Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Katekisme - Katekumener - Katernberg - Katete - Kateter - Katetometer - kat' exochen - Katfoss - Kaṭha - Kathai - Kaṭhaka
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
imidlertid en ny, som autoriseredes 1878 og
stadig er i Brug; men man arbejder for
Øjeblikket paa at faa den afløst af en mere
tidssvarende. 1917 blev der af et »Katekesnämnd«
fremlagt et Forslag til en saadan, men at
dømme efter den Modtagelse, det har faaet i
sagkyndige Kredse, vil det næppe blive
autoriseret. Ærkebiskop Söderblom udgav 1919 en
lille Lærebog: »Levnaden, tron och bönen«,
men heller ikke denne synes man at finde helt
tilfredsstillende. (Litt.: De alm.
Fremstillinger af Kateketiken [s. d.]. Til K.’s ældre
Historie i Norden findes et betydeligt Materiale i
A. Chr. Bang, »Dokumenter og Studier
vedrørende den lutherske K.’s Historie i Nordens
Kirker«, I—II [1893—99]).
H. M.
Katekumener var i Oldkirken Betegnelse
for de Mennesker, som forberedtes til at
modtage Daaben og derved indlemmes i den
kristne Menighed. Navnet forekommer først hos
Tertullian, men er muligvis ældre; i hvert Fald
gaar selve Sagen, Daabsforberedelsen, tilbage
til Kirkens ældste Tider. Katekumenatet var af
forsk. Varighed, idet det rettede sig efter den
Paagældendes Evner og aandelige Modenhed;
undertiden kunde det strække sig over fl. Aar.
Støttet paa en Synodalbestemmelse fra c. 320
har man ment, at Katekumenatet fra det 4.
Aarh. af omfattede 3 Klasser: Tilhørerne, de
Knælende og Daabskandidaterne, som hver især
havde forsk. bestemte Pladser ved
Gudstjenesten, og ligeledes kun havde Ret til at
overvære færre ell. fl. Dele af denne. De nyeste
Undersøgelser har imidlertid godtgjort, at
denne Opfattelse er urigtig; en saadan
Klassedeling kan i hvert Fald ikke have været en
alm. forekommende Ordning. Men det gjaldt for
alle K., at de kun havde Ret til at overvære
Skriftlæsning og Prædiken, medens
Nadvergudstjenesten var forbeholdt de Døbte alene.
H. M.
Katernberg [’ka.tərnbærk], Caternberg,
Fabriksflække i Preussen, Rhin-Provinsen,
ligger 5 km N. f. Essen. (1910) 17162 Indb. K. har
store Kulminer, Jern- og Staalværk.
G. Ht.
Katete (gr.) (mat.) kaldes hver af de Sider
i en retvinklet Trekant, der indeslutter den
rette Vinkel.
Chr. C.
Kateter (gr.) er i Kirurgien Navnet paa
lange rørformede Instrumenter, som anvendes
til Indførelse gennem forsk. af Legemets
Kanaler. Det ældste og mest anvendte af disse
Instrumenter er Blære-K., som ogsaa ofte alene
Betegnes som K. Dette Instrument er beregnet
til gennem Urinrøret at føres ind i Blæren, og
Formaalet hermed er at udtømme Urinen, f. Eks.
i Tilfælde, hvor Patienten ikke selv kan
kvittere Urinen. I Tilfælde af Blærebetændelse kan
K. ogsaa anvendes til Udskylning af Blæren og
til derigennem at indsprøjte helbredende
Midler i Blæren. K. til Mænd kan enten være stive,
og er da lavede af Sølv ell. Nysølv, ell. de kan
være bøjelige, og disse kan da igen enten være
ganske bløde, lavede af Kautsjuk (Nelaton’s
K.) ell. halvbløde, fabrikerede af et Traadnet,
overtrukket med en Lak (fr. og eng.
elastiske K.). K. kan være ganske lige, men de
stive og de elastiske har ofte en større ell.
mindre Krumning, for lettere at finde Vej ind i
Blæren. Til Kvinder anvendes kortere Rør af
Glas ell. Metal. Selve Indgrebet at indføre K.
gennem Urinrøret i Blæren (kaldes at
katerisere, Katerisation) er et ikke
ufarligt Indgreb, idet man derved dels kan
fremkalde en Læsion af Urinrøret, dels fremkalde
Betændelse ved med Instrumentet at føre
Bakterier ind i Blæren.
I den nyere Tid har man lavet K. til
Indførelse gennem Urinlederne (Uretererne), det er
de Kanaler, gennem hvilke Urinen fra Nyrerne
løber ned i Blæren. Indførelsen sker ved Hjælp
af et særligt Instrument (Cystoskop), der føres
ind i Blæren, og gennem hvilket man kan se
Urinledernes Munding i Blæren. Ved Hjælp af
disse K. kan man opsamle Urinen fra hver
Nyre for sig, og ved Undersøgelse af den
saaledes opsamlede Urin kan man faa vigtige
Oplysninger om Nyrernes Tilstand. Navnlig i
alle Tilfælde, hvor der er Tale om Operation
paa Nyrerne, spiller denne
Undersøgelsesmetode en stor Rolle.
Af K. til Anvendelse ved andre Organer kan
nævnes Uterin-K. til Udskylning af
Livmoderen, Tuba-K., som anvendes ved
Øresygdomme, og Mave-K., som i Reglen
benævnes Mavesonde (s. d.).
V. Sch.
Katetometer (gr.), Redskab til at maale
Højder, f. Eks. Højdeforskellen mellem to
Vædskeflader, blev opfundet 1818 af Dulong og
Petit. Paa tværs af en Støtte, der ved
Stilleskruer kan gøres nøjagtig lodret, er fæstet en
Kikkert, der kan forskydes op og ned ad
Støtten og tillige drejes om denne i et vandret Plan.
Paa Støtten er anbragt en lodret Maalestok, der
tillader en nøjagtig Aflæsning af Kikkertens
Stilling, og i Kikkertens Billedplan er udspændt en
vandret Traad, der ses skarpt samtidig med den
Genstand, man betragter. For at finde
Højdeforskellen mellem to Punkter retter man først
Kikkerten mod det ene Punkt, flytter den op
ell. ned ved Hjælp af en Skrue, indtil Traaden
synes at gaa gennem Punktet, og aflæser
derpaa Kikkertens Stilling paa Maalestokken. Det
samme gentages for det andet Punkt, og
Forskellen mellem de to aflæste Højder giver den
søgte Højdeforskel.
K. S. K.
kat’ exochen [-’ke’n] (gr.), fortrinsvis, i
ganske særlig Grad (altsaa svarende til fr. par
excellence).
Katfoss, Vandfald i Dramselven, Modum
Herred. Det repræsenterer c. 1700 HK., som
ved Udbygninger kan øges betydelig. Ved
Vandfaldet ligger K. Cellulosefabrik.
M. H.
Kaṭha, se Kāṭhaka.
Kathai (Chatai), middelalderligt Navn for
Kina, stammer fra den mantshuriske Stamme
Kithan, der indtil Beg. af 12. Aarh. beherskede
Nordkina. Marco Polo betegner Kina med dette
Navn.
M. V.
Kaṭhaka, Navn paa den til Kaṭha-Skolen
hørende Recension af den sorte
Yajur-Veda (s. d.), udg. af L. v. Schroeder (Leipzig
1900 ff.). Mest berømt er den til denne hørende
Kaṭha- ell. Kāṭhaka-Upanishad, som
indeholder den skønne Digtning; om Naciketas’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
