Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kempelen, Wolfgang von - Kempen - Kempeneer, P. d. - Kempenland - Kemper, Jeronimo de Bosch- - Kempf, Paul - Kempis - Kempno - Kempston - Kempten - Ken - Kenai - Kendal - Kendallville - Kendelse - Kendeord - Kending - Kendingssignal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kempelen [’kæmpələn], Wolfgang von,
østerr. Mekaniker og Lydfysiolog, (1734—1804).
K. blev fra først af berømt ved sin
»Skakautomat«, der i Virkeligheden var et Bedrag, idet
en dygtig Skakspiller var skjult i Maskinen.
Han rejste rundt for at forevise den og udvidede
samtidig sine Kundskaber, især i Fysik; derpaa
arbejdede han i mange Aar paa at fremstille
en Talemaskine, og det lykkedes ham virkelig
ogsaa at efterligne menneskelig Tale nogenlunde
skuffende. Maskinen beskrev han i den meget
underholdende Bog »Mechanismus der
menschlichen Sprache« (1791), der endnu har Bet. for
Fonetikerne, idet han for at efterligne Talen
maatte studere Menneskets naturlige
Lydfrembringeise meget indgaaende og derved med skarp
Iagttagelsesevne blev opmærksom paa en
Mængde interessante Forhold, som hans mere tørre
skematiske Forgængere ikke havde haft Øje og
øre for.
O. Jsp.
Kempen [’kæmpən], 1) By i preuss.
Rhinprovinsen i Regeringsdistriktet Düsseldorf,
Knudepunkt paa Jernbanelinien Köln—Cleve, har
et Gymnasium, et Døvstummeinstitut,
elektrokemisk Fabrik, Møbel- og Spejlfabrikker og
Vinhandel. (1910) 7400 Indb. I det tidligere
Franciskanerkloster findes et arkæologisk
Museum. K. blev Købstad 1294. I K. er Thomas a
Kempis f., og der er rejst en Bronzestatue til
Minde om ham. 2) se Kempno.
G. Ht.
Kempeneer [’kæmpəne.r], P. d., se
Campana.
Kempenland [’kæmpənlant], se Campine.
Kemper, Jeronimo de Bosch-, se
Bosch-Kemper.
Kempf, Paul, tysk Astrofysiker, f. 3. Juni
1856 i Berlin, d. 16. Febr 1920 i Potsdam, blev
efter at have studeret Matematik og Astronomi
i Berlin og Heidelberg 1878 ansat som Assistent
ved Observatoriet i Potsdam. Sammen med
Müller har han publiceret: »Bestimmung der
Wellenlängen von 300 Linien im
Sonnenspectrum« (1886) og »Photometrische
Durchmusterung des nördlichen Himmels« I—V.
(1894—1906) foruden enkelte mindre Arbejder
vedførende Jupiters Masse, Polhøjden af Potsdam
Observatoriet, Observationer af Stjernetaager og
Stjerneklynger, Bestemmelse af Solens Rotation
udledet af Bevægelsen af Kalciumflokke. Han har
besørget Udgivelsen af 4. og 5. Opl. af
Newcomb-Engelmann: »Populäre Astronomie«.
J. Fr. S.
Kempis [’kempis], se Thomas a K.
Kempno [’’kæmpnå] (tysk Kempen), By i Polen,
tidligere Kredsstand i det preuss.
Regeringsdistrikt Posen, Knudepunkt paa Jernbanen
Posen—Kreuzburg, har Teglbrænderi og Handel
med Kvæg og Heste. (1910) 6400 Indb. K. blev
Købstad1 1660.
G. Ht.
Kempston [’kem(p)stən], Forstad til
Bedford SV. f. denne By, i det mellemste England
ved Floden Ouse. (1921) 5219 Indb.
G. Ht.
Kempten [kæmptən], By i Bayern i
Regeringsdistriktet Schwaben, ligger 694 m. o. H. i en
smuk Egn ved Iller og er Knudepunkt paa
Jernbanelinien München—Lindau, (1919) 20498 Indb.
K. har et Handelskammer, en Filial af
Rigsbanken, et Gymnasium, et Slot samt Bomuldsvæveri,
Papirfabrikation, Maskinfabrikation og Handel
med Ost, Smør og Tømmer. K. bestod tidligere
af 2 særlige Byer, den i Dalen liggende Altstadt,
der blev Rigsstad 1289 og 1527 indførte
Reformationen, og den højere liggende Neu- ell.
Stiftstadt, der var Hovedstad for det fyrstelige
Abbedi K. Begge Byer, der stadig har været
indbyrdes fjendtlig sindede, forenedes 1803 og
kom under Bayern. 1633 erobredes K. af de
Kejserlige og 1646 af de Svenske. 1796 fandt en
Træfning Sted mellem Franskmændene og
Østerrigerne. K. kaldtes af Romerne Cambodunum.
G. Ht.
Ken, siamesisk Længdemaal = 1 m.
Kenai (Knaiakhotana), athapaskisk
Indianerstamme, hvis Hjem er K.-Halvøen,
Alaska. De lever mest af Fiskeri og Jagt, der om
Vinteren drives paa Snesko. Paa Floderne
færdes de i Barkkanoer; men paa Kystrejser bruges
Skindbaade, som købes af de nærboende
Eskimoer. I det hele taget kan der paa enkelte
Punkter i Kulturen spores eskimoisk
Paavirkning. (Litt.: Morice, The Great Déné Race.
[Anthropos, I—IV. Wien 1906—09]).
K. B.-S.
Kendal [’kendə£], Kirkby-K., By i det
nordvestlige England, Grevskabet
Westmoreland, ligger 34 km S. V. i Appleby ved
Kystfloden Kent. (1920) 14463 Indb. I K. fabrikeres
Rejsetæpper og Hestedækkener. Uldindustrien
her stammer fra Flamlændere, indkaldte af
Edvard III. I Nærheden af K. ligger den
smukke Windermere Sø.
G. Ht.
Kendallville [’kendə£vi£], By i U. S. A.,
Stat Indiana, ligger 200 km N. Ø. f. Indianapolis
ved Elkhart River’s Kilder. (1910) 4981 Indb.
K. er Jernbaneknudepunkt.
G. Ht.
Kendelse. I dansk Procesret forstaas herved
en af Grunde ledsaget Retsafgørelse, hvorved
et under Sagens Drift opstaaet Spørgsmaal
finder sin Afgørelse, og hvorefter Proceduren
fortsættes (smlgn. Dom). Klage over K. gøres
gældende ved Kære. — K. bruges undertiden ogsaa
i samme Bet. som Gebyr.
E. T.
I norsk L. om Rettergangsmaaden for
Tvistemaal 13. Aug. 1915, § 137, er K. Betegnelse
for andre Beslutninger af Retten end Domme,
naar Loven kalder dem, saa, ell. naar de
afslutter Sagen ell. en selvstændig Del af Sagen. Dette
stemmer ogsaa overens med Strprl. 1. Juli 1887,
§ 167. Ligesom Domme skal K. afsiges i
Retsmøde og ledsages af Grunde. Procesledende K.
kan omgøres af den Ret, som har afsagt dem,
hvis ingen erhvervet Ret er til Hinder. Det
samme gælder ifølge Strprl. § 168 K., hvorved
nogen Fraværende er ilagt Ansvar for sin
Udeblivelse, naar Begæring derom fremsættes inden
14 Dage, efter at K. er ham forkyndt.
K. Ø.
Kendeord, se Artikel.
Kending (Søv.). At faa K. af Land
(Land-K.) betyder at komme Kysten saa nær efter
Sejlads i rum Sø, at det af Landets Konturer,
Bebyggelse m. m. kan bestemmes, hvilken Del
af Kysten der ses.
C. B-h.
Kendingssignal (Søv.). Ethvert Skib over
en vis Størrelse tildeles et K., bestaaende af 4
Bogstaver, der kan signaleres ved Hjælp af
det internationale Signalsystems
Signaleringsmidler. Bogstaverne er opført i vedk. Lands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
