Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - kaukasiske Race - kaukasiske Sprog - Kaukasus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kaukasiske Race, en opr. af Blumenbach
anvendt og senere alm. brugt Betegnelse for
den europ. ell. hvide Race. f)en er nu opgivet
som misvisende, fordi ingen af de mange
kaukasiske Lokalracer er særlig europ., ligesom der
heller ikke er nogen Grund til at antage, at de
europ. Folkeslag har deres Hjem netop i disse
Egne.
S. H.
kaukasiske Sprog, Fællesbenævnelsen for
den forbavsende store og brogede Mængde af
Sprog, der hører hjemme i Kaukasus (bortset
altsaa fra der forekommende Sprog af anden
Oprindelse, som Ossetisk, der er et iransk
Sprog, og Tatarisk). De k. S. synes, trods meget
store indbyrdes Forskelligheder, at høre sammen
til een ell. maaske to ejendommelige Sprogætter,
der nu er indskrænkede til dette meget
begrænsede Omraade, men engang i Oldtiden
muligvis har været mere udbredte navnlig mod S.
i For- og Lille-Asien, og de udmærker sig ved
en overordentlig indviklet Bygning og ved en
stor Rigdom paa ofte højst ejendommelige Lyd.
De kan henføres til to store Hovedafdelinger,
om hvis indbyrdes Slægtskab der mest kan
være nogen Tvivl, nemlig I, de
sydkaukasiske ell. iberiske Sprog, hvortil hører
Hovedsproget Georgisk (s. d.), endvidere
Mingrelisk og Lazisk, to Sprog, der staar hinanden
meget nær, og endelig nordligst det betydelig
mere afvigende Suanisk ell. Svanisk; II, de
nordkaukasiske Sprog ell.
Bjergsprogene med en stor Række Underafdelinger i yderst
broget Mangfoldighed: 1) Abchasisk, nærmest
ved det sorte Hav, 2) Tscherkessisk, tidligere i
forsk. Dialekter udbredt over en stor Del af det
nordvestlige Kaukasus, nu som Følge af
Bortflytning af Hovedmassen af Tscherkesserne kun
svagt repræsenteret i selve den gl. Hjemstavn,
3) alle de forsk. østlige Bjergsprog omfattende
Tschetschensk og en stor Række andre Sprog
— undertiden indskrænkede til en enkelt ell.
et Par Landsbyer — som man ogsaa har
sammenfattet under Fællesbenævnelsen de lesghiske
Sprog: Avarisk, Dido- og Andi-Sprogene, Lak
ell. Kasikumykisk, de forsk. Sprog af
Dargua-Gruppen (Akuscha, Chürkila eller Hyrkansk,
Kubatschi, Varkun o. s. v.) og længst i SØ.
Kürinsk med forsk. dertil sig sluttende Sprog
og Dialekter. En samlet Oversigt over de k. S.
giver R. v. Erckert, »Die Sprachen des
Kaukasischen Stammes« (Wien 1895); jfr
samme Forf.’s »Der Kaukasus und seine Völker«
(Wien 1888). Specialarbejder over en Del
nordkaukasiske Sprog haves af A. Schiefner
(for største Delen efter Materiale samlet af
Baron Uslar), i forsk. Bd af
Petrograd-Akademiets Memoirer og Bulletin. Kortere
Beskrivelser over en Del af Hovedsprogene giver Fr.
Müller i sin »Grundriss der
Sprachwissenschaf« III, 2 (Wien 1887).
Vilh. Th.
Kaukasus, Bjergkæde i Rusland,
Generalguvernementet Kaukasien, strækker sig retlinet
fra NV. til SØ. tværs over Landtangen mellem
Sortehavet og det kaspiske Hav, N. f. denne
Landtanges smalleste Sted. Mod V. fortsættes K.
af Bjergene paa Krim, mod Ø., hinsides det
kaspiske Hav, af Balkan-Kæden. Længden af K. er
1100 km. Bredden er meget ringe og overskrider
ikke 170 km. Kamhøjden er paa den største
Strækning over 3000 m, og naar undtages den
lavere Del mod NV., er intet Pas lavere end
2400 m. Mod Sortehavet falder K. stejlt ned, og
da der paa den kaspiske Side mellem Bjergene
og Havet kun gives Plads for en meget smal
Kystslette, danner K. en særdeles stærkt
adskillende Mur mellem Europa og Asien. Mod S.
falder K. meget stejlt ned imod Transkaukasien,
og denne bratte Skraaning betegner
Brudranden, langs hvilken det S. f. Bjergkæden
liggende Land er sunket. Ved det deraf opstaaede,
fra S. til N. rettede Tryk er K.-Kæden foldet
til Vejrs og danner et System af parallelle
Kæder, der mod S., hvor Foldningen har været
stærkest, er pressede op til den største Højde,
medens de mod N. bliver lavere og lavere.
Jordlagenes Hældning er i Sammenhæng
hermed næsten overalt mod NØ. S. f. Brudranden,
ved Foden af Hovedkæden, findes paa en stor
Strækning en mere ell. mindre smal Zone af
ikke-foldede Jordlag, som ikke er sunkne saa
stærkt som det nedf. liggende Lavland og
derfor danner lavere Forkæder, der er stærkt
gennemspaltede ved Brud og Forskydninger. Paa
begge Skraaninger har Erosionen frembragt
dybt indskaarne, ofte meget vilde Tværdale,
hvorimod Længdedalene kun er svagt udviklede.
I Enkelthederne viser K. imidlertid fl.
Modifikationer i den ovf. antydede Bygningsplan, saa at
det vil være nødvendigt for Oversigtens Skyld at
skelne mellem fl. Hovedafsnit og betragte disse
hvert for sig. Vestkaukasus, som regnes
fra Strædet ved Kertsch til Passet Nachar
(2391 m) og er den laveste Del af K., dannes
af en Hovedkæde, der danner Vandskellet og
bestaar af ældre Dannelser, medens de
Parallelkæder, der paa begge Sider ledsager den,
dannes af yngre Jordlag. Mod S. gaar Bjergene
lige ud til Sortehavet og danner en stejl,
vanskelig tilgængelig Kyst, ad hvilken Samfærdsel
til Lands er ganske umulig. Inden for dette
tyndtbefolkede, skovrige Kystland hæver
Hovedkæden sig længst mod V,, rigtignok kun til
beskedne Højder paa under 1000 m, men hen
imod Midten af Vestkaukasus naar Fisht
Dagh en Højde af 2854 m. Længere mod Ø.
bliver Kamhøjden over 3000 m, og Toppene
viser tilsvarende Højder (Shugus Dagh,
3244 m, Psysh Dagh, 3788 m). Hovedkæden
bestaar længst mod Ø. af Granit, men V. f.
Fisht Dagh dækkes Granitten af mesozoiske
Sedimenter, længst mod V. forsvinder ogsaa
disse, og K. opløser sig i et Antal parallelle
Kæder af eocent Flysch. De nordlige
Parallelkæder danner et skovrigt Bjergland, der
gennemfures af talrige Tværdale, hvis Floder
samles af Kuban.
Centralkaukasus afviger fra de øvrige
Dele af Kæden derved, at den ogsaa mod N. er
begrænset af et Sænkningsomraade, saa at den
her mellem de to Brudlinier indsnævres til en
meget ringe Bredde (S. f. Wladikaukas kun 100
km). I Sammenhæng hermed har Foldningen
her ogsaa været overordentlig stærk, og den
Højde, hvortil Jordlagene er blevne pressede
op, er større end andre Steder i K. Fra de
sydlige, af Jura og Tertiær bestaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
