- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
751

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kekule, August - Kekule v. Strádonitz R. - Kel - Kel - Kela - Kelainai - Kelaino - Kelantan - Kelat - Kelat-i-Ghilsai - kele - Keleos - Kelerashi - Kéler Béla - Keleti, Gustav Frederik - Keleti, Karl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Klarhed og meget Liv. Det store Antal
Arbejder, han har offentliggjort, skal ikke nævnes
her; kun skal det omtales, at han i en lang
Aarrække var Medudgiver af Liebig’s »Annalen
der Chemie«, og at de fleste af hans
Afhandlinger er offentliggjorte i dette Tidsskrift. Da han
fejrede sit 25 Aars Jubilæum som Prof. i Bonn,
blev hans Families gl. Adelstitel fornyet: han
døde som A. K. von Stradonitz.
(O. C.). R. K.

Kekule [’ke.kule.] v. Strádonitz R., tysk
Arkæolog, f. 6. Marts 1839 i Darmstadt, d. 23.
Marts 1911 i Berlin. Blev 1870 Prof. i Arkæologi
i Bonn, 1889 i Berlin og tillige Direktør for
Samlingen af antik Skulptur. Af hans talrige
Arbejder er de vigtigste: »Die antiken Bildwerke im
Theseion zu Athen« (1869); »Die Balustrade des
Tempels der Athena Nike« (1869); »Griechische
Thonfiguren aus Tanagra« (1878); »Das Leben
Welckers« (1880). Han redigerede Værket »Die
antiken Terrakotterne og skrev selv: »Die
Terrakotten Siciliens«. Fremdeles: »Die Bildnisse
des Sokrates« (1908) og »Bronzen aus Dodone«
(1909).
H. A. K.

Kel [ke’l], indadgaaende, afrundet Vinkel,
forekommer saaledes ved profilerede Lister,
hvor den ogsaa benævnes Hulkel, Hulkehl, og
den modsatte fremspringende, runde Profildel
kaldes Rundstav.
F. W.

Kel [ke’l] kaldes den Rende, som
fremkommer, naar to Tagflader skærer hinanden i en
indadgaaende Vinkel; nærmest benyttes K. om
det Stykke Tømmer, hvori Spærene fra begge
Sider samles, og som danner Under stykket for
Skotrenden.
C. B-r.

Kela, (Kèle, Keleh), se Kiló.

Kelainai [gr. -’na^i] var i Oldtiden en stor
og rig By i Frygien ved Floden Maiandros.
Xerxes byggede her et Slot, og Kyros den Yngre
havde en Park og Dyrehave ved Byen. Senere
affolkedes den, da Antiochos I af Syrien i
Nærheden anlagde Byen Apameia Kibotos.
H. H. R.

Kelaino [gr. -’no.] (gr.). 1) En af
Harpyierne. 2) En af Plejaderne; med Poseidon
havde hun Sønnerne Lykos og Nykteus.
H. A. K.

Kelantan (Kalantan), britisk Vasalstat paa
Østkysten af Malakka, har et Areal af 14200
km2 med (1911) 286751 Indb., hvoraf 15000
Siamesere og 10000 Kinesere, de indfødte
Malajer er Muhammedanere. Der dyrkes Ris,
Kokospalmer og Betelnødder. Skovene leverer
Kautsjuk. Der udførtes 1911 Kvæg til en Værdi
af 200316 Doll., Betelnødder (175521 Doll.), Fisk
(123162 Doll.), Guld (107890 Doll.), Kopra (553957
Doll.), Kautsjuk (106513 Doll.). Hele Udførselens
Værdi var 1,6 Mill. Doll., Indførselens 2,5 Mill.
Doll. Statens Indtægter var 487674 Doll.,
Udgifterne 574850 Doll. Der findes 4 Posthuse og
besørgedes 113958 Forsendelser. Hovedstad er
Kota Bharu med 10000 Indb. 1909 overtog
England Protektoratet over den indtil da
siamesiske Vasalstat.
M. V.

Kelat, 1) Kanat i Belutshistan. 2)
Hovedstad i Kanatet K., ligger i en Højde o. H. af
2067 m paa en af Bjerge omgivet Højslette.
Klimaet er raat, og Vinteren bringer megen
Sne. Byen, hvis Indbyggerantal anslaas til c.
14000, er omgivet af en Jordvold med Taarne,
forsynet med nogle faa Kanoner. Paa det
højeste Punkt af Byen ligger Kanens Palads.
Gaderne er snævre og smudsige. Basaren er stor
og velforsynet, men Handelen er i Aftagen, idet
et stort Anal hinduiske Købmænd har forladt K.
og nedsat sig i Havnestaden Karatshi. Den
vigtigste Industri er Vaabensmederi.
M. V.

Kelat-i-Ghilsai, Fæstning i Afghanistan,
ligger ved højre Bred af Floden Tarnak, 120 km
NØ. f. Kandahar, 1688 m o. H. Den var
Englændernes vigtigste Støttepunkt under deres
Krige med Afghanerne.
M. V.

kele, forsyne med Kel. Kelede Lister
fremstilles ved Høvling paa egne Maskiner,
Kelemaskiner (se Høvlemaskiner).
F. W.

Keleos [gr. -’ås] (Celeus) var efter gr.
Sagn den ældste Konge i Eleusis, Søn af
Autoktonen Eleusis. Da Demeter søgte efter sin
forsvundne Datter Persefone, kom hun til
Eleusis og blev modtagen i K.’s Hus. Hun plejede
hans Søn Demofon, og inden hun forlod Stedet,
indviede hun K. i de Skikke, som skulde følges
ved hendes Dyrkelse (Mysterierne, se
Eleuisis), og lærte hans Søn Triptolemos
Kornavlen.
C. B.

Kelerashi, Kalaraschi, Calarasi,
By i Kongeriget Rumænien, Landskab Valakiet,
er Hovedstad i Distriktet Jalomitza og har
(1914) 11000 Indb., Realgymnasium, Dampmøller,
Bryggerier. Den ligger ved en Arm af Donau
over for Silistria og er en vigtig Anløbsstation
for Donau-Selskabets Skibe.
C. A.

Kéler Béla [’ke.lær-’be.lå] (egl. Albert von
Keler), ung. Musiker (1820—82), var opr.
Violinist ved Theater an der Wien (i Wien), men
skaffede sig efterhaanden et vist Navn som
Dirigent ved folkelige Musiketablissementer
(Gungl’s Kapel i Berlin, Lanner’s i Wien) og
endte som Militærkapelmester først i Wien,
senere i Wiesbaden, hvor han døde. K. B. har
skrevet en Del Danse, Marcher og populær
Underholdningsmusik for Orkester, kendt og
endnu spillet er hans »Lystspilouverture«. Nogle
af de af Brahm’s bearbejdede »Ungarske
Danse« skal være K.’s Kompositioner.
W. B.

Keleti [’kælæti], Gustav Frederik, ung.
Maler og Kunstskribent, f. 1834 i Pressburg, d.
Septbr 1902 i Budapest. Han uddannedes ved
Münchens Akademi og malede
»romantisk-heroisk« Landskabskunst (Prøver i Budapests
Nationalmuseum), men gjorde sin bedste Indsats
i Arbejdet for den kunstneriske Uddannelses
Fremme i sit Fædreland. Han var saaledes
med til at oprette (1871) den kgl. ung.
Tegneskole og Uddannelsesanstalt for Tegnelærere og
(1880) den kgl. ung. Kunstindustriskole, som K.
blev Direktør for. Han har bl. a. skrevet »Über
die künstlerischen und kunstgewerblichen
Lehranstarten des Auslandes«.
A. Hk.

Keleti [’kælæti], Karl, ung. Statistiker, f.
18. Juli 1833 i Pressburg, d. 30. Maj 1892 i
Budapest. K. kom snart til at spille en fremtrædende
Rolle i sit Lands admin. Statistik, steg fra
Sektionsraad i 1872 til det stat. Bureaus Leder og
forestod 1876 den stat. Kongres i Budapest. Han
har gjort sig fortjent af Vinavisstatistikken,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0767.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free