- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
696

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Katharina II Alexejevna - Katharine Howard - Katharine Parr - Katharsis - Kathartika - Kathartiske Metode - Kathasaritsagara - Kathiawar - Kathlamba - Katholikon - Katholikos - Katholm - Katiangaolie - Katif - Kation - Katjeli - Katkov, Mikael Nikiforovitsch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Holm, »Katharina II som Storfyrstinde«
[»Historisk Arkiv«, VII. I., Kbhvn. 1882]).
(C. F.)

Katharine Howard [’käþərin-’hau^əd eller
-ra^in-], se Howard, K.

Katharine Parr [’käþərin-’pa.ə ell. -ra^in-],
se Parr, K.

Katharsis [kat-] (gr. Renselse), egl.
Bortfjernelse af urene og fremmede Bestanddele,
saaledes ogsaa den Renselse, en Person maatte
gennemgaa, før han betraadte et helligt Sted.
Aristoteles overførte i sin Poetik (Kap. 6)
Ordet paa det æstetiske og tilskrev særlig
Musikken og Tragedien en saadan rensende
Evne. »Tragedien skal vække Frygt og
Medlidenhed og medføre en K. af disse
Sindsbevægelser«. Dette noget dunkle Sted har givet
Anledning til forsk. Tydninger med deraf flg. Strid
og en temmelig vidtløftig Litteratur. Enkelte,
som Goethe, lod det være den tragiske Helt, der
var Genstand for denne K., andre, og sikkert
med Rette, henførte Renselsen til Virkningen
paa Tilskuerne. Men ogsaa her er forsk.
Fortolkninger mulige. Stedet kan tydes saaledes, at
Tragedien ved at vække Frygt og Medlidenhed
skaffer disse Affekter et lindrende Afløb
(Bernay), og saaledes, at ved Skuet af Tragedien
vækkes vor Frygt og Medlidenhed paa en
saadan Maade, at disse Affekter ved gensidig
Paavirkning renses, forædles i os. (Litt.:
Lessing, »Hamburgische Dramaturgie« [74.—78.
Stykke]; J. Bernay, »Grundzüge der
verlorenen Abhandlung des Aristoteles über die
Tragödie« [Breslau 1857]; Döring, »Kunstlehre
des Aristoteles« [Jena 1876]; Mann, »Die Lehre
des Aristoteles von der tragischen K.«
[Karlsruhe 1883]).
Cl. W.

Kathartika [kat-] (gr.), d. s. s. afførende
Midler
.

Kathartiske Metode [kat-] er en Behandling
af Hysteri, ved hvilken man søger at klargøre for
den Syge et Følelsesindtryk, der ubevidst har
fremkaldt de hysteriske Symptomer. Metoden
er videre udformet af Freud (se Freuds
Psykoanalyse
.
K. H. K.

Kathasaritsagara (»det Hav, som optager
Fortællingernes Floder«), en stor Samling ind.
Eventyr, Bearbejdelse af Bṛihatkathā paa
Sanskritvers, foretaget af Somadeva fra
Kashmir for at trøste Dronning Sūryavatī
over hendes Sønnesøns Kong Harshadeva’s
Død (1125 e. Kr.). Der er Spor af Buddhisme i
Værket. Alle Fortællingerne er satte i
Forbindelse med hverandre og udgør Dele af een
Hovedfortælling, der som en Ramme omslutter det
hele. Hovedfortællingen drejer sig om Kong
Naravāhanadatta, en Inkarnation af
Kærlighedsguden og allerede fra Fødslen
bestemt til at blive Alfernes (Vidyādhara)
Overherre. Værket indeholder ogsaa en
Vetālapañcaviṃçatika (s. d.) og en Del
Molbohistorier og har optaget Indholdet af de
gl. ind. Fabelsamlinger (jfr Hitopadeça).
(Litt.: Udgaver se Brockhaus, H.; senere
udg. i Bombay 1889; Overs. af Tawney i
Bibl. Indica [1880—84]; »Indische Märchen«,
overs. af Fr. v. d. Leyen [Halle 1898];
»Indiske Eventyr og Molbohistorier« efter 10. Bog
af Somadeva’s Eventyrsamling, overs. af S.
Sørensen
[i Herlufsholm Skoles Program
1878]; J. S. Speyer, Studies about the K.
[»Verh. d. Kon. Akad.«; Amsterdam 1908]).
(S. S.). D. A.

Kathiawar (Kattiwar), Halvø paa
Vestsiden af Forindien mellem Katsh-Bugten og
Kambay-Bugten, har Navn af en Stamme,
Kattierne, der udmærker sig ved deres høje Vækst
og lyse Hudfarve. K. udgør en Del af
Landskabet Gudjarat.
M. V.

Kathlamba, se Drakebjergene.

Katholikon [-’to’-; gr. kaþoli’kån], se
Jerusalem, S. 60.

Katholikos [-’to’-; gr. kaþoli’kås], Æresnavn
for den armeniske Patriark, første Gang tillagt
Biskop Nerses den Store paa en Synode 366.
Se armenisk Kirke.
L. M.

Katholm, Hovedgaard i Nørre Herred, SSØ.
f. Grenaa, antages at være det »Kattebjerg«,
som omtales af Arild Huitfeldt, ejedes 1419 af
Iver Bryske, siden af Rigsraad Strange Nielsen,
hvis Sønnedatter Anne bragte det til sin
Ægtefælle Kristjern Fasti, der gjorde K. til en
Hovedgaard. Hans Søn Thomas arvede 1557 den og
Faderens fædrene Gaard, Vennergaard,
forøgede Godset og byggede den endnu staaende
Hovedbygning i to Fløje og med Rundeler. En
tredie Fløj er opført 1622 af Rigsadmiral Albert
Skeel, der 1616 havde købt K. 1683 tilfaldt den
Generalløjtnant Jens Maltesen Sehested, der
1691 solgte den til Stiftamtmand i Viborg, Palle
Krag og Hustru Baronesse Hille Trolle. K. var
nu i en Mængde forsk. Hænder, til den 1823
købtes af den kgl. Kasse, der atter 1839 solgte
den til Artillerikaptajn A. V. Dinesen, som i høj
Grad forbedrede dens Drift, og hvis Slægt ejer
Gaarden.
B. L.

Katholm.
Katholm.


Katiangaolie, d. s. s. Jordnødolie.

Katif, Havnestad paa Arabiens Østkyst i det
under Tyrkiet staaende Landskab El Hasa, har
c. 6000 Indb. Byen ligger i en frugtbar Oase,
omgiven af Palmeskove, og er Endepunkt for
en Karavanvej fra Nedshd.
M. V.

Kation, se Elektrolyse.

Katjeli (Kajeli), Hovedstad paa Øen Buru,
en af Molukkerne.

Katkov [kat’kåf], Mikael
Nikiforovitsch
, russ. Skribent (1820—87), studerede
som ung i Tyskland og virkede en Tid som
Prof. i Filosofi ved Moskva Univ. 1849 inddroges
hans Post. Politisk var han i sine yngre Dage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0710.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free