Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kemi (om Grundstofferne)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det er af Vigtighed, at den syntetiske K.
fremstiller saa mange kem. Forbindelser som
muligt og undersøger deres Egenskaber nøje;
man kan nemlig først kalde et Grundstofs
Forhold for nøje undersøgt, naar dets Forhold over
for andre Grundstoffer og Forbindelser er
undersøgt i alle Retninger. Antallet af kem.
Forbindelser er saa overordentlig stort, at der
næppe er Tale om, at Emnet kan udtømmes;
Tusinder og atter Tusinder af Forbindelser er
fremstillede, og dog bringer hver Dag ny til.
Undersøgelsen maa dog ikke foretages planløst;
den maa ikke gaa ud paa alene at fremstille
hidtil ukendte Stoffer, men Nutiden forlanger,
at den tænkende Kemiker retter sin Stræben
efter at besvare store Spørgsmaal af alm. Bet.
og efter at godtgøre regelbunden Analogi
mellem bekendte Stoffer saavel som efter at
udforske de fremstillede Stoffers sande Natur.
Nutidens K. hviler paa den Anskuelse, at
Grundstofferne bestaar af udelelige Smaadele,
Atomer, som ikke kan eksistere i fri
Tilstand, men hvis relative Vægt lader sig
bestemme, idet man sætter Vægten af 1 Atom Brint
(Vandstof) = 1. Atomerne forener sig med
hverandre til Molekuler, og Vægten af et
Molekule er lig den samlede Vægt af de Atomer,
som indgaar i dette. Ved den kvantitative
Analyses Hjælp bestemmer man de kem.
Forbindelsers Sammensætning, og naar dette er sket, kan
man ved Hjælp af forsk. fysiske Metoder
bestemme Vægten af deres Molekuler. Ogsaa eet
og samme Grundstofs Atomer forener sig med
hverandre til Molekuler; Grundstoffernes
Molekuler bestaar af ensartede Atomer, medens de
kem. Forbindelsers Molekuler er dannede af
uensartede Atomer. Det Antal Atomer, der kan
forene sig med hverandre til en kem.
Forbindelse, er højst forskelligt; man har
Forbindelser, som kun indeholder to Atomer i Molekulet,
f. Eks. Klorbrinte, HCl, men der er andre, som
i Molekulet indeholder Hundrede af Atomer, f.
Eks. Æggehvidestoffer. Det er imidlertid ikke
tilstrækkeligt at kende en Forbindelses kem.
Sammensætning og at vide, hvor mange Atomer
der findes i dens Molekule, thi der gives
Forbindelser, som har samme kem. Sammensætning
og samme Antal Atomer i Molekulet, og som
trods dette har forsk. Egenskaber, f. Eks.
Eddikeæter og Smørsyre (se Isomeri); for
at løse denne Gaade maa man undersøge
saadanne Forbindelsers Forhold over for andre
Stoffer nærmere og derved danne sig en
Forestilling om, hvorledes Atomerne maa antages at
være grupperede i Molekulet. Denne Opgave —
Bestemmelsen af Forbindelsernes Konstruktion
ell. Struktur — har været en af de vigtigste
for Nutidens K. og har bragt forbavsende
Resultater. Ligesom Astronomen Leverrier ved
teoretiske Betragtninger paaviste Eksistensen af en
Planet, som ogsaa senere blev paavist paa det
ved Beregning fundne Sted, saaledes har
Kemikerne i talrige Tilfælde fremstillet
Forbindelser, hvis Eksistens og Egenskaber de forud
havde beregnet. Disse Resultater har den
praktiske (specielle) K.
(Eksperimentalkemien) kun kunnet naa ved Hjælp af
den teoretiske (ell. almindelige) K.,
hvis Opgave det er at søge det fælles og
lovmæssige i de ved Forsøget fastslaaede
Kendsgerninger, at erkende Sammenhængen mellem de
forsk. Fænomener og at forklare disse. Det er
ikke muligt skarpt at sondre mellem den
teoretiske og den spc. K., thi spc. kem.
Undersøgelsesresultater maa tjene til Bevis og Eksempel
for Sætninger i den teoretiske K., og omvendt
maa de sidste ofte være Kontrol og Rettesnor
ved Bedømmelsen af de første. Lige saa lidt
kan Betragtningen af Stoffernes fys. Egenskaber
sondres fra Betragtningen af de kem.; vil man
gøre sig en Forestilling om et Stofs Karakter,
da er Angivelsen af dets fys. Egenskaber lige
saa nødvendig som Redegørelsen for dets kem.
Natur, og hyppig kan der paavises en nøje
Sammenhæng mellem Stoffets kem.
Sammensætning og dets fys. Egenskaber; en nøjagtig
Bestemmelse af de sidste vil i mange Tilfælde
yde en betryggende Kontrol for den rigtige
Undersøgelse af den første. — Det er den
fysiske K.’s Opgave at udforske
Sammenhængen mellem Stoffernes kem. og deres fys.
Egenskaber.
Fra tidligere Tid har man delt den spc. K.
i to Hovedafsnit, den uorganiske og den
organiske K.; den uorganiske K.
omhandler de Stoffer, som udgør Bestanddelene af den
livløse Natur, medens den organiske K. i
tidligere Tid fortrinsvis behandlede de
Forbindelser, som udgør Hovedbestanddelene af Planter
og Dyr, og som er Produkter af
Livsvirksomheden. Man antog endnu i første Del af 19.
Aarh., at Grundstofferne i de levende
Organismer fulgte andre Love end i den livløse
Natur, og at de organiske Stoffer kun kunde
dannes under Livskraftens Medvirkning; derfor
blev disse Stoffer betragtede som særlig
ejendommelige og indordnede under et særligt
Afsnit af K., den organiske K. — Da det 1828
lykkedes Wöhler at fremstille Urinstof
fuldstændigt ved Kunst, og da denne Opdagelse senere
blev efterfulgt af talrige lgn., ved hvilke det
blev paavist, at organiske Stoffer, som hidtil
kun var fremstillede som Produkter af Planter
ell. Dyr, kunde faas ad kunstig Vej ved alm.
kem. Processer, maatte den tidligere Anskuelse
falde; den organiske K. betegnes nu som
Kulstofforbindelsernes K., fordi alle
organiske Stoffer indeholder Kulstof. Af
Hensigtsmæssighedshensyn opretholder man dog stadig:
Delingen af den spc. K. i de omtalte to
Hovedafdelinger; det vilde være upraktisk at indordne
de mangfoldige Tusinder af Kulstofforbindelser
under Kulstof paa samme Maade, som man
indordner de andre Grundstoffers langt mindre
talrige Forbindelser under hvert af disse
Grundstoffer, men det maa erindres, at Kulstoffet ikke
staar i nogen særlig Modsætning til de andre
Grundstoffer, men at enkelte af disse, særlig:
Silicium, kan danne Forbindelser, som ganske
kan stilles ved Siden af vel undersøgte
Kulstofforbindelser, og som i St. f. Kulstofatomer
indeholder det samme Antal Siliciumatomer.
Medens den rene K. væsentlig stiller sig det
Formaal at undersøge Grundstoffernes og deres
Forbindelsers kem. Forhold, fremdrager den
anvendte K. særlig de kem. Forhold, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
