Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Katte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men de er oftest rudimentære. Halen snart
lang, snart ganske kort. Blindtarmen lille og
enkel. Af Karakter er de alle modige og
blodtørstige, og da tilmed fl. af Arterne er meget
store, findes mellem K. de farligste af alle
Rovdyr. Natdyr, der mest jager enkeltvis, kun i
Parringstiden to og to, lister sig paa deres
Bytte ell. ligger i Baghold for i et Spring at
slaa Kløerne i det og derefter bide det ihjel.
De tager næsten kun varmblodige Dyr, som de
gerne leger med, inden de helt dræber dem.
Først river de dem op og slikker Blod og
Indvolde i sig med den hvasse Tunge, og derpaa
spiser de af Kødet, til de er mætte; sjælden
gemmer de noget hen; forfejler de Byttet i
første Spring, lister de hyppigst bort. En enkelt
ind. Art (F. viverrina) lever af Fisk og
Ferskvandsbløddyr. Navnlig de mindre Arter klatrer
gerne; ingen graver, og kun de færreste gaar
frivillig i Vandet, og da kun for at finde Bytte.
De er meget renlige, stinker aldrig som andre
Rovdyr og slikker sig selv og Ungerne
omhyggelig, navnlig naar de har spist. Over for disse
sidste er de meget omhyggelige og forsvarer
dem med vildt Raseri; de vilde Arter faar
sjælden mere end 2—3 Killinger. Der findes i
alt c. 40 Arter, delte i en Mængde Underarter,
udbredte over hele Jorden, navnlig dens
varmere Egne; kun Australien, Madagaskar og
Antillerne mangler K. De mest afvigende
Arter er Geparden (Cynailurus jubatus
Schreber) og de, der, afvigende ved at mangle den
første Savtand i hver Kæbe, samles i
Underslægten Los (Lynx). Resten udgør een Slægt,
de ægte K. (Felis). I den ny Verden findes
Jaguaren (F. onca) og Pumaen (F.
concolor), af og til mindre heldig kaldte amer.
Tiger og Løve; desuden fl. mindre Arter (de
vigtigste omtalte under Jaguar). De store
Arter i den gl. Verden er Løven (F. leo),
Tigeren (F. tigris) og Leoparden (F.
pardus). — Af de talrige mindre kan særlig
fremhæves Serval’en (F. serval Schreber),
Boernes Boschkat fra Sydafrika, gul med sorte
Pletter, med kort Hale og lange Øren, noget
losagtig, 1 m lang, besværlig for Kolonisternes
Fjerkræ. Skindet bruges som Værdighedstegn
af Negerfyrsterne. Af den talrige Gruppe, der
under eet kaldes Tigerkatte ell. Vildkatte, er
den mest kendte den europ. Vildkat (F.
catis; Fig. 1), ikke lidt større og stærkere end
Tamkatten, navnlig med tykkere Hoved,
kortere og sværere Ben og Hale, mere tæt og
langhaaret Pels, graagul med sorte Tværstriber,
sorte Ringe om Halen og faa, brede
Længdestriber i Panden. I hist. Tid har den ikke levet
i Danmark, men i Tørvemoser og
Køkkenmøddinger har man truffet dens Knogler; fandtes
ikke i Norge og er i Sverige kun kendt fra et
Fund i Skaane; Arten har saaledes haft sin
Nordgrænse i Danmark; nu lever den i
Mellemeuropas og Skotlands Bjergskove. Den er
meget rovgridsk, jager om Natten alle Slags
varmblodige Dyr fra Lams Størrelse og nedad,
medens den om Dagen er skjult i hule Træer,
Klipperevner ell. tættere Trækroner. Den er
meget modig og angriber saaret endog Jægeren,
og selv de, der er indfangne som Unger, gribes
hyppig af blindt Raseri mod deres Omgivelser.
Man anser den nu ikke længere for Stamformen
til Tamkatten (F. domestica), der synes
indført i Danmark i Jernalderen; dertil er
Afvigelserne mellem dem for store. Langt
snarere er denne kommet til Europa fra Ægypten.
Her findes Kafferkatten (F. maniculata
Rüpp.), for øvrigt udbredt over hele
Sydvestasien og Nordøstafrika. Det var denne Art, der
var hellig hos de gl. Ægyptere, og hvis Mumier
findes i deres Grave. Som halvvild, med den
vildes Farver, findes den i Abessiniens
Landsbyer. Den er rødgul med udviskede
Tværstriber, mørkest paa Ryggen og med mørke Ringe
om Hale og Ben, i Panden fl. smalle
Længdestriber. Lidt mere lavbenet og langhalet end
Vildkatten. Bagføddernes Fodsaal er helt sort
som hos mørkere Varieteter af Tamkatten.
Fossile Former kendes navnlig fra
Amerika og viser sig, som rimeligt er, mindre
specialiserede, mere af alm. Rovdyrtype,
nærmest Viverrernes, end med den spc. Karakter
af K. De har længere Kæber med fl.
Kindtænder, Kløer, der ikke kan trækkes saa stærkt
tilbage, o. s. v. Saaledes Proælurus fra Eocen og
ældre Miocen med 4 Savtænder og 1/1
Knudetand, Dinictis fra Miocen med kun 2/3
Savtænder og Kloled uden Benlameller til Støtte for
Kløerne og Pseudælurus fra fr. Miocen. Paa
den anden Side var der ogsaa Former, der var
end mere udprægede Rovdyr end Nutidens K.,
nemlig Sabelkattene (Machærodus ell.
Smilodon) fra Miocen-, Pliocen- og Kvartærtiden.
Deres Hjørnetænder oventil var enorme og maa
have raget langt ud af Munden, kun 1/2 Savtand;
Underkæben fortil høj, sammentrykt. Bedst
kendt er M. neogæus (Fig. 2) fra Brasiliens
Knoglehuler og Pampaslagene, af Løvestørrelse,
med stærkt sammentrykte, 18 cm lange
Hjørnetænder, fint savtakkede i Randen. For
Resten kendes ikke faa mindre Arter baade fra
den gl. og den ny Verden. Videst i Retning af
Specialisering som Rovdyr gaar dog Eusmilus
fra franske, eocene Fosforitlag, med kun 2
 |
| Fig. 1. Vildkat. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
