Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kennedya - Kennedy-Kanalen - Kenneh - Kennelsport - Kennemerland - Kennet - Kenngott, Gustav Adolf - Kennicott, Benjamin - Kenninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blomster. 15 Arter fra Ny-Holland. K. rubicunda
Vent. er en højt voksende Slyngplante med
brunlig mørkerøde Blomster. K. prostrata R. Br.
har skarlagenrøde Blomster og K. macrophulla
Benth. violette Blomster. De formeres ved Frø
ell. Stiklinger paa Undervarme. K. trives bedst
frit udplantet, men kan ogsaa dyrkes i Potter.
De vandes rigelig om Foraaret og Sommeren,
men kun sparsomt om Vinteren, hvor man maa
anbringe dem paa en lys Plads.
P. F.
Kennedy-Kanalen [’kenidi-]
(Kennedy-Strædet), Stræde under 81° n. Br., mellem
Nordgrønland (Washington-Land) og
Grinnell-Land, forbinder Kane-Bækkenet med
Robeson-Kanalen.
C. A.
Kenneh, d. s. s. Keneh.
Kennelsport. Der har eksisteret forsk. Racer
af Hunde i Aarhundreder; nogle har været
kendte lige fra Oldtiden, og Racerne har været
bevarede, uden at man tidligere end i 19. Aarh.
har dyrket den nu moderne Hundesport.
Grunden til, at man er kommen ind paa denme, er
ganske naturlig. I tidligere Tider var der ikke
saa mange Racer som nutildags. I Oldtiden
kendtes kun en 6—8 saadanne; Tallet steg
efterhaanden i Aarhundredernes Løb; men der var
alligevel Forhold, der lettede Renavlen. Racerne
var nemlig spredte; hvert Land ell. hver
Landsdel holdt egne saadanne, faa i Tal. Og dertil
kom, at Opdrættet navnlig af ædle Hunde for en
stor Del var i Kongernes, de Riges og Mægtiges
Hænder. Ganske anderledes er Forholdene nu
om Stunder. Det lette og livlige Samkvem
mellem Landene har medført, at ogsaa Hundene
spredes, og Opdrættet af dem er nu ikke mere
i Hænderne paa enkelte udvalgte; det er
Hvermands Eje. Disse Forhold har nødvendiggjort,
at vil man nu holde Hævd over Racerne, da
maa der gaas frem efter en fælles Plan ell.
Hovedledelse. Hvis hvert Land ell. hver Mand
i sin Egn opdrættede Racehunde, saa vilde
disse, selv om de opr. var de samme, snart splittes
i saa mange Former, at alt Racepræg vilde gaa
tabt. Fællesarbejde er derfor blevet indført,
mere ell. mindre aftalt ell. stiltiende gennem den
moderne Hundesport. Som dennes Moderland
maa regnes England. Fra det er ogsaa
Udtrykket K. gaaet over i saa godt som alle Sprog.
Kennel er i snævrere Bet. det eng. Ord for
Hundestald, i udvidet Form Udtryk for alt,
hvad der vedrører Hunde og Hundehold
(Kennelomraadet). Naar kynologiske Foreninger de
fl. St. har faaet Navnet Kennel-Klubber o. s. v.,
da er Grunden sikkert tillige den, at Tilføjelsen
af Hunde-, hundsk- ell. hundelig overalt har
noget nedsættende i sig, stammende fra gl Tid,
da navnlig hos Jøderne Hunden ansaas for et
urent Dyr. De fl. europ. Lande har nu
Kennel-Klubber, hvis Opgave det er at lede
Hundesporten. Overalt er de Privatforeninger, om
end de i nogle Lande paa forsk. Maade
støttes af Staten. I nogle Lande, navnlig de
mindre, findes kun een eller et Par
Klubber, der da har overtaget hele Ledelsen; i
andre, de større, findes fl, Klubber og deraf
kun een Hovedklub, og endvidere en Mængde
Specialforeninger. De væsentligste Midler, med
hvilke de virker, bestaar i Førelsen af
Stambøger for ædle Hunde, Afholdelsen af offentlige
Udstillinger, paa hvilke de rette Typer gøres
bekendte gennem Præmiering, og Afholdelsen
af praktiske Prøver for Brugshunde
(Hønsehunde, Støvere, Gravhunde, Hyrdehunde,
Rottehunde og Krigshunde). Endvidere virkes ved
Udgivelsen af kynologiske Lærebøger og
Fagtidender. Samtidig har Racehunde faaet
betydelig Handelsværdi. Selv i Danmark anses
nogle Hundrede Kroner ikke for en urimelig Pris
for en god Jagthund ell. en velopdragen
Selskabshund, og i de Lande, hvor Formuerne er
større, og hvor Skikken at give Pengepræmier
paa Udstillinger forøger fremragende
Individers Værdi, der betales saadanne ikke sjælden
med Tusinder Kroner.
Til de nord. Lande har Bevægelsen forplantet
sig i Løbet af de sidste Tiaar. I Danmark
stiftedes Dansk Kennel-Klub 1897. Denne kom
straks i fuld Gang med Afholdelsen af aarlige
Udstillinger o. s. v., da dens Dannelse var
forberedt derved, at der i Løbet af en halv Snes
Aar i Forvejen var virket for Udbredelsen af
ædle Hunde i Praksis og for Kendskabet til
dem gennem Litteraturen. I Norge stiftedes den
første virkelige Kennelklub 1897, i Sverige
Svenska kennelklubben 1889.
(Viggo Møller). C. P. L.
Kennemerland [’kænəmərlant], Landskab i
den sydvestlige Del af den nederlandske
Provins Nordholland, omfatter bl. a. betydelige
Klitstrækninger.
G. Ht.
Kennet [’kenit], Biflod til Themsen i
England, udspringer paa Marlborough Downs og
udmunder efter et Løb paa 70 km ved Reading,
hvorfra Kennet-Avon-Kanal fører til Bath
ved Avon.
G. Ht.
Kenngott [’kængåt], Gustav Adolf,
tysk Mineralog, f. i Breslau 6. Jan. 1818, d. 15.
Marts 1897. Han blev 1856 ansat ved
Polyteknikum i Zürich og Aaret efter Prof. i
Mineralogi ved Univ. smst., fra hvilken Stilling han
trak sig tilbage 1891. Foruden videnskabelige
mineral. Undersøgelser har han offentliggjort
meget benyttede Lærebøger i Krystallografi,
Mineralogi og Petrografi; især fortjener at
nævnes hans »Lehrbuch der Mineralogie« (1851
og adskillige senere Udg.) og
»Handwörterbuch der Mineralogie, Geologie und
Paläontologie« (1882—86), udg. af K. i Forening med
Lasaulx. Særdeles fortjenstfuld og benyttet er
ogsaa hans Ȇbersicht der Resultate
mineralogischer Forschungen« for Tidsrummet
1844—65.
(N. V. U.). O. B. B.
Kennicott [’kenikət], Benjamin, engelsk
Hebraist, (1718—83), blev 1747 Fellow i Exeter
College i Oxford, 1767 Bibliotekar ved
Radcliffe-Biblioteket, 1770 Kanon ved Christ Church. K.
har skrevet forsk. tekstkritiske Arbejder til Gl.
Test.’s Grundtekst, deriblandt hans
fundamentale Hovedværk Vetus Testamentum Hebraicum
cum variis lectionibus (2 Bd, 1776—80), med
Kollation af en Mængde Haandskrifter og trykte
Udgaver.
(J. C. J.). J. P.
Kenninger (isl. kenningar, Sing. kenning),
Skjaldeomskrivninger, kaldes en
ejendommelig Form for sammensatte Benævnelser paa
levende Væsener og forsk. Genstande m. m. i
den germanske, specielt norsk-islandske Poesi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
