Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Katte - katte - Katte, Hans Hermann von - katteagtige Rovdyr - Kattebjørne - Kattefod - Kattefritte - Kattefugl - Kattegat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fortænder og 1 lille Hjørnetand,, fulgt af et langt,
tandløst Rum indtil Kindtænderne i
Underkæben, der er enormt høj, sammentrykt ved
Symfysen, saa at der dannes et Værn for
Overmundens lange Hjørnetænder. Rimeligvis levede
saadanne vældige Rovdyr af Datidens store
Hovdyr; men de maatte dog, saa vel udrustede
de end var, bukke under i Kampen for
Tilværelsen; hvorfor — ja det er en Gaade. (Litt.:
Mivart, The cat [Lond. 1881] med
Litteraturhenvisninger; Elliot, A monography of the
Felidæ [Lond. 1888]).
(M. Ml.). R. Hg.
K. var i det gl. Ægypten hellige Dyr. Drab
af en K. straffedes med Døden. Selv i
Romertiden, da Landet stod under rom.
Overherredømme, tog Befolkningen ikke i Betænkning at
slaa en Romer ihjel, naar han var kommet til
at berøve en K. Livet. Et Eksempel herpaa er
bevaret i den gl. Litteratur. K. hørte til de
hellige Dyr, af hvilke ikke blot enkelte, men alle
Individer betragtedes som hellige, hvorfor de
var ukrænkelige, og hvorfor de døde K.’s
Legemer med Omhyggelighed bisattes paa egne
Begravelsespladser. De blev enten balsamerede
ell. brændte, hvorpaa Mumierne ell. de brændte
Levninger førtes fra Hjemstedet til de dertil
indviede Begravelsespladser for K. Saadanne
fandtes især ved Byer, i hvilke man dyrkede
Guddomme med Kattehoveder. Sammen med
Kattelevninger bisatte man ofte Statuetter af
K. af Bronze, Sten ell. Træ. I Ny Carlsberg
Glyptotek ses en fortrinlig Bronzestatue af en
K. fra saïtisk Tid. Et af Hovedstederne for
Dyrkelsen af K. var Bubaste, hvor
Hovedgudinden var Bast, der afbildes som Kvinde, men
med Kattehoved. Hvor langt denne Dyrkelse
gaar tilbage i Tiden, vides ikke. I ældre Tid
synes andre Guddomme end Bast at have været
Hovedguddommene i Bubaste. Ved Beni Hasan,
hvor man dyrkede Gudinden Pakht, fandtes
ogsaa Kattebegravelser. Man har ikke endnu
fundet Dyrkelsen af K. som hellige Dyr omtalt
paa noget Mindesmærke fra Memfis-Tiden ell.
i det gl. Rige. Derimod omtales i Kap. XVII af
Dødebogen fra det mellemste Rige, ligesom
senere, K. som et Billede paa Solen selv. K. i
det gl. Ægypten tilhører Arten Felis
maniculata, Kafferkatten (se ovf.).
V. S.
katte, se Kat.
Katte, Hans Hermann von, Frederik
den Store’s Ungdomsven (1704—30). K., der som
Løjtnant i Berlin var en for Udsvævelser og
Insubordination meget omtalt Personlighed,
paadrog sig Fr. Vilhelm I’s store Vrede for sit
nøje Venskab med Kronprinsen; han var
indviklet i dennes Flugtforsøg; et Brev fra
Prinsen til ham røbede ham og Hemmeligheden,
han blev fængslet, af Kongen selv dømt til
Døden og henrettet 6. Novbr 1730 i Küstrin foran
Kronprinsens Fængselsvindue; hans Fader,
Feltmarskal v. K., blev senere af Frederik II
ophøjet i Grevestanden.
katteagtige Rovdyr. Til disse (Æluroidea)
regnes iflg. Flower Familierne: Katte
(Felidæ), Desmerdyr (Viverridæ),
Dværghyæner (Proteleidæ) og Hyæner
(Hyænidae). Se i øvrigt Art. om de enkelte Familier.
R. Hg.
Kattebjørne, d. s. s. Panda (Ælurus
fúlgens). Se Ailurus.
Kattefod (Antennaria Grtn.), Slægt af
Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), nær Gnaphalium
(hvis tilsvarende norske Navn ogsaa er K.),
fleraarige filtede ell. uldhaarede Urter med
tueformet Vækst. Tvebo. Kurvene er temmelig
smaa. C. 15 Arter, mest i Bjergegne. Sand-K.,
norsk Alm. K., (A. dioeca [L.] Grtn.), bliver
5—20 cm høj; Bladene paa de blomsterløse,
krybende Stængler er omvendt ægdannede, paa
de oprettede Skud linie-lancetdannede og
tiltrykte. Kurvene sidder i Halvskærm;
Svøbblade og Krone er hvide ell. rosenrøde. Den
er alm. i Danmark og Norge paa tørre
Lokaliteter og blomstrer i Maj—Juni. Fjeld-K. (A.
alpina [L.] Grtn.) har brunlige Kurvdækblade;
den vokser i Norges Højfjelde.
A. M.
Kattefritte, d. s. s. Cacamisli (Bássaris
astúta). Se Halvbjørne.
Kattefugl (Galeoscóptes carolinénsis L.)
kaldes en til Spottedroslernes Fam. hørende, i
de nordamerikanske Fristater levende Fugl;
Navnet har den af dens katteagtige Skrig, men
den er i øvrigt en god Sanger.
O. H.
Kattegat, Havet mellem Jylland og Sverige,
staar ved Skagerrak i Forbindelse med
Nordsøen og ved Sundet, Store Bælt og Lille Bælt
med Østersøen. Det begrænses i N. af en Linie
mellem Skagen og Paternoster Skær, ud for
Marstrand, i Ø. af den svenske Kyst, i S. af en
Linie mellem Kullen og Gilbjerg Hoved,
Sjællands Kyst, en Linie mellem Revsnæs (Røsnæs)
og Fyns Hoved, Fyns Kyst og en Linie mellem
Æbelø og Bjørnsknude, i V. af den jyske Kyst.
K. er c. 30000 km2 stort. Det er smallest, 60
km, mellem Skagen og Marstrand. Afstanden
fra Skagen til Kullen er 220 km. K.’s største
Dybde, 125 m, findes i en smal Rende Ø. f.
Læsø. Dybet fra Skagerrak, med fra 100 til 40
m Vand, følger K.’s Østside ned mod Sundet,
og et mindre Dyb tager Retning S. om Anholt
ned mod Store Bælt, medens den øvrige Del af
K. kun har mindre Dybder, navnlig er dets
nordlige og vestlige Del opfyldt af et Flak med
under 20 m, paa hvis Østside Læsø og Anholt
ligger, og i hvilket en Arm med over 40 m fra
Dybet skærer sig ind N. om Læsø.
Bl. Dele af K., der har særlige Navne, kan
nævnes: Aalbæk Bugt, S. f. Skagen, Læsø
Rende, V. f. Læsø, Aalborg Bugt,
Farvandet V. f. en Linie mellem Læsø og Fornæs,
Samsø Bælt, mellem Samsø og Sjælland,
 |
| Fig. 2. Machærodus neogæus. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
