Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kemi (om Grundstofferne)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
værdifulde selvstændige Iagttagelser. I samme
Periode levede endnu adskillige Alkemister; en
af disse, Brand i Hamburg, fremstillede 1669
Fosfor af Urin; han holdt sin Metode hemmelig,
men den blev for anden Gang opdaget af
Kunkel nogle Aar senere.
Fra Midten af 17. Aarh. begynder en ny
Periode i K.’s Historie; den varer til Slutn. af
18. Aarh., da den egentlig videnskabelige K.
grundlægges. — Robert Boyle (1627—91)
bekæmpede med Held Aristoteles’ og
Alkemisternes Elementlære; han hævdede, at et Stof
burde anses for at være et Grundstof, saa længe
det ikke var lykkedes at sønderdele det i
simplere Stoffer ved kem. Midler. Ved
Spekulationer over Elementernes Beskaffenhed naaede
han til den Anskuelse, at de bestod af een og
samme Urmaterie, og at deres forsk.
Egenskaber beroede paa den Skikkelse og Størrelse
m. m., som deres mindste Dele besad. Boyle
fremhævede endogsaa, at Forbrænding kun
foregaar i Nærværelse af Luft, at en Del af Luften
derved forsvinder, og at Forbrændingsproduktet
vejer mere end det opr. Stof. Disse Anskuelser
fandt ikke tilbørlig Tilslutning ell. blev ikke
tilstrækkelig bemærkede; de vilde ellers have
givet K. et betydeligt Stød fremad. Tværtimod
fik en helt anden Anskuelse Herredømmet i
over et Aarh., nemlig den af Becher
(1635—82) og Stahl (1660—1734) grundede
Flogistonteori, af hvilken der er givet en
Fremstilling i flogistisk Kemi; Stahl
undersøgte med stor Skarpsindighed
Forbrændingsprocessen; han antog i alle brændbare Stoffer
Nærværelsen af noget fælles, som meddelte dem
Evnen til at kunne antænde og brænde, men
som gik bort ved Forbrændingen; denne fælles
Bestanddel kaldtes Flogiston. Det blev
aldeles ikke forsøgt at fremstille denne
Bestanddel. Bly bestaar f. Eks. ifølge Stahl’s Anskuelse
af Blykalk (Blyilte) og Flogiston, som uddrives,
naar Bly forbrænder; opheder man Blykalken
med Kul, faar man igen Bly, thi det flogistonrige
Kul afgiver Flogiston til Bly kalken, som derved
danner Bly. At Produktet af Forbrændingen
vejede mere end det Stof, der blev brændt,
var i mange Tilfælde Flogistikerne bekendt, men
det rokkede ikke deres Anskuelse, skønt man
skulde synes, at dette Faktum maatte have
været tilstrækkeligt til straks at overbevise dem
om Teoriens Uholdbarhed. — Skønt den
flogistiske K. hvilede paa fejle Forudsætninger,
har dog den flogistiske Tidsalder frembragt et
stort Antal udmærkede Kemikere. Til disse maa
henregnes den hollandske Læge Boerhaave
(1668—1738), som 1732 udgav en K., hvori han
gav en ordnet Fremstilling af alle dengang
bekendte kem. Kendsgerninger; fremdeles
Grundlæggeren af Roesukkerindustrien, Tyskeren
Marggraf (1709—82); I Frankrig foredrog
Lemery (1645—1715) K. klart og frit for al
mysteriøs Uklarhed; Duhamel (1700—81)
opdagede Forskellen paa Natron og Kali;
Maquer (1718—84) opdagede Arseniksyren og
forfattede den første kem. Ordbog; Inddelingen
af Saltene i sure, basiske og normale skyldes
Rouelle (1718—79). Sverige havde i den
flogistiske Periode to udmærkede Kemikere,
Grundlæggeren af den analytiske K., Bergman
(1735—84), og den store Opdager Scheele
(1742—86), som ved sin vidunderlige
Iagttagelsesevne blev i Stand til at opdage en Rigdom
af Kendsgerninger. Scheele har bl. a. opdaget
Mangan, Klor, Baryt, Vinsyre, Citronsyre,
Oksalsyre, Æblesyre, Garvesyre, Urinsyre,
Mælkesyre, Molybdænsyre, Wolframsyre, Glycerin m.
m. Han opdagede Ilten uafhængig af Priestley
og fastslog Ammoniakkens og Svovlbrintens
Sammensætning. I England paaviste Black
Aarsagen til Forskellen mellem Ætsalkalierne
og de kulsure Alkalier, idet han godtgjorde, at
de sidste ved Omdannelsen til ætsende Alkalier
mistede Kulsyre. Denne Opdagelse øvede en
betydelig Indflydelse, thi man blev derved
fortrolig med den Tanke, at et Stof kunde
absorbere en Luftart (»bringe den til at forsvinde«)
og derved faa andre Egenskaber. Black er ogsaa
Opdager af den bundne Varme; han viste, at et
Legemes Tilstandsform kun er afhængig af et
større ell. mindre Varmeindhold, og at
Luftarterne i en vis Forstand kan betragtes som
Forbindelser af faste Legemer med Varme. —
Han er den første af de saakaldte
pneumatiske Kemikere, der væsentlig bidrog til
Undersøgelsen og Opdagelsen af forsk. Luftarter.
Til disse Kemikere hørte H. Cavendish
(1731—1810), Brintens (Vandstoffets) Opdager, som
paaviste Vandets Sammensætning, den
atmosfæriske Lufts konstante Sammensætning og
Dannelsen af Salpetersyre i Luften ved Indvirkning
af den elektriske Gnist. Ogsaa Priestley
(1733—1804), Iltens Opdager, undersøgte mange
Luftarter.
Opdagelsen af Ilten og navnlig Black’s
Arbejder dannede det Grundlag, hvorpaa hele den
nyere videnskabelige K. blev bygget ved
Lavoisier’s Forbrændingsteori. Lavoisier
(1743—94) viste 1774, at et Metals Vægtforøgelse ved
Forkalkningen (Forbrændingen) er lig Vægten
af den Mængde Luft, som er forbrugt ved
Forbrændingen. Efter at Ilten var opdaget ved
Priestley og Scheele, fuldendte han sin
Forbrændingsteori (1777). Han siger: 1) Ved enhver
Forbrænding udvikles Varme og Lys; 2)
Stofferne brænder kun i ren Luft; 3) denne forbruges
ved Forbrændingen, og det brændbare Stofs
Vægtforøgelse ved Forbrændingen er lig det
Vægttab, Luften har lidt; 4) det brændbare Stof
forvandles oftest ved Forbrændingen i ren Luft
til en Syre, Metallerne derimod til Metalkalk. —
Tilhængere af denne Teori betegnes ofte som
Antiflogistikere. Sammen med
Guyton de Morveau fastslog han den kem.
Nomenklatur, der svarede til de ny Anskuelser,
og gav derved ogsaa i det ydre K. den Form,
som. den nu besidder. Den ved Lavoisier
grundlagte Periode har man kaldt den
kvantitative Forsknings Tidsalder, fordi
Vægtforholdene ved de kem. Processer fra nu
af blev tagne med i væsentlig Betragtning ved
alle Undersøgelser over Stoffernes
Sammensætning og indbyrdes Forhold. — I den Periode
falder alle det 19. Aarhundredes store kem.
Opdagelser. Berthollet (1748—1822) udgav
1803 sin opsigtvækkende kem. Statik; han
undersøgte Ammoniakkens kem. Sammensætning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
