klassiske Bøger,
King og Shu. Overtrædelser skulde straffes
haardt. Der fortælles, at ikke mindre end 460
Lærde, der ikke vilde udlevere deres litterære
Skatte, blev levende begravede. Kun
Aarbøgerne fra hans egen Landsdel Tsin var undtagne
fra Forfølgelsen; alt, hvad der fortaltes om
hans Bedrifter, skulde optegnes, og Bøgerne,
hvori de beskreves, skulde bevares.
Ødelæggelsen af den gl. Litt. lykkedes ret
godt, og fl. gl. Værker synes at være blevne
helt tilintetgjorte. Men Stormen varede ikke
længe. Efter Shi-huang-ti kom, der et
Kejserhus, Dynastiet Han (206 f. Kr.—220 e. Kr.),
der atter var meget gunstig stemt mod Litt.
Under Dynastiet Han søgte man i K. ivrig at
samle, hvad der kunde findes af den gl. Litt.,
og at faa den udbredt paa ny. Et Bevis paa,
hvor godt den kin. Litt. var kommet til Kræfter
efter Forfølgelsen under Shi-huang-ti, viser en
stor Fortegnelse, vi har, over Indholdet af det
kejserlige Bibliotek i en tidlig Del af Dynastiet
Han’s Regeringstid.
Der fremstod under Dynastiet Han fl.
betydelige Mænd paa Litt.’s Enemærker, bl. a. i 2.
Aarh. f. Kr. Historikeren Se-ma-tsien (s. d.),
K.’s Herodot, hvis Værk Sji-ki ɔ: »hist.
mindeværdige Begivenheder«, der gaar fra 2500 til 122
f. Kr. (overs. af E. Chavannes, Paris
1895—1905), tjente som Mønster for K.’s flg.
Historikere. Værket falder i 5 Dele: 1)
Levnedsbeskrivelser af Kejserne, 2) om Len og Lensfyrster,
3) om Love, Byggeforetagender m. m., 4)
Vasallernes Slægtsregistre og 5)
Levnedsbeskrivelser af fortjente Mænd. Sji-ki er en Stordaad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
