- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
669

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kastemaskine - Kasteruse - Kasteskyts - Kastestopper - kaste til - Kastetræ - Kastevind - kastilianske Kanal - Kastilianske Skillebjerge - Kastilien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

falder ned foran Maskinen. Trænger den til
yderlig Rensning, kan den enten igen bringes over
i den samme Maskine som Rensemaskine ell. i
en af de forsk. andre Maskiner, som haves til
yderligere Rensning og Sortering af Sæd.
Saavel Rystningen af Tragten og Skumsoldene som
Bevægelsen af Blæsernes Vifte sker gennem et
Haandsving og de nødvendige Udvekslinger.
Mængden af den Sæd, der kan kastes paa er
K., varierer meget efter Maskinens Størrelse
og Sædens Art og Forureningsgrad, lige fra 7
à 8 til 22 à 28 hl i Timen. K. betjenes bedst
af to voksne Mænd, een til at øse paa og een
til at dreje Haandsvinget, samt en Dreng til
at skuffe den rensede Sæd til Side; yder
Maskinen kun lidt, kan dette sidste Arbejde godt
besørges af den, der øser paa.
A. C-n.

Kasteruse, se Fiskeredskaber.

Kasteskyts kaldes de Skytssorter ell.
Skytstyper af det svære Skyts — korte Kanoner ell.
Haubitser og Morterer — der udkaster deres
Projektiler i høje, krumme Baner med en
temmelig ringe Begyndelseshastighed. Se for øvrigt
Skyts.
H. H.

Kastestopper (Søv.) ell. Fastestopper:
en kort, svær Tovende, med en Knob (Knude)
i den ene, og en Kovs i den anden Tamp.
Kovsen hekses til en Øjebolt i Dækket; Knoben
surres med en Sejsing til Ankerkæden. K.
tjener paa denne Maade til at fastgøre Kæden,
naar Skibet er til Ankers. Anvendes ikke i
Skibe med moderne Ankerindretninger.
C. B-h.

kaste til (Søv.), d. s. s. gøre fast, f. Eks.
kaste et Tov til en Pullert, Klampe e. l.
C. B-h.

Kastetræ, et Redskab, med hvilket forsk.
ikke-europæiske Folk udslynger deres Spyd. I
Reglen bestaar det af et fladt Bræt ell. en
Stok, hvis ene Ende er indrettet som
Haandtag, medens den anden bærer en Hage. Imod
denne støttes Spydet, saaledes at dets Stage
ligger langs K. Idet Spydet udslynges, modtager
det en betydelig Forøgelse af Hastighed ved
det Tryk, som gennem Hagen udøves paa det.
K. findes paa Australiens Fastland, Ny Guinea,
Karolinerne, hos Eskimoerne, i Meksiko og
Yucatan, Columbia, Peru og hos fl. bras.
Stammer. Maaske har det været benyttet i Europa
under Istiden. Saavel dette som den
Omstændighed, at de ældste Gudeskikkelser i Meksiko
er udstyret med K., viser, at det er et meget
gl. Kulturelement. Hermed stemmer ogsaa den
ejendommelige, pletvise Udbredelse, som
formodentlig skyldes, at K. tidligere anvendtes
over langt større Omraader, men kun enkelte
St. har holdt sig i Brug. (Litt.: Fr. Krause,
»Schleudervorrichtungen für Wurfwaffen«
[»Intern. Archiv f. Ethnol.«, Bd XV, Leiden 1902]).
K. B.-S.

Kastevind, et pludselig kommende stærkt
Vindstød. K. forekommer hyppigst paa Indsøer
ell. i lukkede Farvande, paa hvis Bredder
findes Bjerge med Kløfter, Skove ell. andre
Hindringer for Vindens fri Bevægelse, saa at
Luftstrømmen tvinges til at følge de smalle Udløb,
som Forholdene tilbyder. K. kan være meget
farlige for Sejlbaade; Midlet til at undgaa deres
Paavirkninger er at losse Skødet paa Sejlet,
saa at dette flagrer ud. Den Styrende i
Farvande, hvor K. kan befrygtes, bør derfor altid
have Skødet fastgjort med Slippestik ɔ:
en Art Sløjfe, som kan rives ud; og han bør
tillige have Tampen (Enden) af Skødet i
Haanden.
C. B-h.

kastilianske Kanal (Canal de Castilla), sp.
Skibsfartkanal, der fra Alar del Rey i Prov.
Palencia fører mod S. væsentlig flg.
Pisuergaflodens Dal til Palencia. Den staar ved
Palencia i Forbindelse med Canal de Campos. Dens
Længde er 227 km, Bredden c. 20 m og Dybden
2 m. Navnlig for Transporten af Korn har den
stor Bet. K. blev paabegyndt i 18. Aarh., men
først fuldført 1848.
C. A.

Kastilianske Skillebjerge kaldes det
Bjergsystem, der under forsk. Navne strækker sig
tvers over den Kastilianske Højslette og deler
den i en nordlig Del; Gammelkastilien og en
sydlig: Nykastilien. Deres Længde fra N.Ø. til
S.V. er c. 800 km, og de danner Vandskellet
mellem Duero’s og Tajo’s Flodsystemer. De
begynder mod N.Ø. ved Jalon’s Kilder, hvor de
staar i Forbindelse med de Iberiske Bjerge og
ender ved Cabo da Roca i Portugal, hvor de
falder stejlt af mod Atlanterhavet. De falder
mest brat af mod S., og da Nykastilien ligger
lavere end Gammelkastilien, er de mest
imponerende, naar de ses fra S. Helt mod Ø. hæver
de K. S. sig kun lidt over det omliggende
Plateau, men snart stiger de i det snedækkede
Sierra de Guadarrama (Oldtidens
Montes Carpetani) hvis højeste Top er Pico de
Peñacara, 2405 m; lige V. for dette Punkt gaar
Hovedjernbanen mellem Ny- og Gammelkastilien
gennem Passet Naracerrada 1729 m. Længere
mod V. udvider Bjergsystemet sig til store
Plateauer Parameras, saaledes P. de Avila,
der ved Alberche’s og Torme’s Floddale mod
S. skilles fra den mægtige Sierra de
Gredos
, hvor Systemets højeste Punkt Plaza de
Almanzor naar 2661 om. Vestligere følger
hinsides Alagon’s Floddal Sierra de Gata
(2200 m), der fortsættes ind i Portugal under
Navn af Serra da Estrella. Det sidste
Led er den lave Serra da Cintra (c. 500
m), der ender i Cabo da Roca.
C. A.

Kastilien, Castilla, Landskab i Spanien,
der nærmest falder sammen med de
Kastilianske Højsletter og ved de
Kastilianske Skillebjerge (Sierra de
Guadarrama, Sierra de Gredos) deles i de hist.
kendte Landskaber Gammel K. (Castilla la
vieja) og Ny K. (Castilla la nueva). Ang.
Naturforholdene, se Spanien. Det nordlige,
Gammel K., begrænses af den Biskayiske
Havbugt, Baskiske Landskaber, Alava, Navarra,
Aragonien. Ny K., Estremadura, Leon og
Asturien og er c. 66600 km2 med (1919) 1828000
Indb. Det deles administrativt i 8 Prov.:
Santander, Palencia, Valladolid, Avila, Segovia, Soria,
Burgos og Logroño. Hovedbyerne er Santander
ved Kysten, Burgos, Valladolid, Palencia,
Logroño og Segovia inde i Landet. Det sydlige,
Ny K., begrænses af Gammel K., Aragonien,
Valencia, Murcia, Andalusien og Estremadura
og er c. 72500 km2 med c. 2345000 Indb. Det
omfatter 5 Provinser: Madrid, Guadalajara,
Cuenca, Toledo og Ciudad-Real. Foruden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0683.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free