- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
693

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Katharina af Medici - Katharina I Alexejevna - Katharina II Alexejevna

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saadan Balance mellem de to Modstandere, at
de begge stadig trængte til hende. Hun skiftede
derfor Parti Gang efter Gang, efter som
Forholdene førte det med sig. Efter Freden 1570
saa hun med stor Bekymring, at Coligny vandt
en stigende Indflydelse paa Kongen, og for at
hindre, at hun saaledes tabte sin Magt,
foranstaltede hun Attentatet paa ham 18. Aug.
1572; da det mislykkedes, var det hende, der
med Opbydelse af al sin Indflydelse hos Kongen
satte igennem, at Coligny skulde dræbes, og
derved fremkaldte det store Blodbad
Bartholomæus-Natten 24. Aug. 1572. 1574 efterfulgtes
saa Karl IX af Henrik III. Ogsaa over denne,
hvis Tankegang ganske svarede til hendes,
øvede hun en ikke ringe Indflydelse, men
ganske vist gik baade hans og hendes Magt mere
og mere tilbage. 1589 døde hun dybt nedbøjet
ved den Modgang, hun i de sidste Aar havde
haft. (Litt.: Alberi, Vita di Caterina di
Medici
[Firenze 1838, paa Tysk 1847]; La
Ferrière
, Lettres de C. d. M. [4 Bd, Paris
1880—92]; Reumert, »Die Jugend Katharina von
Medicis« [2. Opl. Berlin 1856]; Bouchot,
Cathérine de Medicis [Paris 1899]; Lacombe,
Les débuts des guerres de religion. Cathérine
de Medicis
[Paris 1899]).
P. M.

Katharina I Alexejevna, Kejserinde af
Rusland 1725—27, rimeligvis f. 1684, d. 17. Maj
1727. Hendes Forældre kendes ikke med
Sikkerhed, men hun var vistnok af Bondeæt, maaske
fra Lithauen;
som
forældreløs kom hun i
en Alder af 3
Aar i Huset
hos en Præst
i Marienburg i
Livland, hvor
hun blev
opdragen i den
protestantiske
Trosbekendelse (senere gik
hun over til
den gr. Kirke).
17 Aar gl. skal
hun være
bleven gift med
en sv. Dragon,
der snart forlod
hende, og da Byen 1702 blev erobret af
Russerne, gik hun fra Haand til Haand mellem de russ.
Officerer, indtil hun endelig blev hos Fyrst
Mentschikoff som hans Mætresse. Her saa Peter den
Store hende en Dag, og da hun faldt i hans
Smag, overlod Mentschikoff hende villig til
Tsaren, med hvem hun nu levede sammen, og hvem
hun efterhaanden fødte 8 Børn, af hvilke 2
Døtre, Anna, der blev gift med Hertug Karl
Frederik af Holsten Gottorp, ved hvem hun
blev Moder til Kejser Peter III, og Elisabeth,
den senere Kejserinde, overlevede Forældrene.
Ved sin Skønhed, Livlighed og kloge Optræden,
ikke mindst lige over for Peter’s mange
Kærlighedshistorier, vidste K. at knytte Tsaren fastere
og fastere til sig, saa at han til sidst lod sig vie
til hende (1712); dog blev hun ikke kronet før
1724. Hun fulgte gerne Peter paa hans Tog og
var saaledes med i Sydrusland 1710, da
Russerne kæmpede uheldigt med Tyrkerne;
Fortællingen om, at hun ved denne Lejlighed skal have
reddet Tsaren fra Fangenskab, hviler dog paa
noget usikker Grund. Ligeledes fulgte hun med
Peter, da han 1716 var i Kbhvn. Efter Kejserens
Død (1725) skyndte Mentschikoff sig med, inden
Dødsbudskabet endnu var blevet udbredt, i
Spidsen for Tropperne at proklamere K. som
regerende Kejserinde, og hun blev uden Modstand
hyldet som saadan. Som Regent har hun ingen
Bet., idet hun overlod Styrelsen til Mentschikoff,
medens hun selv fulgte sit Hang til Nydelser,
der siges at have været af temmelig grov Natur.
Før sin Død (1727) indsatte hun Peter den
Store’s Sønnesøn Peter (II) i hans Ret som
lovlig Tronfølger. (Litt.: Mottley, History of
the life and reign of Catherine I
[Lond. 1744];
Brückner, »Peter der Grosse« [Oncken’s
»Weltgeschichte in Einzeldarstellungen« Berlin
1879]; Brückner, »Der Briefwechsel Peter
des Grossen mit Katharina« [»Historisches
Taschenbuch« Leipzig 1880]).
(C. F.)

Katharina I.
Katharina I.


Katharina II Alexejevna, russ.
Kejserinde (1762—96), f. 2. Maj 1729 i Stettin, hvor
hendes Forældre dengang boede, d. i Petrograd
17. Novbr 1796, Faderen, Fyrst Christian August
af
Anhalt-Zerbst, var
Preuss.
General og
Kommandant i
Stettin, og K.
ell. Sofie
Augusta, som hun
hed, før hun
traadte over til
den gr. Kirke,
havde derfor
som Datter af
en lille tysk
Fyrste kun
tarvelige
Fremtidsudsigter;
men Frederik
II af
Preussen, i hvis
Interesse det laa at faa den russiske Tronfølger
Karl Peter Ulrik (Peter III) gift med en
Prinsesse, paa hvis taknemmelige
Hengivenhed Preussen antagelig kunde stole, henledte
Kejserinde Elisabeth’s Opmærksomhed paa den
unge Pige, og som Følge heraf fik K.
uventet Indbydelse til sammen med sin
Moder, Johanne Elisabeth, en Prinsesse af det
gottorpske Hus, at aflægge et Besøg ved det
russ. Hof i Moskva. Her kom Sagen hurtig i
Orden, og i Septbr 1745 holdt K., efter at være
optagen i den ortodokse Kirkes Skød, Bryllup
med Storfyrsttronfølgeren, hvorved der altsaa
aabnedes hende den mest glimrende Udsigt til
Virkeliggørelse af de ærgerrige Drømme, der
allerede dengang fyldte hendes Sjæl.
Ægteskabet blev imidlertid alt andet end lykkeligt;
thi vel var Karl Peter Ulrik i Grunden ret
godmodig og viste senere som Kejser, at han ikke
var uden Følelse af sit Ansvar som Selvhersker,

Katharina II.
Katharina II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0707.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free